På Hvidsten Kro dufter der af æggekage og emmer af historie

Gæsterne strømmer stadig til Hvidsten Kro – men hvorfor? Kristeligt Dagblad slog vejen forbi til frokost på det historiske sted

Sanne Paulsen (tv.) og Else Marie Foged er blandt de gæster, der er på udflugt til Hvidsten Kro nord for Randers. Med til bords sidder også Tove Knudsen, og stedets historie betyder meget for, at alle tre gerne vil besøge stedet.
Sanne Paulsen (tv.) og Else Marie Foged er blandt de gæster, der er på udflugt til Hvidsten Kro nord for Randers. Med til bords sidder også Tove Knudsen, og stedets historie betyder meget for, at alle tre gerne vil besøge stedet. Foto: Bo Amstrup

I den ene ende af det aflange køkken på Hvidsten Kro er der varmt. Rigtig varmt.

Det er her, kokken Michelle og køkkeneleven Alexander står bøjet over de mange støbejernspander med flæsk og det, der lige nu kun er en flydende, gul masse.

Flæskeæggekagen.

Paletknive rammer pandernes bund med en få sekunders lang skrabende lyd, når de ituslåede æg vendes rundt og rundt, indtil massen langsomt finder sin faste form. Dampen fra maden stiger op mod den udsugning, der udgør den primære lydkilde i køkkenet. Ellers er der i øjeblikket ro. Instrukser bliver givet med lav stemme, og køkkenpanik er der tilsyneladende intet af. Kun medarbejderne og kroejer Søren Fiil Paetchs hurtige bevægelser afslører, at der altså er mange mennesker, der skal kræses om på kroen denne onsdag i september.

87 helt præcist. 45 i gildesalen. 42 i krostuerne. Plus det løse. Altså dem, der ikke er en del af de to busser, der ved 12-tiden kører ind til Hvidsten Kro på Mariagervej i Spentrup, nord for Randers. Selvom det lyder af en slat, er to busfulde mennesker ikke ualmindeligt på en ganske almindelig hverdag.

”Vi er ved at være lidt nede i det gamle niveau, men stadig ikke helt der, hvor vi var før filmen,” siger Søren Fiil Paetch med henvisning til det boom, den i forvejen velbesøgte kro oplevede, da filmen ”Hvidsten Gruppen” fik premiere i 2012. Den handler om en modstandsgruppe under Anden Verdenskrig, centreret om kroen og dens ejere, og skabte ekstra opmærksomhed om den gamle kro fra 1634.

Det er dog ikke filmen, der lader til at være i fokus for dagens gæster.

”Man kan lugte flæskeæggekagen,” er det første, en ældre herre udbryder, da han træder ud af en bus fra plejeboligen Trækbanen ved Aalborg. En anden, lidt yngre mand dukker hovedet, da han skal ind ad kroens mørkerøde og mørkegrønne hoveddør. I det sorte og hvide bindingsværkshus er der lavt til loftet og ganske rigtigt en duft af æg og flæsk fra køkkenet. Det gælder også den første krostue på højre hånd fra entréen, hvor 74-årige Tove Knudsen, 55-årige Sanne Paulsen og 68-årige Else Marie Foged har slået sig ned ved bordet med den grønne dug blandt mørke træmøbler og platter på væggene.

De har været med dagens anden bus, en udflugt fra Boligforeningen Århus Omegn, men alle tre kvinder har været på Hvidsten Kro før. Sanne Paulsen var der til sin fødselsdag i marts, ”fordi hun godt kan lide historier”.

”Det er også derfor, jeg har meldt mig i dag. Fordi der er foredrag,” forklarer hun og henviser til næste punkt på udflugtens dagsorden.

En mandlig tjener , klædt i mørkt tøj, placerer en dampende støbejernspande midt på bordet.

”Så er der æggekage til jer,” annoncerer han, inden Sanne fortsætter:

”Stemningen her er jo så god. Her oser af historie,” mens Else Marie tilføjer:

”Det er jo også derfor, man kommer igen. Nu er det femte gang, jeg er her. Min mand er på plejehjem nu, men før i tiden, når vi havde været ude at køre, så var det herind vi skulle og have kaffe eller øl.”

”Og så kender man jo også efterhånden alle historierne fra Anden Verdenskrig,” siger Tove.

Men hvad med maden? Ville Hvidsten Kro egentlig være det samme med for eksempel sushi på menuen?

”Nej! Ikke sushi!”, udbryder Tove.

”Men dansk mad i det hele taget er fint.”

”Til min fødselsdag fik gæsterne smørrebrød. Det er også meget traditionelt,” siger Sanne .

”Det skal det være her,” fortsætter Tove.

”Men jeg skal bare ha’ æggekage,” smiler Sanne.

”Vil du give mig noget, Tove?”

Det er Søren Fiil Paetchs fornemmelse, at blandt andet æggekagen er med til at trække folk til Hvidsten Kro.

”Mange kommer, fordi vi laver gammel, dansk mad. Det er der ikke så mange steder, der gør. Og så snakker folk også stadig om filmen og spørger til, hvor de forskellige scener er optaget. Mange siger også, der er mere at se her end på et museum. Vi har alle vores ting hængende fremme, og de hænger tæt.”

Netop de mange ting er noget af det bemærkelsesværdige ved Hvidsten Kro. I gildesalen, en bygning ved siden af kroen, hænger geværer på rad og række. I krostuerne samler blandt andet porcelænskaffekander, kaffekopper, krukker og kobbergryder sig på hylder, borde og skænke. På væggene hænger gamle fotografier og billeder. Det gælder også i stuen med indgang til køkkenet, hvor pensioneret skolelærer Hans Nejsum venter på, at Boligforeningen Aarhus Omegn er klar til et af de foredrag, han nu har holdt i godt 10 år. Om kroens historie, Gudrun og Marius Fiil som kropar, Marius Fiil som leder af Hvidsten Gruppen samt gruppens arbejde og endeligt.

”Jeg har nok holdt de første 1000 foredrag. De første to-tre år efter filmen var det måske et par hundrede om året,” fortæller Hans.

Og nu er det blevet tid til endnu ét. Klokken er omtrent halv to, duften af æggekage hænger stadig i luften, og der lyder både snak og klirrende bestik rundt om fra krostuerne. Hans Nejsums tilhørere stimler sammen i et lokale, og en klokke bimler, da den knirkende hoveddør endnu en gang går op og lukker folk ind eller ud af Hvidsten Kro.J Kristeligt Dagblad skrev i sidste uge om kroernes kulturhistorie i Danmark. Læs artiklen på