Prøv avisen

På Kogebogeriet nørder de kogebøger

"Kan man se, at jeg har lidt mel på trøjen efter, at jeg har bagt?”, spørger Bitten Nielsen (til venstre) fra sin plads bag bardisken, hvor hun står sammen med butikkens anden ejer, Marie Bach Nielsen. Foto: Leif Tuxen.

I en tid, hvor den trykte bog er erklæret døende, og mange boghandlere må dreje nøglen om, har to kvinder valgt at åbne en kombineret kogebogs- boghandel og café på Nørrebro, som en hyldest til kogebogen

”Kaffe og kogebøger,” står der malet med hvidt kridt på den sorte tavle udenfor. Og det er præcis, hvad man får hos Kogebogeriet på Nørrebro i København.

En lille klokke over døren ringer, da døren går op og bryder med den lavmælte julemusik, der ellers fylder lokalet. Fra køkkenet kommer caféens ene stifter og kok Bitten Nielsen ud og byder velkommen med et smil. Her kan man få kaffe, kage, tunmousse og en brunchtallerken. Et umiddelbart beskedent menukort med inspiration i mormorkøkkenet, lavet af hovedsageligt økologiske råvarer og med det gode håndværk i centrum.

”Maden, vi laver, og kogebøgerne konkurrerer ikke, de supplerer hinanden,” forklarer Bitten Nielsen.

Uanset, hvor øjet lander, er der et væld af småskæve detaljer i lokalet. Lamperne på væggen og i vinduet er til dels lavet af gamle dørslag og rivejern. Borde og stole er et mismatch af forskellige størrelser og former, mange stadig med rester af maling og brugsspor, der minder om en anden tid. På vægge og hylder pynter en sælsom blanding af køkkengrej og nips. Som tøjdyrshjorten, der ligger på en hylde med jagt- og vildtkogebøger, og som i anledningen af julemåneden har fået et plysgevir på hovedet.

”Jeg har måske fået lov at gå lidt amok,” siger Bitten Nielsen, mens hun kigger sig om i lokalet, hvor alt bevidst er genbrugs- eller loppefund.

”Vi lever i en tid, hvor vi forbruger rigtig, rigtig meget, og jeg kan ikke rigtig være med i det ræs,” fortæller Bitten Nielsen, inden hun bliver afbrudt af klokken over døren.

Indhyllet i decemberkulden og med røde kinder kommer butikkens anden ejer, Marie Bach Nielsen, ind. Hun får dårligt sat sig ved siden af Bitten Nielsen, før hun begejstret begynder at tale om kogebøgerne.

”De er min store passion og har været det i mange år. Jeg er ellers ikke sådan en, som kan finde ud af at lave mad,” siger hun grinende.

Men hvorfor gå op i kogebøger, hvis man ikke er den store kok?

”Det er en helt unik litteraturgenre. Kogebøger er på en gang kulturhistorie, madhistorie og æstetik. Det er viden og historiefortælling. Det at læse en kogebog kan være en meget sanselig oplevelse, og det er måske en af grundene til, at de aldrig er gået af mode,” siger Marie Bach Nielsen og fortsætter:

”Og det er på trods af, at alle taler om, at flere og flere læser e-bøger på deres tablet og også tager dem med ud i køkkenet. Og det er der nok mange, som gør. Men vi tror på, at kogebogen bliver ved med at have relevans.”

Og kogebøger er der nok af her. Udstillet på hylder, borde og en gammel biblioteksvogn, som de to møjsommeligt har istandsat sammen. De fleste er nøje udvalgt og håndplukket af de to kvinder, som har haft fokus på både viden, faglig lødighed og æstetik i udvælgelsen af udgivelserne. Og på den 120 år gamle disk, der har været med i både ”Far til fire” og ”Squash”-reklamerne, ligger en notesbog med titlen ”Ønskebogen”. Her kan gæsterne skrive ønsker ned til kogebøger eller opskrifter, og så forsøger ejerne at efterkomme det. Noget, der indrømmet kan være lidt af et detektivarbejde, som Bitten Nielsen forklarer. Kogebogeriet er nørderi. Her er en kogebog ikke bare en kogebog. Og adspurgt har de to stiftere da også svært ved at vælge en favorit.

”Det er ligesom at skulle vælge mellem sine børn. Men jeg kan da godt vise jer en af mine yndlings,” siger Marie Bach Nielsen og rejser sig fra sin plads i hjørnet.

”Hvad med den, der læses bagfra?”.

”Eller, hvad med den der med køkkenfliserne, hvor er det nu, vi har stillet den henne?”.

”Kan vi eventuelt lave en topfem?”.

Diskussionen går livligt mellem de to, mens Marie Bach Nielsen hjemmevant bevæger sig rundt og finder bøger frem. Efter at være gået lidt frem og tilbage kommer hun tilbage med tre bøger, som viser mangeartetheden i butikkens udvalg.

Kogebogen ”How to eat a peach” (Sådan spiser man en fersken) er bundet ind i imiteret ferskenskind, og det pirrer både føle- og synssansen. ”Husmor og mad” ligner derimod umiddelbart en helt klassisk kogebog.

Men midt mellem opskrifter på frikasse og tunmousse er gamle billeder af nøgne husmødre, der tømmer opvaskemaskiner og udfører andet husligt arbejde. Og så er der suppebogen ”Bone Daddies: The cookbook” (Bone Daddies: kogebogen), som skal læses bagfra, fordi den handler om den traditionelle japanske ramen-suppe.

”Når de bliver placeret i boghandleren på rad og række med bogryggen udad, så kommer de her smukke bøger ikke til deres ret. Det synes vi er rigtig synd,” siger Bitten Nielsen, ”for ud over at formidle madkunst, historie og kunnen, så er bøgerne i sig selv også værd at vise frem”.

Der er mange forskellige kogebøger at gå på opdagelse i i Kogebogeriets lokaler. Foto: Leif Tuxen
På Koge-bogeriet er det tilladt også bare at bladre i de mange kogebøger, der står placeret overalt i lokalet. Foto: Leif Tuxen
En gammel elektrisk kogeplade er lavet om til en blomsterskjuler, og en gammeldags brødskærer er lavet om til bogholder. Alt hos Kogebogeriet er lavet af genbrugs- og loppefund. Foto: Leif Tuxen