Vi havde en leg i min barndom, hvor man skulle snige sig ind på hinanden og med en skyder i hånden bagfra hviske: ”Pengene eller livet”. Jeg mindes kun svagt konsekvenserne. Det var jo en leg. Det er det ikke, når et af de mest kendte kidnapningsdramaer fra det 20. århundrede oprulles i Ridley Scotts spændende dramatisering af begivenhederne i 1970’rne, men det er de samme ord, der spilles op mod hinanden. Pengene eller livet.
Det er en velkendt historie, Ridley Scott har kastet sig over i sin nye film. Han har lavet mange store film, blandt andre ”Thelma and Louise”, ”Gladiator” og ”Kingdom of heaven”. I 2003 blev han udnævnt til sir Ridley af den engelske dronning. Den nu 82-årige instruktør har valgt den dramatiske historie om kidnapningen i Rom i 1973 af den unge J. Paul Getty III, hvis farfar var den stenrige milliardær J. Paul Getty, som blev den rigeste mand i verden på sine olieinvesteringer. Han ville ikke i første omgang betale løsesummen for sit barnebarn. Det kom først på tale, da hans advokater fandt en smutvej ind i skattefradrag.
Det er både en dramatisk og moralsk historie, filmen fortæller. Ikke så meget det moralsk forkerte i at kidnappe en ung mand og forlange løsesum af hans rige familie. Det er selvfølgelig dybt forkasteligt og forkert, men der er et dybere lag i filmen. Hvad er det, rigdom gør ved mennesker? Her æder den vores relationer og egentlig også vores liv.
Den gamle John Paul Getty var blevet virkelig rig lige efter Anden Verdenskrig, da han kunne lugte et olieeventyr i en del af Saudi-Arabien, som han købte rettighederne til af den i forvejen rige Saudi-familie. Han havde sin base i USA og England, hvorfra han levede og åndede for sin big business. Han brugte alle mulige krumspring for at sikre sig sin formue og slippe for at betale skat. Og han blev mere og mere rig, men undervejs tabte han, siger filmen, sin menneskelighed.
Man kan ikke lade være med at tænke på Jesu lignelse om den rige bonde, hvis marker havde givet godt. Hvad skal jeg gøre? Tænker han mon ”Pengene eller livet”? Han vil så bygge større og samle alt sit korn og gods. Da sagde Gud til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Det er pengene eller livet!
J. Paul Getty ville også svare: pengene. I filmen siger han et sted, at han ikke kunne lade sig tynge af det at have familie. Det var forretningen og ikke bare det at blive rig, men at være – forblive – rig, der tæller. Det kræver hvert øjeblik af èn, og man får aldrig nok. Prisen er livet, især familielivet.
I filmen fortæller sir Ridley, at sønnen, J. Paul Getty II, ikke kunne forvalte sin arv og blev et menneskeligt vrag. Hvordan det går sønnesønnen, der bliver kidnappet den varme juniaften i Rom i 1973, er ligeledes en trist historie, selvom han her i 1973 er en ung, glad dreng på 16 år, der smart klædt slentrer hen forbi Colosseum med en smøg i munden for lidt efter at møde sine kidnappere. Måske er den største kidnapper i virkeligheden hans farfar. Som profeten Jeremias siger det i Det Gamle Testamente: ”Fædrene spiste sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.”
Den gamle farfar spilles for øvrigt helt blændende af Christopher Plummer, der nu er 88 år. Han erstattede i en fart Kevin Spacey, der blev persona non grata efter MeToo-bølgen, men det er jo en helt anden historie.