Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Pligtlæsning for alle præster

ERINDRINGER: Asger Baunsbak-Jensens nye bog er personlig, tankevækkende og velskrevet

Asger Baunsbak-Jensen kan den kunst at sige meget med ganske få ord. "Hvorfor præst?" er ikke erindringer og slet ikke livshistorie. Alligevel passer undertitlen "Erindringer og refleksioner" ganske godt. Det er snap-shots, glimt, skitser, som alle kredser omkring hans virksomhed som præst. Baunsbak er en både ydmyg og engageret fortæller, hvis glæde ved at være præst er både åbenbar og smittende, selvom han ikke fortier, at det også er krævende til det udmattende.

Baunsbak er nysgerrig både intellektuelt og menneskeligt. Hans rodfæstethed i vor egen lutherske kristendom er klar og giver ham også blik for styrken i andre folkeslags kristentro. Og så fortæller han levende om de mennesker, der hjalp ham på vej til præstegerningen, Herluf Eriksen, Børge Diderichsen og ikke mindst hans vejleder gennem studiet, professor Niels Hyldahl, som får et helt kapitel. Vi følger ham gennem ordinationen til ansættelsen i Farum.

Selve præstegerningen aflægger han regnskab for ved at fortælle om en typisk uge. Dag for dag, begyndende med søndag, fortæller han om alle præstens gøremål. Han giver sig tid til digressioner og man nikker genkendende til mange præcise iagttagelser. Ja, det er rigtigt: hvor er det dog både forvirrende og krævende, men også givende at blive brugt som præst.

Det er næsten umuligt at planlægge sit arbejde. Der skal bare en opringning til, der handler om en nødvendig samtale eller en begravelse, så vælter hele ens planlægning. Og hele tiden har man det hvilende på sig, at søndagens gudstjeneste skal planlægges. Det kommer som et lille suk: "Folk skulle vide, hvad det koster at lave gudstjeneste."

Baunsbak oplever, hvor mange forskellige slags mennesker, der kommer til præsten, og hvor forskellige deres motiver og forventninger er. Og han fortier ikke, hvordan man kan komme til at klumre i det, hvis man ikke får noteret det ændrede tidspunkt for en kirkelig handling. Det har vi vist alle været ude for – og lige pinligt finder vi det. Og to ting oplever han undervejs: en præst kan ikke planlægge sin tid. Og man er midt i travlheden ensom.

Og så er det dog ikke småting, han overkommer ved siden af.

Han får arrangeret folkelige foredragsmøder i kirken. Han får en besøgsven-ordning sat på skinner. Og han får døbt den del af konfirmanderne, som ikke blev det som små. Og han må konstatere, at det alt sammen slider voldsomt på præsten, og at et menighedsråd ikke altid har sans for slitagen på præsten.

Bogen munder ud i en kærlighedserklæring til folkekirken, som simpelthen er herlig at læse. Fornyelsen skal, mener han, komme fra Østeuropa. Herhjemme? "Jeg tror ikke, løsningen er modernisering af kirken, snarere det modsatte: Indføring af mennesker i tradition, dens tusindårige indhold, dens ritualer. Kirkens sprog skal læres, ligesom vi lærer et fremmedsprog."

Bogen er tankevækkende og velskrevet, et vidnesbyrd fra et engageret menneske, der holder af folkekirken. Den burde være pligtlæsning for alle kommende præster. Og vi gamle bliver også kloge af at læse den.

Asger Baunsbak-Jensen: Hvor-for præst? 80 sider. 128 kroner. Poul Kristensens Forlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk