Prøv avisen

Palæstinensisk kunstner går i krig med arkæologi som våben

Arkæologi bliver brugt som et våben til Israels udvidelse eller Palæstinas overlevelse. Den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour undersøger arkæologien som politisk våben i sin udstilling, der åbner i dag på Nikolaj Kunsthal. Foto: Larissa Sansour/Søren Lind

Den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour er aktuel med en udstilling, der undersøger den rolle, arkæologi spiller i Israel-Palæstina-konflikten. Arkæologi er en måde at bruge fortidens genstande til at gøre krav på nutidens land, siger lektor i teologi

”Jeg drømmer, at porcelæn falder fra himlen som keramisk regn,” fortæller hun.

”Først kun få stykker, der falder langsomt som efterårsregn. Jeg står i stilhed og nyder det. Men så bliver det voldsommere, og snart er det en porcelæn-monsun, som en bibelsk plage.”

Hovedpersonen i Larissa Sansours film ”In the future they ate from the finest porcelain” (I fremtiden spiste de af det fineste porcelæn, red.) er Palæstinas selverklærede frelser. Hun står på en skrænt mellem oliventræerne, mens hendes drøm udspiller sig. Stille begynder keffiyeh-porcelænet at falde fra himlen, inden intensiteten øges, støv begynder at hvirvle, oliventræerne lægger sig fladt ned, og larmen bliver øredøvende. 

I dag åbner den palæstinensiske kunster Larissa Sansours udstilling ”In the future they ate from the finest porcelain” i Nikolaj Kunsthal i København, som består af en film og en installation. Udstillingen udforsker, hvordan arkæologi bruges som våben i Israel-Palæstina-konflikten, fortæller Larissa Sansour.

"Et af udgangspunkterne for udstillingen var arkæologi, som spiller en stor rolle i konflikten mellem Palæstina og Israel. Israel bruger det jødiske folks historiske eksistens i landet til at legitimere skabelsen af den israelske stat," siger hun.

Larissa Sansours film tager udgangspunkt i, at kunstneren har begravet porcelæn med det traditionelle palæstinensiske keffiyeh-mønster forskellige steder på Vestbredden.
 
”Den israelske strategi handler om at bygge 'facts on the ground', som for eksempel udvidelse af israelske bosættelser på Vestbredden. Det er på en måde det, jeg gør med min udstilling ved at begrave porcelæn. Det efterligner Israels idé om at plante fakta på jorden, bortset fra at jeg planter fakta under jorden,” fortæller hun. 

Larissa Sansours film ”In the future they ate from the finest porcelain” finder sted i et fremtidigt dystopisk Palæstina, hvor kampvogne flyver i himlen som overdimensionerede spyfluer. Hovedpersonen er en ung, palæstinensisk kvinde, som har opgivet at vente på den FN-løsning, der aldrig kom.

Hun fortæller om sin mission om at sikre Palæstinas overlevelse ved at begrave porcelæn med keffiyeh-mønster, så hendes efterkommere engang kan finde beviset på Palæstinas eksistens.
 
”Arkæologi er allerede blevet brugt som et våben til at bygge en nation. Et redskab til at forme en national identitet,” siger hovedpersonen.

Morten Hørning Jensen, teolog og formand for Selskab for Bibelsk Arkæologi, nikker genkendende til betragtningen om, at arkæologi bruges som et politisk redskab i Israel-Palæstina-konflikten. Arkæologien graver sig gennem århundredes perioder, som hver part i en konflikt kan identificere sig med. Derfor er der også en risiko for, at arkæologien bliver brugt som løftestang for nutidige politiske formål, siger han.

”Der ligger en videnskabelig, etisk problemstilling i, hvornår man stopper med at grave. Den arabiske periode eller den israelitiske periode? Arkæologen er nødt til at gøre sig klart, at det, man graver frem, kan bruges politisk. Hvis man er bevidst om det, kan man udgive de forskellige epoker lige fyldigt,” siger han.

Morten Hørning Jensen fremhæver Tempelpladsen i Jerusalem som eksempel på en arkæologisk kampplads. Palæstinenserne har ønsket at udslette beviset på, at der nogensinde har været et jødisk ejerskab, mens israelerne i dag har et stærkt ønske om at påvise et historisk ejerskab, siger han.

På den måde kan arkæologi blive del af en historieskrivning og legitimering af territorier. Det er problematisk, fordi det giver arkæologien et politisk ansvar.

”Hvis arkæologien ikke er redelig, får den en politisk rolle, den ikke bør have. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der et spring fra en udgravning af den jødiske konge Herodes' plads til en nutidig jødisk stat, og det spring kan arkæologien ikke tage. Det er et politisk spørgsmål, som skal foregå på andre præmisser,” siger han.

Larissa Sansour har lavet kunst om Palæstina gennem hele sin karriere og bevæger sig især inden for genren science-fiction. Det er en genre i dialog med både fortid og fremtid. Netop derfor taler den til Palæstinas tilstand, siger hun.

Og derfor peger også filmens titel ”In the future they ate from the finest porcelain” både mod fortid og fremtid, ligesom den palæstinensiske identitet er fanget i et limbo mellem drømmen om en fremtidig palæstinensisk stat og Nakba, fordrivelsen af palæstinensere i 1948. 

”Den palæstinensiske identitet er så tæt sammenvævet med modstanden mod besættelsen, at det er svært at forestille sig, hvordan den skal eksistere i frihed. Det aftvinger et spørgsmål om, hvordan en levedygtig palæstinensisk stat overhovedet ville se ud,” siger Larissa Sansour.

Udstillingen finder sted i Nikolaj Kunsthal fra den 15. september til den 18. december.

Hovedpersonen i Larissa Sansours film ”In the Future they ate from the finest porcelain” ser sig selv som Palæstinas frelser. Filmen spiller på religiøse referencer som de bibelske plager og Leonardo Da Vincis ”Den sidste nadver”. Foto: Larissa Sansour/Søren Lind
Hovedpersonen i filmen fortæller historien om sin lillesøster, der blev dræbt i Israel-Palæstina-konflikten. Hendes personlige historie væver sig sammen med den politiske historie om Palæstinas undergang. Foto: Larissa Sansour/Søren Lind
”Hovedpersonen og hendes lillesøster er en efterligning af et kendt billede af to palæstinensiske piger iklædt den traditionelle palæstinensiske klædedragt. De bærer en hel kultur,” siger Larissa Sansour. Foto: Larissa Sansour/Søren Lind
I filmen bruger hovedpersonen selv arkæologi som et våben. Der er et element af ”if you can’t beat them, join them,” siger Larissa Sansour, men det skal ses i perspektiv til et fuldstændig forskudt magtforhold mellem Israel og Palæstina. Foto: Larissa Sansour/Søren Lind