En koncert kan være inkluderende på flere måder. Først og fremmest ved at publikum bliver inddraget i musikken – det kan i denne tid passende ske ved fællessang af de kære, gamle julesalmer, men også gennem det rumlige aspekt, når de medvirkende sangere og musikere ikke nøjes med at stille sig op og aflevere deres numre, men bevæger sig rundt i koncertsalen eller kirken og på den måde skaber en stærkere følelse af samhørighed med alle tilstedeværende.
I lørdags gav Universitetskoret Lille Muko i Holmens Kirke en julekoncert, der ikke alene levede op til dette ideal – men også til titlen ”Jul på dansk”.
I godt halvanden time blev der ikke alene sunget og spillet danske julesalmer, men også spanske, polske, engelske, tyske og franske julesange – dog hele vejen igennem på dansk.
Undtagelsen var, da koret midtvejs præsenterede det latinske ”Magnificat” for ottestemmigt(!) kor af den irske komponist Charles Villiers Stanford, en inderlig lovprisning af Herren – med den danske oversættelse trykt i det omdelte program.
I det kernedanske repertoire kunne man bortset fra det fortræffelige kor opleve en række førsteklasses solister, således fløjtenisterne Eva Østergaard og Nikolaj von Scholten samt harpenisten Tine Rehling.
De to solosangere, sopranen Signe Asmussen og tenoren Peter Lodahl, er blandt de ypperste, der kan opdrives i Danmark. Signe Asmussens fyldige stemme klinger aldeles ubesværet i et nok så stort kirkerum og fryder ved sin klangskønhed og et vibrato, der er nænsomt uden at være voldsomt. Og Peter Lodahl minder os ved sin udtryksfulde tolkning af hver eneste lille julesang om, at han er en af de mest markante skikkelser på den danske operascene.
Et særligt kapitel er Jakob Lorentzen, som til daglig er organist og kantor ved Holmens Kirke og slotsorganist ved Christiansborg. Han leverede et livfuldt orgelspil og havde desuden sørget for en lang række af de arrangementer, koret og musikerne kastede sig ud i.
Julekoncerten anno 2018 var desuden bevægende ved, at det var den sidste af slagsen, som korets karismatiske dirigent gennem mere end 30 år, Jesper Grove Jørgensen, skulle stå i spidsen for. Det blev et bevægende, ja, tårevædet øjeblik, da han førte de mange sangere og musikere gennem den afsluttende salme: ”Dejlig er jorden”. Desuden havde den alsidige og åndfulde korleder selv samlet og arrangeret det potpourri over danske julesalmer, der indledte koncerten, og gjort det med usvigelig sikker stilsans.
I den tredje og sidste fællessalme, ”Et barn er født i Betlehem”, var der af kor, publikum og de to solister blevet sunget igennem, så den velgørende oplevelse af samhørighed atter havde indfundet sig. I vers syv af salmen, som siden Grundtvigs dage har været sunget af generation efter generation af danskere, lyder det:
”På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå.” I lørdags forlod man Christian den Fjerdes gamle kirkebygning i hjertet af København med ord og musik i sjælen og kunne for sig selv opløftet nynne:
”På stjernetæpper lyseblå skal glade vi fra kirke gå.”