Prøv avisen

Poetiske trosbekendelser

Det er højsæson for salmesang, og op til jul er der udkommet hele tre forskellige samlinger med nyskrevne salmer. Selvom de er meget forskellige, viser teksterne, at nye salmister først og fremmest finder håb i evangeliet

Det er højsæson for salmesang, og op til jul er der udkommet hele tre forskellige samlinger med nyskrevne salmer. Selvom de er meget forskellige, viser teksterne, at nye salmister først og fremmest finder håb i evangeliet

Den Danske Salmebog er uden tvivl et uvurderligt lager af livserfaringer og fortolkninger af kristendommen.

Men op mod udgivelsen af den seneste udgave af salmebogen fra 2003 var det oven i købet en udbredt holdning, at moderne salmedigtere lige så godt kunne opgive at få folk til at synge med på nutidige salmevers.

LÆS OGSÅ: Vi var 12 digtere, der satte os sammen

De mest hårdnakkede modstandere af moderne salmer gjorde sig endda til fortalere for, at der ikke var skrevet ordentlige salmer siden Jakob Knudsen, der skrev Se, nu stiger solen i 1891.

Det var en almindelig holdning, at nutidens salmedigtere umuligt ville kunne matche Grundtvig, Brorson, Kingo og Ingemanns niveau som om den form for inspiration hørte en anden tid til. Men siden er der sket et holdningsskifte, fortæller salmedigteren, forfatteren og den tidligere præst Lisbeth Smedegaard Andersen:

Kirkerne mærker et behov for moderne salmer, der spejler vores tid i evangeliet. Evangeliet kalder jo også ind i vores tid, og en salme er dybest et svar på evangeliet. Det kan være i form af en bøn eller en tak, og det er da indlysende, at der vil opstå nye salmer, så længe der findes åndeligt liv, siger Lisbeth Smedegaard Andersen, der selv er bidragyder til en række nyskrevne salmer i samlingen Lysets utålmodighed, hvor tolv nulevende salmedigtere har skrevet nye salmer til de gammeltestamentlige læsninger.

Lysets utålmodighed er blot en ud af tre forskellige samlinger med nyskrevne salmer, der er udkommet inden for den seneste måned. Og det beviser netop, at salmedigtning stadig kan føles som en indre nødvendighed, mener Lisbeth Smedegaard Andersen:

Teologiprofessor P.G. Lindhardt plejede at sige, at de eneste rigtige salmer, der findes, er Davids salmer fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Resten er hymner, mente han. Men hvis man ser tilbage i religionshistorien, kan man i hvert fald se, at den religiøse længsel og spørgen altid er blevet omsat til salmer, hymner eller religiøse sange. Sådan har det formentlig været inden for alle religioner. Vi kender jo ikke alene religiøse hymner fra det gamle Israel, men også fra de omliggende kulturer, fastslår Lisbeth Smedegaard Andersen, der selv savnede en mere radikal fornyelse af den seneste salmebog.

Flere ældre salmer, der næsten aldrig bliver sunget, og som de færreste kan synge med på af hjertet, kom endda med, mens der ikke blev plads til ret mange moderne salmer. Men vi ved, at folk efterspørger de moderne salmer i kirkerne, og jeg synes også, at man kan mærke en større åbenhed over for dem blandt præster.

Det behov genkender Carina Wøhlk, der er præst i Helligaandskirken i København. Sammen med sin organist, Hans Ole Thers, er hun selv aktuel med 30 nyskrevne salmer, som de både har udgivet som salmesamling og cd under titlen Salmeskat :

Jeg har skrevet salmer ud af en indre nødvendighed, men jeg har også set et behov for dem, siger Carina Wøhlk og fortsætter:

Når jeg har haft folk på besøg i kirken for at forberede en barnedåb eller et bryllup, har jeg ofte oplevet, hvordan de har siddet og bladret gennem de gamle salmer i salmebogen uden at kunne spejle sig i ord og toner. I min kirke har folk virkelig været glade for at synge vores nye salmer. Jeg tror også, at man kan mærke, at de rent teologisk set er mere moderne. Der behøver ikke at stå Jesus i hver anden linje i en moderne salme, men der skal selvfølgelig være en guddommelig undertekst, hvis man skal kunne kalde det en salme. Ret beset er salmedigtning jo et elskovsmøde imellem poesi og evangelium, og i mine salmer er det netop Guds kærlighed, der skinner igennem snarere end menneskets syndsbevidsthed.

Wøhlks nye salmer er dog ikke et opgør med salmetraditionen, tværtimod, fortæller hun:

Når vi kalder samlingen Salmeskat, er det også for at vedkende os, at de er skrevet ind i en lang tradition, der virkelig er en dyrebar skat. Titlen spiller også på ordet skat som kælenavn. For jeg tror på, at vi mennesker er Guds skat, og det er også det underliggende budskab i salmerne, der handler meget om Guds kærlighed og det håb, den giver, siger Carina Wøhlk og tilføjer:

Det kan godt være, at mine salmetekster har en lysere tone end de gamle pietistiske salmer, men jeg synes ikke, at jeg fortrænger det svære i livet. Jeg er for eksempel i øjeblikket ved at arbejde på en salme om, hvad helvede er.

Mens Carina Wøhlk og Lisbeth Smedegaard Andersen begge er teologer, er en anden aktuel salmedigter i stedet kendt for sine krimier og historiske romaner. Men siden sin forfatterdebut i 1999 har Martin Jensen sideløbende skrevet salmer, der nu er blevet samlet i en samling, der kort og godt hedder Salmer og sange.

Jeg er meget bevidst om, at jeg skriver mig ind i en tradition ved at skrive salmer. Jeg holder meget af en del af de gamle salmer. Men for mig er det først og fremmest brugslyrik, og jeg føler ikke, at der har stået salmedigtere fra syv generationer på skulderen af mig som en slags smagsdommere, mens jeg skrev. Når man skriver en krimi, indskriver man sig jo også i en lang tradition, ligesom der i hvert fald altid er et eksistentielt spor i alle mine romaner, så de skulle også gerne få folk til at tænke over, hvad det vil sige at være menneske, siger Martin Jensen, der til gengæld betragter de fleste af sine salmer som en form for lejlighedsdigte:

Langt de fleste af mine salmer er skrevet til en bestemt anledning. Jeg har for eksempel skrevet flere bryllupssalmer, fordi jeg skulle til et bryllup, mens jeg skrev en adventssalme på en kold og trist novemberdag, mens jeg gik og reflekterede over, hvad advent var. Men selvfølgelig er mine salmer også en måde at udtrykke min egen tro på. Det giver mig et håb at tro på, at lyset er stærkere end mørket, ligesom man kan se, at foråret vinder over vinteren hvert år. Men der står for eksempel hverken ret meget om evigheden eller frelsen i mine salmer. I min egen forståelse handler kristendom mere om at betragte livet som en gave, der er underlagt et forvalteransvar. Jeg tror på Jesu opstandelse, men min egen eventuelle opstandelse overlader jeg til Gud, siger Martin Jensen.

På den måde er enhver salme også en fortolkning af kristendommen. For det kan ikke undgås, at en salme bliver smittet af salmedigterens egen tro og teologi, mener Lisbeth Smedegaard Andersen.

Enhver salme opstår selvfølgelig altid i det personlige møde mellem salmedigteren og evangeliet. Sådan var det jo også på Brorson og Grundtvigs tid. I min egen forståelse må alle salmer være skrevet ud fra evighedshåbet på den ene eller anden måde, ligesom jeg gerne vil sende folk ud af kirken med håb og virkelyst, når de har sunget en af mine salmer. Men det bliver først en god salme, hvis den er åben nok til at blive sunget og fortolket af andre. For en salme er mere end teologi på vers. Den kan også rumme spørgsmål og tvivl, som andre kan spejle sig i. For selvom en salme altid er skabt ud fra en personlig oplevelse, skal den ende med at være almenmenneskelig, hvis andre skal have gavn af den. Og det er dér en salme kan vokse sig stor over tid, siger Lisbeth Smedegaard Andersen og tilføjer:

Kun tiden vil vise om nogle af de salmer, der er udgivet nu, vil blive stående. For en salme bliver først rigtig stor, hvis den er blevet sunget generation efter generation, så den til sidst ikke længere kun består af salmens ord, men også af alle de tanker og minder, som folk lægger ned i den. Sådan har jeg det selv med mange gamle salmer, som jeg husker fra bryllupper eller begravelser. Og jeg er sikker på, at alle, der skriver nye salmer i dag, også har et stærkt forhold til mange af de gamle salmer, som vi stadig kan synge i dag.Fornyelse af en tradition udspringer jo altid af en stor kærlighed til denne tradition.

Uddrag af Mørket knuger vor jord i knæ fra Martin Jensens Salmer og sange (Klim):

Håbet vokser med Herrens år.

Livet selv ud af mørket går.

Ånden bruser med kraft og mod,

bringer os styrke til overflod

Mørket viger for Herrens ord.

Livet næres ved Herrens ord.

Angsten flygter for glædens bud.

Året begynder sin gang med Gud.

Uddrag af I en stille, stinkende stald fra Carina Wøhlks Salmeskat(Wilhelm Hansen Musikforlag):

I et Betlehem i dit sind,

i et hemmeligt rum i dit indre,

skal du lukke spædbarnet ind.

Når han fylder, er smerten mindre.

Lad ham vokse sig helt enorm.

Lad ham tage hjertet med storm.

Lad ham brede sig lege og lindre.

Uddrag af En morgenstund med sne af Lisbeth Smedegaard Andersen fra Lysets utålmodighed (Unitas Forlag):

Gå langsomt nu

med Kristus ved din side,

så skaber han sit rige på din vej,

hvor du kan se de andre med hans øjne

og elske dem, som han har elsket dig.

Gå langsomt nu

i disse korte dage,naturen hviler, kræfterne fornyes

til solopgangen kommer fra det høje

og vinterbuske blomstrer i hans lys