Er man i kulturelt underskud, kan man nå forbi en digtoplæsning, besøge et atelier eller få fortalt en joke inden for få minutter. Det kræver hverken telepati, en tidsmaskine eller for den sags skyld at forlade sofaen. Blot en telefon og ens foretrukne sociale medie. For ligesom virksomheder og politikere har også de fleste kunstnere luret de sociale mediers eksponeringspotentiale.
Dagligt anvender 78 procent af danskerne sociale medier. En aktivitet, der i snit fylder en time og 33 minutter hver dag. Det er derfor en naturlov, at flere og flere aspekter i tilværelsen flytter ind i denne digitale sfære, forklarer Rolf Nordal. Han driver Nordal Media, der konsulterer i strategisk brug af sociale medier.
”Fænomenet med at være til stede på sociale medier som andet end privatperson bliver hele tiden mere omfattende, i takt med at den teknologiske udvikling betyder, at flere og flere søger til de sociale medier og forsvinder fra eksempelvis vores gamle tv, radio og aviser. Som virksomhed, kulturpersonlighed eller kunstner bliver man nødt til søge derhen, hvor kunderne er,” siger han.
Blandt de danske kunstnere, der har draget fordel af de digitale platforme, er for eksempel illustrator Stine Spedsberg, der står bag tegneserien StineStregen, komikeren Martin Johannes Larsen, tegner og illustrator Sofie Riise Nors og forfatter og satiriker Anna Juul.
Vil man som kunstner begå sig på de sociale medier med succes, kræver det ifølge Rolf Nordal, at man efterlever få, essentielle regler. Først handler det om at søge synlighed gennem konkurrencer og sponsorerede opslag. Dernæst skal den digitale gryde holdes i kog. For platformenes algoritmer belønner ikke antallet af følgere, man lykkes med at tiltrække, men graden af interaktion blandt dem.
Den sidste regel er den vigtigste, men også den sværeste at efterleve. Budskabet og temaet skal være bøjet i neon. En klassisk læresætning om, at ”en 3. klasse skal kunne forstå, hvad profilen drejer sig om”, kan være svært foreneligt for en kunstner med et ønske om et image, der stikker i forskellige retninger og bryder med forventninger. Men det kan være en bæredygtig økonomisk model, påpeger han.
”Har du en profil med 20.000 følgere, kan det være en indgangsvinkel til bedre jobs, sponsorater og arbejde. Det er branding svarende til at komme i tv.”
Lektor i moderne kultur på institut for kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet Bjarki Valtysson, fremhæver Justin Bieber, popstjernen, der i sin tid blev opdaget på videoplatformen Youtube, når han skal eksemplificere, hvorfor sociale medier sagtens kan være vejen frem. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle bør lægge deres penge her.
”Producerer man noget, der ikke passer til platformen, får man jo ikke automatisk noget ud af sin tilstedeværelse. Man kan også blive afspejlet i et dårligt lys. Men passer ens udtryk ind – som det gælder for nogle komikere eksempelvis – kan det være en måde at skabe en fortælling og et ansigt,” siger han.
Bjarki Valtysson mener dog, at platformens begrænsede manøvrerum, som han ud fra et kunstnerisk perspektiv kalder ”kedeligt”, ikke levner meget plads til kunstnerisk udfoldelse. Et kunstnerisk udtryk på sociale medier spiller efter platformens kommercielle logikker, og Bjarki Valtysson savner at se udtryk, der udfordrer betingelserne.
”Kunsten har jo altid været betinget. Kanvas og pensel er også betingelser, og det har kunsten altid været dygtig til at udfordre. Tænk bare på kubismen og impressionismen. Jeg har stadig til gode at se, hvordan der kommer en ny isme ud af den her sociale medie-virkelighed,” siger han og fortsætter:
”Jeg vil ikke sige, at du får de store kunstneriske oplevelser på de sociale medier, men det kan være en vej derhen. På grund af platformenes outreach kan du få øjnene op for noget, du ikke kendte til i forvejen.”