Peter Bonde er en af de bedste signaturer i dansk samtidsmaleri

Selvom Peter Bonde bekæmper konventioner og æstetiske idealer med både arme og ben, kan han ikke undgå at skabe smukke billeder. Nu er han udstillingsaktuel i sin barndomsby Sorø

I den store sal under terræn på Sorø Kunstmuseum kan man opleve Peter Bondes ”Book Paintings”, hvor bogforsider er forstørret op og overført til lærred. På gulvet i den store sal ligger desuden en mosaik af 32 spejlmalerier, der var en del af en ruminstallation i den dansk-vietnamesiske billedkunstner Danh Vos sale ved Venedigbiennalen i 2019. Vo var i sin tid Bondes elev på Kunstakademiet.
I den store sal under terræn på Sorø Kunstmuseum kan man opleve Peter Bondes ”Book Paintings”, hvor bogforsider er forstørret op og overført til lærred. På gulvet i den store sal ligger desuden en mosaik af 32 spejlmalerier, der var en del af en ruminstallation i den dansk-vietnamesiske billedkunstner Danh Vos sale ved Venedigbiennalen i 2019. Vo var i sin tid Bondes elev på Kunstakademiet. Foto: Morten Jacobsen

Peter Bonde (født i 1958) trådte ind på kunstscenen i 1980’erne som en af de unge vilde malere efter at have dimitteret fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1982, hvor han selv senere fungerede som professor i årene 1996-2005. Efter et meget stort antal galleri- og museumsudstillinger og efter at have repræsenteret Danmark ved den prestigefulde Venedigbiennale i 1999 – og også at udstille dér i 2019 – er han nu aktuel med en soloudstilling i den by, hvor han voksede op: Sorø.

Artiklen fortsætter under annoncen