Prøv avisen

Peter von Scholtens genskabte guvernørbolig er et blik ind i livet i Dansk Vestindien

En ny udstilling på Christiansborg Slot skildrer Danmarks kolonihistorie i Dansk Vestindien gennem en genskabelse af generalguvernør Peter von Scholtens bolig. Foto: Nationalmuseet

Med dufte, lyde og møbler giver en udstilling på Christiansborg Slot et blik ind i livet i Dansk Vestindien på Peter von Scholtens tid. Men under den forgyldte facade lurede råddenskaben

På den svungne trappe ligger palmeblade for ikke at trække sand med indenfor, og en duft af kaprifolier hænger i luften. Generalguvernør von Scholten har indbudt til bal i guvernementshuset på Sankt Croix, og de festklædte gæster vil forventningsfulde skride op ad den store italienske trappe til middag og dans i den strålende gallasal med fornemme spejle, taburetter og eleveret sofa. Her vil guvernøren sidde og skue ude over endnu en festaften under tropiske himmelstrøg til tonerne af de nyeste hofdanse for pinaforte.

Scenen er sat allerede på vejen op ad Dronningetrappen på Christiansborg Slot til den nyåbnede udstilling ”Bag Guvernørens Spejle”, der skildrer Danmarks kolonihistorie i Vestindien med udgangspunkt i Peter von Scholten.

Selvom historien om den berømte guvernør har været fortalt mange gange før, er der alligevel nyt at berette og se. På udstillingen samler man for første gang von Scholtens mange møbler og genskaber således hans guvernørbolig anno 1833.

Efter salget af De Vestindiske Øer i 1917 blev 107 trækasser sendt til Christiansborg Slot fyldt med møbler, kongelige portrætter og sølvtøj. Kasserne blev pakket ud og indholdet fordelt på Christiansborg og de øvrige kongelige slotte.

”Udstillingens afsæt i Peter von Scholten er lidt traditionelt, men at lade møblerne fortælle historien er ikke gjort før. Disse ellers døde ting har været vidner til meget, og spejlene har spejlet et både gyldent og dystert kapitel af vores historie, så igennem dem kan vi så at sige træde ind i datidens verden. For de smukke møbler med forgyldte kongekroner, tronsofaen og alle spejlene er en miniudgave af det danske kongehof og viser Peter von Scholten i rollen som kongens stedfortræder i Dansk Vestindien. Men han indbød også ’frikulørte’ til sine baller og oprettede skoler til de slavegjortes børn og blev derfor set skævt til af plantageejere og andre hvide i kolonierne,” fortæller kunsthistoriker Mirja Thaulow fra Nationalmuseet, der står bag udstillingen.

Men i 1830’erne og 1840’erne ulmede konflikter og slaveoprør i de caribiske kolonier, og de hvides æra stod for fald.

”Von Scholtens møbler var produceret i Europa efter royalt forbillede, men det gav bagslag i det tropiske klima. På få år havde termitter fortæret det bløde fyrretræ, så møblerne endte som en tom, forgyldt skal. På samme måde smuldrede hele samfundet derude, og kolonidrømmen gled de hvide af hænde. Deres rigdomme var også dyrt købt, for livet i Dansk Vestindien var hårdt med tropiske storme, sygdomme, kryb og insekter. Så mange danskere derude vantrivedes og druknede sorgerne i sukkerrørsrom”, fortsætter Mirja Thaulow.

En flaske rom står derfor udstillet, og den er tilmed fra den allersidste ladning udskibet fra Dansk Vestindien og fundet af prins Henrik under en gennemgang af vinkælderen under Rosenborg. Dufttonerne i lokalet istemmer derfor rom og let råddenskab, så håbløsheden kryber helt op i næsen.

Et klædeskab udstyret med en lille ”sladre-klokke” afspejler de hvides forventning om tyvagtigt tyende, og et spisebord med stole og kæmpe myggenet om afspejler deres kamp imod de tropiske insekter.

Det kontrastfyldte koloniliv illustrereres også ved slavens rå sukkerrørskniv op imod en kagespade af sølv, for der blev fortsat spist med sølvtøj, da det hele stod i flammer.

I en anden montre ligger et stykke termitædt træ med spor af fordums forgyldning under Peter von Scholtens gyldne ordenskæde. Ordenskæden har aldrig været udstillet før og fandt vej hertil på forunderlig vis, idet en af hans efterkommere, Irene Scholten, tidligere har arbejdet med folkene bag udstillingen:

”Ved et tilfælde blev jeg spurgt til mit efternavn, og snakken faldt så på den kommende udstilling om min tiptiptipoldefar. Vi har jo en del ting efter ham i familien, og Mirja Thaulow fik skinnende øjne, da jeg fortalte om ordenskæden. Den blev siden lavet om til halskæder til familiens kvinder, og min del er nu med på udstillingen som et bidrag fra os i hans familie. Med årene er jeg blevet mere og mere stolt over at have en forfader som Peter von Scholten, og 100-året har været en reminder om de ekstraordinære ting, han gjorde, og hvor meget han egentlig satte på spil,” siger Irene Scholten.

Opture og nedture, forgyldte spejle og ormædte stole er nu alt sammen at se på Christiansborg Slot som vidnesbyrd om Dansk Vestindien og guvernør Peter von Scholten.

De to fotos herover: Da Dansk Vestindien blev solgt til USA i 1917, skulle guvernørboligerne på øerne tømmes. Generalguvernør Peter von Scholtens kostbare møbelsamling blev lastet på et skib og sendt til Danmark, og derfor kan både statuer, borde og sofaer i dag opleves på udstillingen i København. Foto: Nationalmuseet
Foto: Nationalmuseet