Peter Øvigs egen mirakelkur er andre menneskers mareridt

Er det en kulmination i forfatterskabet eller en lidt tør og omstændelig sag? Anmelderne er dog enige om, at Peter Øvigs nye bog om hans depression og de efterfølgende elektrochok er både modig og vigtig

Peter Øvigs ”Jeg er hvad jeg husker” kan læses som en selvstændig opfølgning på hans forrige bog, ”Min mor var besat” fra 2019.
Peter Øvigs ”Jeg er hvad jeg husker” kan læses som en selvstændig opfølgning på hans forrige bog, ”Min mor var besat” fra 2019. Foto: Johanne Teglgård Olsen

I 2019 udgav Peter Øvig ”Min mor var besat. Da jeg mødte depressionens dæmon”. Den fortalte historien om at vokse op med en psykisk syg mor, og da forfatteren selv undervejs i processen blev ramt af en voldsom depression, blev det også historien om selv at være det. Nu er han så klar med ”Jeg er hvad jeg husker. Efter elektrochokket. Mellem mirakler og mareridt” (Gyldendal), der kan læses som en selvstændig opfølger på hans forrige bog. Det er Peter Øvigs personlige historie kombineret med den dokumentarisme, som læserne kender fra hans tidligere bøger, der fortælles i ”Jeg er hvad jeg husker”, der primært har elektrochokket, den såkaldte ECT-behandling, som omdrejningspunkt. Trods ekstrem modstand indvilligede han nemlig efter lang tids sygdom i at modtage netop den behandling, som efter få uger gjorde ham rask.