Både stole og øjne er vendt imod det: maleriet i guldrammen, hvis sarte rødlige nuancer står i kontrast til den petroleumsblå væg, der gemmer sig bag. ”Den hellige familie og den lille Johannes Døberen” er titlen på værket, der sammen med sognepræst Bodil Bang-Berthelsens ord er i centrum denne eftermiddag.
Én onsdag om måneden går kunst og tro nemlig hånd i hånd, når Nivaagaards Malerisamling i Nordsjælland i samarbejde med præsterne i Fredensborg Provsti inviterer besøgende ind til arrangementet med den sigende titel Præstetanker og billedfortællinger.
Denne onsdag er det sognepræst i Rungsted Kirke Bodil Bang-Berthelsen der deler sine tanker om kunst og tro med de 25 fremmødte, og det er den italienske senrenæssancekunstner Santi di Titos maleri af Johannes Døberen, Jesusbarnet, Jomfru Maria og Josef, der fortælles om. Dagens motiv gør det ikke svært at se kunstens forbindelse til kristendommen. 1500-tals-maleriet fortæller både historien om Jesu familie og om Johannes, der gennem hele livet har været en trofast støtte for Jesus, hvorfor også billedet får præsten til at tænke på Johannes som et stærkt forbillede, mens palmebladene, som Johannes tager fat i, peger frem og leder tankerne hen mod palmesøndag og Jesu korsfæstelse og genopstandelse. Forbindelsen mellem kunst og den kristne tro rækker dog ifølge sognepræsten langt ud over billedets motiv.
”For mig at se taler Gud til mennesker gennem kunsten,” siger Bodil Bang-Berthelsen og fortsætter:
”Al kunst er skabelse, og det forbinder jeg med Guds skabertanker. Ligesom livet er skabt, er kunsten skabt, og når en kunstner skaber sit værk, er kunstneren Guds medskaber gennem ånd og livsmod,” fortæller præsten forsamlingen, mens hun lader sin hånd male i luften, som havde hun en pensel i den.
En småsnakkende fransk familie på museumsbesøg bevæger sig i baggrunden forbi salen og kigger ind til gæsterne, der sidder forudlænet på de opstillede stole, lyttende til præsten, som taler videre om, hvordan hendes egen forståelse af båndet mellem kunst og tro er præget af filosoffen og teologen K.E. Løgstrups tanker.
For Nivaagaards Malerisamling handler arrangementet Præstetanker og billedfortællinger netop om at gøre plads til forskellige forståelser og få nye øjne på museets kunst.
”Det begyndte, fordi vi gerne ville prøve at skabe nogle nye arrangementer og gå ud over de klassiske omvisninger. Én ting er, hvordan vi som kunsthistorikere tolker og udlægger værker, og noget andet er, hvordan andre ser dem. Derfor er det interessant, når nogen med en anden baggrund, som præster, går ind og fortolker billederne,” siger Birgitte von Folsach, der er museumsinspektør på Nivaagaards Malerisamling og har været med til at lancere konceptet.
Præstetanker og billedfortællinger kører nu på fjerde år og er med en blandet flok af trofaste kirkegængere og museumsgæster med årskort som publikum blevet en succes. Ordet præstetanker er inspireret af den ikoniske Irma-vin med samme navn, men dækker samtidig over ”lige præcis det, arrangementet er”, som Birgitte von Folsach siger.
”Præsterne har fuldstændig frie tøjler. Nogle holder sig meget til noget, der har med Bibelen at gøre, eller et tema, som de også arbejder med i deres prædikener. Det er sjovt at se, hvad det er for nogle billeder fra samlingen, de vælger. Nogle vælger noget med religiøst indhold, mens andre vælger billeder, der ikke umiddelbart har noget religiøst i sig, men så kan de alligevel finde noget i det,” siger museumsinspektøren.
Hun finder særligt billedfortællingernes efterfølgende dialog interessant. Her er det tit eksistentielle emner, der med afsæt i kunsten bliver et fælles samtaleemne for præsten og de fremmødte, siger Birgitte von Folsach.
Denne eftermiddag må dialogen dog vente, til Bodil Bang-Berthelsen har læst op fra svenske Selma Lagerlöfs fortælling ”Flugten til Egypten”. Fortællingen tager ligesom dagens maleri udgangspunkt i den gamle legende om den palme, som den hellige familie møder, da de flygter til Egypten for at undgå kong Herodes’ barnemord.
”Langt borte, i en ørken ovre i Østerland voksede der for mange, mange år siden en palme, der både var umådelig gammel og umådelig høj,” begynder præsten, og med ét spredes der en ro i salen, som kun historiefortælling kan føre med sig. Flere rykker længere frem på stolen, tættere på maleriet og præstens stemme, mens andre bruger den rolige stund til at læne sig tilbage og lade øjnene hvile.
Fortællingen ender, og øjnene åbnes, men før arrangementet helt kan slutte, er det tid til at lade publikum komme på banen. Her er der nemlig flere, der har noget at sige om maleriet, som ikke bare har et særligt motiv, men også en særlig historie. Før det blev hængt op på den petroleumsblå væg hos Nivaagaards Malerisamling, hang det i Vedbæk Kirke, og mens præsten, der kommer fra Rungsted Kirke, ikke har helt styr på maleriets vej til kirken og siden til malerisamlingen, er der flere af dagens gæster, der har et bud på den del af billedfortællingen.
Én kvinde i salen har fra historiker og tidligere museumsleder i lokalområdet Niels Peter Stilling hørt, at billedet kom til Vedbæk Kirke, da en kvinde på kirkegården ville have lavet et mausoleum til sin mand, hvor billedet var påtænkt at skulle hænge. Da det ikke var muligt, fik kirken i stedet maleriet, gengiver hun. En mand rejser sig op og overtager ordet. Han har tidligere siddet i menighedsrådet i Vedbæk Kirke og fortæller, at dets placering gennem tiden her har været et omdiskuteret emne. Nogle har ment, det var for katolsk at have hængende i kirken, og andre, at det var for risikabelt, grundet dets høje værdi. Derfor endte maleriet i sidste ende med at blive ”passet på” af Nivaagaards Malerisamling, fortæller han.
Netop mødet med kirkegængere fra andre sogne er noget af det, som sognepræst Bodil Bang-Berthelsen holder af ved arrangementet.
”Der ligger selvfølgelig en form for forkyndelse eller missionering i det, og så er det også dejligt at komme ud og møde mennesker fra andre sogne,” siger præsten, der i alt har stået for fire billedfortællinger.
Næste gang, arrangementet finder sted, er det med en debutant i spidsen. Karina Juhl Kande startede som præst i Karlebo Sogn i juni måned, og den første onsdag i september bliver det hende, der for første gang skal lede en billedfortælling. Emnet vil centrere sig omkring værdi og menneskelig skønhed med udgangspunkt i Rembrandts ”Portræt af en 39-årig kvinde” fra 1632.
”Jeg synes, det er rigtig spændende at få lov til at tale om et billede, ikke ud fra en kunsthistorisk vinkel, men som teolog. Særligt, da jeg har valgt et billede, som ikke i sig selv kalder på en teologisk tolkning, men alligevel kan rumme teologiske temaer,” siger Karina Juhl Kande.
