Det var en nytårsmiddag i 1834, der satte gang i læge Emil Aarestrups mange lange overvejelser om at udgive nogle af sine digte – blandt andet ”Erotiske situationer”, men det skete først i 1838.
”Med til middagsselskabet var hans gode ven, digteren Christian Winther, som opfordrede Aarestrup til at udgive sine egne digte, da han havde hørt flere af de eminente erotiske digte, som var forud for deres tid. Men Emil Aarestrup fastholdt, at han jo var læge og ikke digter, og alt, hvad han skrev, lagde han ned i skufferne. Men meget af det, han skrev, var også for vovet til hans egen tid,” fortæller Henning Jørgensen, der er formand for Museet Aarestrups Hus i Nysted på Lolland.
Henning Jørgensen har selv været medlem af bestyrelsen i 18 år, efter han gik på pension som matematiklærer, og siden har interessen for lyrik vokset sig stor. Han har blandt andet været med til at arrangere flere lyrik- og sangfestivaler sammen med museets tidligere formand, sangeren Peter Abrahamsen, ligesom han har haft en del af gøre med at etablere digterruten for Emil Aarestrup her på egnen. Og ruten begynder faktisk lige her ved huset fra 1750. Bortset fra det uoriginale baghus fremstår ejendommen omtrent som dengang, hvor den unge læge Emil Aarestrup købte det i 1827 med de penge, han blandt andet havde arvet fra sine bedsteforældre.
De fleste møbler i huset er dog i dag ikke hans, men hans medicinskab og rejsekuffert er originale, forklarer Henning Jørgensen, mens vi går gennem det gamle borgerhus, hvorfra poesien engang flød i ”uartige digte”, når Emil Aarestrup ikke passede sin lægegerning, hustru Caroline og parrets med tiden fem børn.
Hemmelige digte
Næsten ingen vidste, at den unge læge gik og digtede i fritiden. Han skrev både smukke naturdigte, ligesom han beskrev det smukkeste, han kendte – kvinder – på en måde, som ingen tidligere havde gjort.
”Vennen Christian Winther blev ved med at sige, at han skulle finde sig en forlægger i København. Men de to venner diskuterede sagen i flere år, før Aarestrup endelig lod sig overtale og udgav digtene,” forklarer Henning Jørgensen.
Da Aarestrup var 37 år i 1838, udkom samlingen ”Digte” på C.A. Reitzels Forlag. De solgte i begyndelsen blot sølle 40 eksemplarer, og datidens store kunstkritiker Johan Ludvig Heiberg, der undlod at anmelde digtene, var ikke sen til at kalde dem for vulgære og sjofle.
”En vis Liderligheder den eneste Gehalt i disse Poesier,” lød en hård kommentar fra Heiberg, som blev betragtet som datidens kulturs store godfather herhjemme.
Alle ville have en plads i Heibergs saloner. Men sommetider tog Heiberg heldigvis fejl. Det var blandt andet også ham, som Kierkegaard og H.C. Andersen heller ikke altid havde nemt ved at imponere. Og eftertiden har også dømt Emil Aarestrup mildere end Heiberg, da flere af Aarestrups digte stadig vækker genklang i dag. Og i dag er han pensum for gymnasieelever, ligesom Aarestrup stadig har mange begejstrerede læsere, herunder DR Pigekorets populære dirigent Philip Faber, som er blevet optaget i den seneste udgave af Højskolesangbogen med sin nye melodi til Aarestrups mest berømte digt ”Til en Veninde”.
Henning Jørgensen står et øjeblik stille, da han giver sig til at citere den første strofe:
”Der er en trolddom på din læbe,
der er en afgrund i dit blik,
der er i lyden af din stemme
en drøms æteriske musik.”
”Ja, det modbeviser jo Heiberg. For sikke en ordkunstner, Aarestrup var,” siger Henning Jørgensen og tilføjer, at Aarestrup skrev ”Til en Veninde” i 1835 til Sophie Hansen, efter at Christian Winther havde brudt forlovelsen med hende.
Og sådan lod Emil Aarestrup sig inspirere af flere kvinder end sin hustru.
”Aarestrups liv var fuld af kvindelige muser. Han elskede uden tvivl sin hustru Caroline, som han også skrev over 100 romantiske kærestebreve til i deres forlovelsesperiode, og han skrev også længselsdigte til hende, når han var væk i en længere periode. Og hun elskede helt sikkert også sin lidenskabelige mand, men hans digtning og fantasi virkede fjernt fra hendes verden, så han sværmede også om andre kvinder, ikke mindst Amalie Raben, komtessen på Aalholm Slot, der ligger lige herovre,” siger Henning Jørgensen og peger ned gennem haven, som på Aarestrups tid løb helt ned til vandet, hvorfra Aalholm Slot rejser sig som et majestætisk gods.
I dag tilhører godset en milliardær, som er blevet rig på fastfood, tilføjer formanden tørt. Men da Aarestrup flyttede til Lolland, blev han som grevefamiliens huslæge hurtigt en del af inderkredsen på Aalholm, så han tog ofte turen over Rørsøen for at aflægge besøg eller deltage i en selskabelighed. Og det var sådan, at han blev grevens datter komtesse Amalie Rabens fortrolige.
”Hun blev hans store muse. For med hende kunne han få samtaler, der var mere poetiske og åndfulde end med sin egen hustru. Og hans forbundethed med Amalie Raben nåede et højdepunkt, da han i 1832 ledsagede hende på en kurrejse til bjergene ved Karlsbad i Bøhmen. Målet med turen var at få hende til at komme sig, men det endte i en tragedie, da hun døde på hjemvejen.”
Lidenskabens digter
Amalie Raben døde i Dresden under hjemturen, og Emil Aarestrup måtte forestå begravelsen og vende tilbage til Nysted uden hende. Tabet blev et chok, men også en vedvarende inspirationskilde i hans digtning – blandt andet i digtkredsen ”Erotiske Situationer”, som i dag regnes for noget af det mest betydningsfulde poesi fra første halvdel af 1800-tallet. Og det var også efter Amalie Rabens rystende død, at han skrev sit næstmest berømte digt ”Angst” i 1838:
”Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.”
”Sådan viste han, at han var en mere lidenskabelig end liderlig lyriker. Og i dag betragtes han som en af 1800-tallets mest sanselige poeter, hvad enten han beskrev kvindeskuldre eller rigtige bakker i de lollandske landskaber, som måske også inspirerede ham lige så meget som kvinderne. For det var, som om poesien forsvandt, da han flyttede fra Nysted, hvor han var mest produktiv som poet,” siger Henning Jørgensen, da vi går ud på ruten.
Man forstår derfor også, at Museet Aarestrups Hus har gjort noget særligt ud af digterruten, som til hver post ikke kun har QR-koder med gode historier, men også fysiske digte, man kan læse, ligesom Henning Jørgensen blandt andet har sørget for, at Aarestrup har fået sin egen bænk med citater fra et af Aarestrups kærlighedsbreve:
”Du! Du! Du Søde!”, står der blandt andet på bænken sammen med en blankpoleret messingplade til minde om Nysteds mest lyriske læge nogensinde.