På ”Badehotellet” kan mennesket spejle sig i livets grundfølelser

Trods kritiske anmeldere er TV 2-serien om livet på et jysk badehotel kanalens største dramasucces siden ”Strisser på Samsø”. Det er dagligdagens genkendelige problemer og den enkle fortælling om, hvem vi er, der gør udslaget, mener iagttagere. Læs eller genlæs artiklen i anledningen af seriens femte sæson, der har premiere i aften

”Badehotellets” gode seertal har ifølge Sørine Gotfredsen at gøre med, at muligheden for at få fortalt en enkelt historie er en mangelvare i megen kunst i dag. Her ses Rosalinde Mynster i rollen som stuepigen Fie.
”Badehotellets” gode seertal har ifølge Sørine Gotfredsen at gøre med, at muligheden for at få fortalt en enkelt historie er en mangelvare i megen kunst i dag. Her ses Rosalinde Mynster i rollen som stuepigen Fie. Foto: Mike Kollöffel

Uambitiøs, kedsommelig og karikeret er nogle af de ord, danske anmeldere tidligere har kastet efter TV 2’s dramaserie ”Badehotellet”, hvis fjerde sæson havde premiere i går.

Tv-serien handler om ansatte og gæster på et bade-hotel nær ved Skagen i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, men trods dårlige anmeldelser har seertallet generelt været højt. I tredje sæson af ”Badehotellet” så mere end 1,6 millioner danskere med på sæsonens andet afsnit, og det gør afsnittet til det meste sete afsnit af en TV 2-dramaserie, siden ”Strisser på Samsø” blev sendt første gang i 1997.

Det er der en simpel forklaring på, mener Gunhild Agger, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i tv-drama.

”Serien kan faktisk noget. Det er noget så sjældent som et historisk komediedrama, som der ikke findes mange andre eksempler på i dansk tv-drama. Det er en feel good-serie med konflikter, men også løsninger, kombineret med humor,” siger hun.

Hvis en tv-serie skal have succes, skal den netop indeholde både fornyelse og genkendelige elementer, forklarer Gunhild Agger. Og de konflikter, der figurerer i ”Badehotellet”, er lige præcis genkendelige. Det gælder både de nære af slagsen som kærestesorger og dødsfald, men også de mere overordnede som økonomisk krise, uddyber hun.

”Seriens første sæson blev sendt i 2013 og lå derfor i forlængelse af finanskrisen fra 2008. Den kom meget pludseligt for de fleste af os og er en fuldstændig parallel til 1920’ernes optimisme og dernæst 1930’ernes krise.”

Når danske tv-seere gerne blænder op for ”Badehotellets” dagligdagsproblemer, viser det, at kunsten stadig har en vigtig funktion i at behandle menneskelige konflikter, problemer og følelser i et hypotetisk univers, siger filosof Anders Fogh Jensen.

”Det siger, at danskeren anno i dag stadig er, som mennesker har været så længe, vi har kendt det. Det er det menneske, der gerne vil se sine grundfølelser, livsdilemmaer og problemer spejlet og drøftet i nogle andre universer.”

Sognepræst Sørine Gotfredsen, der også anmelder radio og tv i Kristeligt Dagblad, er enig i Anders Fogh Jensens betragtning.

”Vi mennesker har en stor trang til at forstå, hvem vi er. Det er en kierkegaardsk overvejelse, som vi er født med,” siger hun.

”Badehotellets” gode seertal har ifølge Sørine Gotfredsen at gøre med, at muligheden for at få fortalt en enkelt historie er en mangelvare i megen kunst i dag.

”Derfor er det skønt at kunne sætte sig tilbage i sædet og se nogle mennesker fortælle en historie, som er ligetil. Det er undervurderet, at det behov faktisk er stort, og at vi ikke har brug for at pakke alting ind i det flydende, det ukonkrete og det ikke-forankrede. Hvis du propper mennesket ind i en boble, hvor det ikke har noget at holde fast i, så bliver det træt. Men ’Badehotellet’ har en ramme, man hele tiden kan holde fast i,” siger hun.

Det skyldes, at serien bliver fortalt i et sprog og en stil, som gør, at man som seer ikke skal ”analysere en masse mærkelige symboler”, siger Sørine Gotfredsen.

”Fortælleteknikken er i dag blevet fortænkt, dyster og postmodernistisk, som man for eksempel ser det i ’Arvingerne’ og ’Bedrag’ på DR. Derfor kan mennesket ånde, når det ser ’Badehotellet’. Her får man tilbudt en klassisk fortælling om, hvem vi er, og hvem vi har været.”

Tv-seriens historiske tilbageblik har nemlig også betydning for dens popularitet, mener Sørine Gotfredsen.

”Det er et pusterum fra vores egen moderne, uoverskuelige samtid. ’Badehotellet’ er en verden med nogle rammer, vi kan håndtere.”