Pinsemission i et fattigt Sverige

Svend Auken er vældig optaget af P.O. Enquists nyeste roman, »Lewis rejse«

Den netop afgåede miljøminister Svend Auken læser altid »ét eller andet« derhjemme om aftenen. Lige nu er det Henrik Nordbrandts digte »Ukendte steder« og Bo Lidegaards biografi om J.O. Krag. Men bogen, der har gjort størst indtryk på ham for nylig er svenskeren Per Olov Enquists roman »Lewis rejse«. Den handler om pinsebevægelsens tag i et fattigt Sverige i første halvdel af 1900-tallet.

- Det drejer sig om et stykke spændende svensk kirke- og kulturhistorie med paralleller til arbejderbevægelsen. Vi andre har måske svært ved at forestille os, at tungetale og ilddåb skulle kunne fænge i et tilsyneladende køligt, velovervejet samfund som det svenske. Men P.O. Enquist skildrer psykologisk medrivende, hvordan bogens to hovedpersoner, Lewi Pethrus og Sven Lidman, formår at vinde ikke mindst de svenske kvinder for sig i en grad, der gjorde pinsebevægelsen til det 20. århundredes største sociale bevægelse i Sverige. Enquist kendte selv til pinsebevægelsen fra sin opvækst. Det er hans empati, evnen til at leve sig ind i andre menneskers tankegang, der gør bogen fængslende. Nogle gange kan man måske mene, at hos P. O. Enquist kommer det psykologiske til at overskygge det sociologiske, siger Svend Auken.

Mens pinsebevægelse og arbejderbevægelse i stor udstrækning smelter sammen hos broderfolket, kniber det mere med den danske arbejderklasses interesse for Gud og Jesus. Svend Auken bemærker, at den svenske kristne lægmandsbevægelse socialt og geografisk havde sin rod i de store skovamter, hvor armoden gjorde hverdagen til barsk kamp om overlevelse. At bevægelsen ikke slog igennem på samme måde i Danmark, kan skyldes, at vi allerede havde Indre Mission med lidt af samme sociale funktion, og at den danske befolkning ikke var helt så fattig som den svenske. I Hans Kirks »Fiskerne«, siger han, fornemmer man noget af samme stemning som i »Lewis rejse«. I byerne kom mange socialdemokrater med i KFUM & K. Men tilbage står det ejendommelige i, at kirke og kristendom generelt ikke havde appel til den danske arbejder.

- I sin bog skildrer En-quist, hvordan pinsefolkets kamp mod utugt efterhånden forvrænger den naive kristendomsoplevelse og udvikler sig til had mod det, man anså for syndigt, biografer, dans, alkohol osv. Lidt af samme puritanisme kan man såmænd også finde i dansk arbejderhistorie, tilføjer Folketingets første næstformand.

boaskristeligt-dagblad.dk