Der er noget på en gang urovækkende og underfundigt over den serbiske forfatter Jelena Lengolds debut på dansk, ”Markedsgøgleren”. I stramt strukturerede forløb oprulles en uens skare af menneskeskæbner, hvis eneste fællesnævner er, at de alle er kuldsejlede i tilværelsens absurde almindelighed. Mennesker, der søger en mening, men stedse går på grund.
Fra gruopvækkende historier om incest over det utålelige tab af et barn til ferieforelskelsen i en Elvis-efterligner. Det lyder unægteligt kuriøst, uhyrligt ligefrem, men Lengold formår med sin forfinede realisme at skabe antydninger, der drager og undrer uden at udpensle og overfortælle. Der veksles vellykket mellem nøgternt registrerende beskrivelser, tæt på det minimalistiske, og passager med stor lyrisk billedstyrke og dybsindige filosofiske aforismer.
Novellerne er befolket af et umiddelbart genkendeligt, generisk persongalleri. Sandra, Helena, Oliver, Katja, Viktor og så videre. Nogle på overfladen almindelige mennesker med gennemsnitlige liv. Først ved nærmere bekendtskab åbenbares de aparte træk. Det brutale, ensomme og fremmedgjorte. Som i novellen om de to incestramte søstre, der begynder som en spøjs og lattervækkende historie om et erotisk naboskab, men som gradvist udvikler sig til en tung og tragisk fortælling om depraverede familieformer og smertefulde fortielser.
Fælles for flere af figurerne er, at de befinder sig i en eksistentiel stilstand, hvor de på hver deres ofte absurde facon længes efter mere. ”Hvad enten man vil det eller ej, føler man sig, når man er befriet for mening, også fri i mange andre henseender. Alene og fri blandt ukendte mennesker,” lyder det i den afsluttende novelle. Og netop studiet i tilværelsens skrøbelige meningskonstruktioner er et grund- tema i Lengolds noveller.
I en af de morsommere af slagsen møder vi en midaldrende kvinde, der længes efter lidenskab i sit hverdagsramte ægteskab, hvorfor hun på en charterferie beslutter sig for at forføre en Elvis-impersonater en aften ved poolen. Miseren ender dog langtfra lidenskabeligt med en nattelang samtale om parforholdets trængsler. Ligesom Elvis-illusionen brister ved nærmere bekendtskab. Lykken er altid andetsteds, kunne samlingens slagord lyde.
”Markedsgøgleren” er et på samme tid muntert, bizart, banalt og smertefuldt livtag med tilværelsens skrøbelighed. Der murrer bestandigt flere uudsagte betydningslag i teksterne, som gør Lengold til en slags serbisk svar på vores egen minimalismemester, Helle Helle. Enkelte af samlingens i alt tolv noveller falder dog igennem i deres stilstand. Her får det lavmælte og minidramaet lov til at fylde så meget, at det bliver lige lovlig fattigt, tenderende til det decideret kedelige.
Lengold er ikke nogen stor historiekompositør. Men hun er en skarpsindig sjæleportrættør. Med subtile anstrøg formår hun at skildre hele følelsesfortællinger på en på en gang poetisk og humoristisk vis, så tilværelsens trivialiteter, parforholdets umulighed, den afgrundsdybe afmagt og livslammende sorg kan mærkes efter sidste side.