Paradis med forbehold

Brødrene Løvehjerte på Aarhus Teater er kun for alvor bevægende i optakten

Camilla Bjørnvad står for forestillingens scenografi. –
Camilla Bjørnvad står for forestillingens scenografi. –. Foto: Aarhus Teater.

Gør man Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte en tjeneste med en dramatisering? Jeg er ikke blevet overbevist om det efter at have set Aarhus Teaters familieforestilling bygget over denne klassiker fra 1973.

Ganske vist byder Alexa Thers iscenesættelse på flot teater og al den eventyrstemning, man med rimelighed kan forvente. Problemet er bare, at de enkelte effekter har det med at blive et mål i sig selv og dermed trække opmærksomheden væk fra helheden. Jeg tror, at mange børn og voksne med for den sags skyld kan have svært ved at orientere sig i forestillingen.

LÆS OGSÅ: Man skal kunne overvinde modstand

Men begyndelsen er klar som den smerte, den skildrer: Carl Løvehjerte på 10 skal dø og er bange. Hans storebror, Jonatan Løvehjerte, prøver imidlertid at trøste ham ved at udmale det dejlige land bag stjernerne, Nangijala, hvor både de døde og eventyret hævdes at leve. Men ret længe ad gangen lader dødsangsten sig ikke bestikke. Her er stykket meget realistisk. Det er det også med hensyn til fremstillingen af sorgen efter storebroderens død.

I den skønne Kirsebærdal med blomster så store som skyer genforenes Carl med den ligeledes fra jorden afdøde Jonatan. Noget kunne tyde på, at de er ankommet til et land, hvor lykkens sol aldrig går ned.

Men det er et paradis med forbehold. For det sørger den onde Tengil for med sin drage Katla, der med den røde ild rygende fra sit overdimensionerede krokodillelignende gab er så frygtindgydende livagtig, at nogle af de mindste børn ved premieren måtte holde sig for øjnene.

Brødrene Løvehjerte lader sig hverve til kampen mod det onde, for friheden, og udviser således det mod til handling, der ifølge stykket skal til, hvis man skal blive et rigtigt menneske. Det dramatiske klimaks i et vildt klippelandskab er et buldrende og dampende ragnarok.

Hvad er forbindelsen mellem de indledende scener i dødens skygge og det efterfølgende forløb? Det er der nok en og anden, der vil overveje. Svaret ligger ikke lige for og er måske endda så langt borte, at den sammenhæng, der angiveligt er der, glemmes. For den bærende moral, der forkyndes, hører livet til. Er dødsscenen da overhovedet en nødvendig vej ind i handlingen? Spørgsmålet burde være overflødigt, men er det ikke.

Carl Løvehjerte spilles intenst af Frederik Ømann og hans bror med varm finurlighed af Jacob Madsen Kvols. Forestillingen er momentvis underholdende, men for alvor bevægende er den kun i optakten.

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte. Dramatisering: Mats Huddén og Marie Lalander. Oversættelse: Inger Christensen. Iscenesættelse: Alexa Ther. Sceno-grafi: Camilla Bjørnvad. Komponist og sangtekster: Frederik Ømann. Aarhus Teater, store scene.