Påskeliljen gav Grundtvig tro på opstandelsen

Grundtvigs bedste billede på opstandelsen er påskeliljen, der soler sig i flere af hans stærkeste salmer. ”I løbet af digtet oplever Grundtvig, at det er sandt, at Kristus er opstået,” siger salmeekspert om ”Påskeblomst! hvad vil du her”

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Påskeliljerne voksede vildt ved præstegården i Udby, hvor Grundtvig voksede op og søgte tilbage mange gange gennem livet, især når han havde det svært. Og da han var godt 30 år gammel, sad han igen ved sin skrivepult hjemme hos sin præstefar i Udby og kiggede på en påskelilje.

Dengang blev blomsten betragtet som en slags ukrudt. Den var datidens svar på mælkebøtten, der på ingen måde kunne konkurrere med de fine roser, der blev solgt i byen og allerede havde fundet plads i andre salmedigteres tekster, for eksempel i Brorsons salme ”Den yndigste rose er funden”.

Men påskeliljen fik Grundtvig til at tænke. Og skrive. For han kunne selv identificere sig med den simple bondeblomst, der mindede ham om hans barndom på landet. På den tid havde de fine, rigtige københavnere endda for vane at håne de bondske tilflyttere ved at kalde dem ”påskelilje” som øgenavn. Og den unge Grundtvig følte sig bondsk som en påskelilje. Han var lige rejst hjem til sin far efter en mislykket periode i København, hvor han nærmest følte sig voksenmobbet ud af byen. Og nu sad han altså i en slags frivillig karantæne hos sin præstefar.

Han tvivlede på sig selv og famlede i tankerne efter, hvilken plads han mon kunne udfylde i samfundet. Men når han så på påskeliljen, mindede den ham også om, hvordan hele nationen havde tabt terræn i kølvandet på Napoleonskrigene i 1804-1815.

Det stolte Danmark, der engang havde været en stormagt, var skrumpet ind og blevet en provinsiel påskelilje i europæisk sammenhæng, hvor den engelske rose i stedet havde vokset sig stærk. Men midt i sine triste tanker mindede påskeblomsten ham pludselig også om kongernes konge, Jesus Kristus, der netop voksede op i provinsen under fattige kår, inden han led en ussel død på korset som en simpel forbryder.

Guds søn levede sit liv som en påskelilje! Men Jesus genopstod også fra graven som en påskelilje! Den simple bondeblomst, der blev ringeagtet som ukrudt, var stærk nok til at vinde over vinteren og bryde frem i lyset som forårets førstegrøde. Sådan voksede påskeliljen i Grundtvigs tanker, og det blev til et kæmpedigt på 30 sider – med indbygget skuespil. Men ud af det enorme digt opstod også den populære salme ”Påskeblomst! hvad vil du her”, der følger Grundtvigs tanker om opstandelse fra tvivl til stærk opstandelsestro.

”Det, der var den afgørende tanke for Grundtvig, var, om det var sandt, at Kristus opstod fra de døde. Og han byggede den salme op over et bibelsted, hvor Paulus skriver, at vores tro er tom, hvis Kristus ikke opstod fra de døde. Men når Kristus er opstået fra de døde, må vi også forstå, hvad det betyder. I løbet af digtet oplever Grundtvig, at det er sandt, at Kristus er opstået. Og her er påskeliljen det perfekte billede på opstandelsen, fordi den netop op til påsken ligger skjult i et løg som en slags symbolsk begravelse, men så sender den altid den vidunderlige blomst op, som Grundtvig elskede,” siger litteraturprofessoren Erik A. Nielsen og peger på, hvordan Grundtvig endda også brugte blomsten som et billede på nadveren:

”Påskeblomst! en dråbe stærk

drak jeg af dit gule bæger,

og som ved et underværk

den mig hæver, vederkvæger.”

Det var genialt at bruge det, som botanikere kalder bægeret på en blomst, som et nadverbæger, mener litteraturprofessoren Erik A. Nielsen og tilføjer, at påskeblomsten samtidig også blev begyndelsen til Grundtvigs store salmedigtning. Og i påsken 1832 inspirerede påskeliljen ham igen til at skrive en stor salme, ”Tag det sorte kors fra graven”, da han gik gennem kirkegården på vej til gudstjeneste.

”Dér på kirkegården kunne Grundtvig se, at danskernes vaklende tro afspejlede sig i deres gravsymboler som askekrukken og den brudte vandringsstav, som pegede på, at døden var en vej ned i jorden i stedet for op imod en opstandelse. Og det er derfor, Grundtvig skriver: ’Tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje, hvor det stod!’. For korset er jo langfredags symbol, men det, der skal erstatte dødens symbol, forestillede han sig, måtte være påskeliljen, som han så som et stærkere opstandelsessymbol,” siger Grundtvig-kenderen og peger på, at Grundtvig i salmen også forbinder sin egen vandring gennem kirkegården med Maria Magdalenes oplevelse påskemorgen i den gravhave, hvor Jesus lå begravet.

”Men Jesu grav er åben. Jesus er der ikke, men inden i graven sidder til gengæld en hvid, lysende engel. Og Maria Magdalene oplever, hvordan englelyset eller ’englesmillet’, som Grundtvig kalder det, lyser ind gennem hendes tårefyldte øjne. Og når vand gennemlyses, er resultatet jo, at der opstår en regnbue, som Grundtvig maler smukt frem. Regnbuen er jo også et opstandelsessymbol, som rækker helt tilbage til Noas Ark, hvor regnbuen også står over den genskabte verden. Måske tænkte Grundtvig også over, at vi i øjet har en regnbuehinde, som kalder alle farverne frem i et enormt farvespil, og det, at det lykkedes Grundtvig at skrive den salme, er efter min mening det øjeblik, hvor Grundtvigs enorme salmeprojekt pludselig blev muligt for ham, og i 1830’erne skrev han enormt mange salmer de følgende år,” siger Erik A. Nielsen og tilføjer, at det hele på den måde begyndte med den gule bondeblomst fra Grundtvigs fars præstegårdshave.