Podcast-succes på Radio24syv

Podcast-succes på Radio24syv. Nye værker af Cronhammar. Læs kort nyt fra kultur her

Lytterne stiller i langt mindre grad deres radio ind på Radio24syv. Men den nye kanal har derimod succes med sine podcast.
Lytterne stiller i langt mindre grad deres radio ind på Radio24syv. Men den nye kanal har derimod succes med sine podcast. Foto: Martin Sylvest Andersen Denmark.

Podcast-succes på Radio24syv

Som oplyst her i avisen forleden stiller lytterne i langt mindre grad deres radio ind på Radio24syv. Men den nye kanal har derimod succes med sine podcast, altså programmer, der hentes på kanalens hjemmeside, fremgår det af en pressemeddelelse fra kanalen. 343.000 programmer er blevet hentet ned fra siden, hvilket svarer til otte millioner minutter eller 15 års uafbrudt radiolytning. Kanalen er blevet kontaktet af it-giganten Apple, der har tilbudt Radio24syv sit eget univers i iTunes-butikken. Kanalen er netop i gang med en større evaluering og planlægger en større forårsoffensiv med nye programmer.

Nye værker af Cronhammar

I morgen mødes to af kulturlivets markante personer i Herning, når digteren Peter Laugesen holder tale til kunstneren Ingvar Cronhammar. Anledningen er åbningen af udstillingen Mørkets hjerte på kunstmuseet Heart med nye værker af Ingvar Cronhammar som her Springvand.