Prøv avisen

Paul Gerhardt - den lærde digter

"Hver hvedemark om gylden høst, nu varsler til den gamles trøst", lyder det i "Sommerlied" af Paul Gerhardt. Foto: Scanpix. Foto: Christoffer Askman

Den tyske salmedigter Paul Gerhardt er blevet en fast del af den danske sangtradition, især om sommeren. Lisbet Foss fortolker "Sommerlied"

"Jeg tror aldrig, jeg har været ude for ikke en sommersøndag i kirken at skulle synge Gerhardts 'Sommerlied'. Og jeg har heller aldrig været ude for ikke at blive vældig glad ved at synge den. De mange år i den anførte form med bare seks vers – hvor originalen har hele 15 – og den nugældende salmebog har fundet plads til ydermere et par stykker. Men hurra for det velkendte og hurra for at synge på 'Alt hvad som fuglevinger fik' såvel som på de andre herlige melodier."

"Hvad salmen rummer er nu for det første den store genkendelse. Nemlig af naturens ynde, kraft og frydefuldhed – her udtrykt i billeder, som har forbindelse tilbage til antikken. Gerhardt er ikke en naiv, men en lærd digter! Og her gør han så udflugter til haven, markerne, skoven – hvor jorden klæder sit støv i grønt. Han betragter bladene og blomsterne, fryder sig over narcis og tulipan. Glæder sig over lærkens høje flugt, over hønen, der fører sit lille folk frem, over den kunstforstandige nattergal. Over den rappe hjort og den lette rå. Over de brusende bække med deres myrter, over engene med hyrdernes fryderåb. Over biernes ufortrødne flok. Over vinstokkens stærke saft og over, hvor fuld af kraft hveden gror. Han kan slet ikke tie selv, men må sammen med alt det skabte prise Guds store værk. Og må så – som det menneske han er – lade tanken vandre til det, der følger efter livet på denne jord: Og hvilken fryd, hvilket lys vil der ikke være i Kristi have, hvor de mange tusinde serafer istemmer Herrens pris – og var jeg blot dér! Da ville jeg ophøje dit navn, du søde Gud, med tusind skønne salmer (sagde salmedigteren)! Dog, heller ikke her under kroppens åg vil jeg tie, men igen og igen og på ethvert sted prise dig. Derfor: hjælp og velsign mig, lad din nådes sommer modne mig til at blive et godt træ og en smuk blomst i din have. Udvælg mig til Paradis, og lad mig til mit sidste øjeblik grønnes på legeme og sjæl; så jeg evigt, her som hisset, kan tjene kun dig og din ære."

"Ja, enhver kan vel fornemme en afstand til salmen i dens danske form. Den korte form er bekvem. Den længere i den gældende salmebog tættere på Gerhardt, for så vidt naturen får mere råderum. Alt sammen udmærket. Dog ikke så godt som originalen. En nyoversættelse? Eller at lære sig en smule tysk. Ja, men salmen er dejlig!"

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

Lisbet Foss er tidligere sognepræst og har skrevet en biografi om den tyske salmedigter Paul Gerhardt, en af de betydeligste tysksprogede salmedigtere med adskillige værker i Den Danske Salmebog.

Gak ud, min sjæl, betragt med flid

1 Gak ud, min sjæl, betragt med flid

i denne skønne sommertid

Guds underfulde gaver!

Se, hvor hvert lille blomsterpar

sig yndefuldt nu smykket har

på marker og i haver!

2 Hvert træ nu pranger med sit løv,

og jorden dækker til sit støv

med sommergrønne klæde,

og skønnere er liljens dragt

end Salomon i al sin pragt

på gyldne kongesæde.

3 Højt svinger sig de lærker små,

og duerne fra dunkle vrå

i skov og mark sig fryder,

og nattergalen, hør engang!

nu synger glad sin vekselsang,

så bjerg og dal genlyder.

4 Hver hvedemark om gylden høst

nu varsler til den gamles trøst

og til de unges glæde;

og Paradisets takkesang

genlyder i en efterklang

fra lave barnesæde.

5 Ak, tænker jeg, er der så stor

en skønhed på den faldne jord

for syndere at finde,

hvor skal vi da vel frydes ved

al glansen af Guds herlighed,

som er i Himlen inde!

6 Hvor må det være sødt især

at vandre i Guds-haven dér

i evighedens sommer

og høre dér den dag så lang

de tusinde serafers sang,

hvor natten aldrig kommer.

7 Velsign os med din Helligånd,

og plej os med din egen hånd,

så vi for dig må være

som blomster små med liflig lugt,

som træer fyldt med yndig frugt

til Jesu Kristi ære!

8 Og, Fader, når du ejegod

oprykker blomsten med sin rod

for bedre den at gemme,

o, plant mig da, og giv mig læ

ved livets væld, af livets træ

i Paradis derhjemme!

PAUL GERHARDT, 1653

CHR. M. KRAGBALLE, 1855