Pilgrimsrejse uden støvler og stav, men med læsebriller

Sognepræst Flemming Baatz Kristensen fuldender i sin bog en pilgrimsrejse gennem to kirkeår, hvor han er rejseguide gennem alle helligdagenes tekster

I sin nye bog ”Pilgrimsrejse gennem kirkeåret, II” indleder Flemming Baatz Kristensen bogen med en tak til sine to menigheder, som han har rejst gennem mange kirkeår med i sin præstegerning. Han skriver:

”Som tak for fællesskab søndag efter søndag tilegnes denne bog Vigerslev menighed, som jeg var på pilgrimsrejse med i årene 1982-1989, og Sct. Pauls menighed, som jeg har været på vandring med siden 1989. At rejse med jer i kirkens år har været en stadig kilde til glæde for mig.”

Det er ikke noget nyt at kalde sit liv for en pilgrimsrejse. Det gjorde den evangeliske præst i England John Bunyan (1628-1688) allerede i sin andagtsbog ”The Pilgrim’s Progress”, der kom på dansk i 1700-tallet under titlen: ”En pilgrims vandring”. Denne andagtsbog har været læst i århundreder af fromme kristne. Sognepræsten fra Aarhus træder dermed ned i kendte spor. Livet er en åndelig pilgrimsrejse uden støvler og stav, men med Bibelen som åndeligt landkort.

Baatz Kristensens pilgrimsrejse begyndte for nogle år siden med ”Pilgrimsrejse gennem kirkeåret, I”, hvor han vandrede gennem adventstiden og sluttede med fastetiden. Den nye bog begynder så med en påskevandring, der går gennem pinsen og helt igennem til advent hen over Trinitatis-tiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han gør det grundigt, præsten fra Sct. Pauls i Aarhus. Bogen er bygget op med en gennemgang af hver eneste helligdag fra påske til advent. Hver guidning begynder med en tematisering af den pågældende helligdag og en gennemgang af dagens tekster både fra 1. og 2. tekstrække. Både de gammeltestamentlige og de nytestamentlige. Her springes ikke noget over. Det er tekstnære overvejelser og funderinger over, hvad de betyder i gudstjenestemæssig sammenhæng. Det er ikke prædikener, men denne guidning gennem evangeliestykkerne kan opfattes som forarbejdet til den prædiken, der kommer fra prædikestolen.

Det er klart, at Baatz Kristensens gennemgang er præget af hans ”klassiske kristendom”, som nogle ynder at kalde højrefløjen i dansk kirkeliv. De grundtvigske rejseguider lægger vægten andetsteds i de bibelske tekster. Sådan er kirkelivet, og godt det samme, at der er debat om de bibelske tekster. Det er liv!

Bogen er lang, 533 sider, men ikke for lang! Den skal ikke læses i ét stræk, men bruges som forberedelse på den ugentlige åndelige vandring op til næste helligdag. Man kan ikke andet end være imponeret over Baatz Kristensens arbejde. Det er sobert og godt. Efter hans gennemgang af den pågældende helligdags tekster er der undertiden et afsnit, der hedder til eftertanke. Han gennemfører det desværre ikke konsekvent. Det burde han have gjort, for det er godt lige at få eftertanken skudt i gang af nogle overvejelser om aktualisering af dagens temaer. Hans eftertanker er undertiden citater af Luther, Bonhoeffer og skribenter hjemmehørende på højrefløjen. Det kan også være en salme eller en bøn. At slutte med en bøn burde han have gjort hele vejen igennem vandringen. Der skal lidt indre proviant til på turen.

Særlig glæde under læsningen bragte hans liturgiske redegørelser, hvor kirkens rige lange tradition går op for læseren. At rejse gennem kirkeår er en vandring, kristne har taget gennem århundreder. Vi går ikke på ubetrådt jord, men i kendte spor.

Nu foreligger så det samlede resultat af en to år lang pilgrimsrejse. Guidebogen er god at tage med på den åndelige vandring, også selvom man ikke deler teologisk udgangspunkt med forfatteren. Kirkeårets tekster rummer et dyb, der ikke begribes på bare én tur og på én måde.