Forlægger Allen Lane var for lidt over 80 år siden på vej hjem til London efter et weekendbesøg hos krimiforfatteren Agatha Christie i Devon.
På stationen i Exeter kiggede han i kiosken efter noget læsestof til togturen, men fandt ikke andet end populære magasiner og gamle victorianske romaner, som både i indhold og tryk var af en tvivlsom kvalitet.
For Lane blev det hans Eureka-øjeblik, hvor tanken om en ny type bøger blev født. Bøger, der ikke var forbeholdt folk, der havde råd til dyrt indbundne bøger eller tid til jævnlige besøg på biblioteket.
”Vi troede på eksistensen i dette land af et stort læsende publikum til intelligente bøger til en lav pris, og vi satsede alt på det,” har Allen Lane senere forklaret om den tidlige start. I 1935 introducerede han de første 10 Penguin paperbacks. Inden for et år havde han udgivet over 100 titler, og en million eksemplarer af de karakteristiske pingvinbøger var solgt.
Judith Watts er seniorlektor ved Kingston University ved London, hvor hun er ekspert i bogens historie.
”De billigbøger, der var der før, var lavkulturelle og 'brug og smid væk'-bøger. Allen Lane fik folk til at læse kvalitetsbøger i paperback, og han skabte bøger, som folk ville samle på og have hjemme i deres eget personlige bibliotek. Det var en stor forskel,” understreger Judith Watts.
Hun fremhæver videre, at det ikke kun var kvaliteten i indhold og tryk, men hele indpakningen med logo og design, som var med til at skabe succesen.
Hun inviterer den dag i dag stadig designere fra Penguin Books som gæstelærere for de studerende, for selvom Penguin-bøgerne er meget genkendelige, er der inden for konceptet stadig plads til at være kreativ, og designet er i konstant udvikling.
Noget, som også gælder den lille pingvin. Til tider har den været tyk og til andre tider tynd. Nogle gange kigger pingvinen mod højre, andre gange mod venstre, og der er også forskel på, om pingvinen står stille eller er i bevægelse. Men trods grafikernes konstante leg, så er pingvinen altid genkendelig.
Allen Lane havde selv defineret, at forlaget skulle skabe noget, som var ”værdigt, men også frækt,” som det blev formuleret. Hans sekretær foreslog en pingvin - og en medarbejder blev sendt ud i Londons zoologiske have for at tegne nogle mulige illustrationer.
Men som den danske litteraturhistoriker og professor Hans Hertel fremhæver, så var inspirationen bag Penguin-bøgerne ikke hentet ud af den blå luft.
”Allen Lane var virkelig en foregangsmand. Han tog en tysk idé og overførte den til Storbritannien,” forklarer Hans Hertel.
Han henviser til det tyske forlag Tauchnitz, som allerede i 1841 begyndte at sælge billigt fremstillede bøger af amerikanske og britiske forfattere.
En mere sammenlignelig forgænger var det ligeledes tyske forlag Albatross, som blev stiftet i 1932, og som solgte kvalitetsbøger i et billigere, men smukt tryk, i et standardiseret format og med havfuglelogoet på ryggen.
Hans Hertel forklarer, at Allen Lane kunne se idéen bag konceptet, og den tyske albatros blev skiftet ud med den nu så legendariske pingvin. Men det var ikke kun tryk og indbinding, som Allen Lane fokuserede på.
”Han havde den grundtanke, at det gjaldt om at sælge bøger, hvor folk kom, og ikke kun hos boghandlere. Fra jernbanestationer til tobakshandlere. Og det var en fantastisk idé. Han solgte forbløffende store oplag, og fra slutningen af 1930'erne bredte pocketbook-konceptet sig til USA,” fortsætter Hans Hertel, der tilføjer, at nogle forfattere i starten ikke ville gå med til en lavere royalty-betaling for billigbogsudgaverne, men snart kunne alle se fordelene.
”Det flotte ved Penguin var, at de holdt fast i de uniforme orangerøde og grønne typografiske omslag og et indhold af høj kvalitet. Der var ingen lægeromaner, kun seriøs litteratur. Og efterhånden kom der også gode børnebøger med, samt Pelican-serien med faglitteratur.”
Allen Lane var ud af en forlæggerfamilie, men hans karriere var alligevel bemærkelsesværdig, for han tog aldrig en universitetsuddannelse. Allerede før Penguin-eventyret var han uortodoks, og han var den første til at udgive ”Ulysses” af James Joyce på det britiske marked (skandaleromanen, der senere skulle blive en klassiker, udkom første gang i Paris). Lane var på evig jagt efter autodidakte talenter, og hans redaktionsmøder på en spansk restaurant i Londons Soho kunne vare til langt ud på aftenen.
Allen Lane døde i 1970 af mavekræft, 67 år gammel. Men selvom forlaget siden er vokset, så lever hans ånd videre.
”Forlaget har altid haft et godt forhold til sine forfattere, og det har man altid gjort en stor indsats for at bevare, hvilket ikke altid er givet, når forlagene bliver så store,” fremhæver Judith Watts.
Hun forklarer videre, at Allen Lane var en mand, som ikke var bange for at kæmpe for ytringsfriheden. I 1960 udgav Penguin således D.H. Lawrences roman ”Lady Chatterleys elsker”, som havde været forbudt af censuren i Storbritannien, siden den først blev udgivet i 1928, fordi den detaljeret beskrev forholdet mellem en dannet kvinde fra overklassen og en mand fra arbejderklassen.
Det førte til en meget omtalt retssag, som i sidste ende endte med, at forlaget blev frifundet - men kontroversen var med til at give romanen et langt større oplag, end nogen havde forventet. Nye oplag af ”Lady Chatterleys elsker” fik tilmed en dedikation til de 12 jurymedlemmer, som fandt, at forlaget ikke var skyldig i at udgive en ”obskøn bog”, som anklagen lød.
Det er ofte fremhævet om Allen Lane, at han med Penguin-udgaverne formåede at demokratisere læsningen, men der var langt op i det 20. århundrede et vist snobberi forbundet med bøger, hvor værker med stift bind uomgængeligt blev anset som finere end bøger med ”papirryg”, eller ”paperback”.
”Men i 1960'erne og 1970'erne fik vi en social udvikling, hvor paperbacken var med til at kanalisere nye tanker. Det blev cool at læse i paperbacks, og de blev en markør med en kulturel værdi, og ikke symbolet på en andenklasseslæser. Det var en interessant social forandring,” understreger Judith Watts.
Konceptet med billigbogen som en krydsning mellem progressiv kulturpolitik og markedsudvidelse til nye publikumsgrupper kom også relativt hurtigt til Danmark.
”Thaning & Appel lancerede i 1945 Delfin-serien med Ib Andersens smukke omslag. Men de holdt op efter blot et år,” beretter Hans Hertel.
Udviklingen tog først fart herhjemme med Fremads Folkebibliotek fra 1952 og Stjernebøgerne fra 1954, som var et bogklubsamarbejde mellem 10 mindre forlag. 1959 blev det store gennembrudsår med Hans Reitzels Serie og Gyldendals Tranebøger.
”Markedet eksploderede i begyndelsen af 1960'erne, hvor billigbøgerne overhalede - hvis ikke i omsætning, så i antal,” siger Hans Hertel med henvisning til, at de mest populære Tranebøger af danske forfattere som Hans Kirk, Martin A. Hansen og Hans Scherfig blev trykt i 100.000-200.000 eksemplarer.
”I 1970'erne blev markedet overmættet af for mange billigudgaver, og store forlag foretrak at genbruge deres gode titler gennem bogklubber - solgt gennem negativ option, hvor folk modtog månedens bog, medmindre de selv meldte den fra,” lyder forklaringen fra Hans Hertel, som glæder sig over, at der heldigvis stadig er glimrende billigserier med gode bøger.
Alt sammen takket være den lille pingvin, som ændrede bogmarkedet for bestandig.
