Planer for kolonimuseum helt forandret efter fem timers møde

Historikere med ekspertise i kolonitiden var sat på sidelinjen, men hentes nu ind i arbejdet med kommende museum

Det omdiskuterede kolonimuseum skal placeres her i Vestindisk Pakhus i det indre København.
Det omdiskuterede kolonimuseum skal placeres her i Vestindisk Pakhus i det indre København. . Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Torsdag skal kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Folketinget i en forespørgselsdebat tage stilling til, om to grundlæggende principper fra en tidligere debat om formidling af historien stadig gælder. Hvis de gør det, vil det sætte en ramme for, hvordan et kommende kolonihistorisk museum skal gribes an.

Det forklarer Liberal Alliances kulturordfører, Henrik Dahl, som sammen med Dansk Folkepartis kulturordfører Morten Messerschmidt har taget initiativ til forespørgselsdebatten.

”Vi frygter, at der kan ske en politisering af indholdet i et kommende kolonimuseum, og derfor vil vi gerne have Folketinget til at slå fast, at to gode, almene principper for historieformidling i statsligt regi også omfatter et kommende kolonimuseum,” siger Henrik Dahl.

De to principper, han refererer til, er dels, at Folketinget har ”tradition for ikke at udstede domme over historiske begivenheder”, og dels, at ”den bedste vej til forsoning vil være en åben dialog om historien på grundlag af en fri og ucensureret historieforskning”. Akkurat disse formuleringer fik i 2017 støtte af et stort flertal bestående af den borgerlige fløj samt Socialdemokratiet og Radikale Venstre i forbindelse med en debat om det armenske folkedrab.

”Nu er vi optaget af at få bekræftet, om der stadig er det samme flertal i lyset af den nye debat om et kolonimuseum,” siger Henrik Dahl, som tager afsæt i debatten om, i hvor høj grad det kommende museum skal formidle historisk viden om kolonitiden, og i hvor høj grad det skal være et ”samvittighedssted” for reflektion over fortidens ugerninger i stil med de holocaust-mindesteder, som findes i flere lande.

Men allerede inden folketingsdebatten ser det ud til, at planerne har skiftet spor. Fem timers møde over internettjenesten Zoom mellem medlemmerne af Nationalmuseets referencegruppe for et kommende kolonimuseum mundede sidste torsdag ud i, at den rene faktaformidling har fået større tyngde, end der indtil da var lagt op til.

Ændringen indebærer, at der nu er mindre fokus på at skabe et kolonimuseum som et sted, hvor følelserne kan få frit løb og mere fokus på at formidle viden om fortiden med hjælp fra førende historikere på området.

Alle referencegruppens medlemmer er pålagt tavshedspligt frem til offentliggørelsen af den endelige rapport i marts. Men ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger blev der på mødet nedsat tre arbejdsgrupper, som nu får til opgave ad hver sit spor at give et oplæg til et kommende kolonihistorisk museum.

En gruppe skal blandt andet arbejde med at etablere samarbejde mellem museer flere steder i Danmark, så viden om kolonitiden bredes ud geografisk og ikke kun samles i København. En anden gruppe skal arbejde med formidling i form af blandt andet undervisningsmateriale til skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Og en tredje skal arbejde med, hvordan Vestindisk Pakhus i det indre København kan køres til et kulturhus, hvor kolonihistorien formidles gennem såvel historieformidling som kunst.

I alle tre grupper medvirker historikere med ekspertise i kolonitiden. Dette står i modsætning til, at egentlige kolonihistorie-eksperter var fraværende blandt såvel referencegruppens 12 medlemmer som i det oplæg, der forud for referencegruppe-mødet var udarbejdet af konsulentfirmaet Seismonaut.

Jakob Høgel, kreativ chef på Nationalmuseet og formand for referencegruppen, fastholder over for Kristeligt Dagblad, at gruppen ikke vil oplyse, hvordan arbejdet skrider frem, eller hvilke aktiviteter eller personer der er involveret, inden der ligger en færdig rapport. Han bekræfter dog, at der er kommet historikere med ekspertise i kolonitiden med i arbejdet.

”Men det har hele tiden været vores målsætning, at vi ville inddrage forskere i stort omfang,” siger Jakob Høgel.