Digterdebutant: ”Det her er ikke en leg med ord. Det er noget, jeg virkelig mener”

Lone Aburas har med ”Den Sorte bog (B-sider)” skrevet sin første digtsamling. ”Jeg er optaget af konkrete uretfærdigheder,” siger forfatteren

Digterdebutant: ”Det her er ikke en leg med ord. Det er noget, jeg virkelig mener”

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

”Jeg fik idéen efter at have skrevet min forrige bog, ’Det er et jeg der taler (regnskabets time)’, som er en form for langdigt. Da jeg var færdig med bogen, syntes jeg ikke, at jeg var blevet færdig med at skrive om den politiske virkelighed. Jeg er optaget af konkrete uretfærdigheder, og der var noget, som jeg følte et behov for at gøre færdigt.

Den lyriske form opfatter jeg som en forlængelse af stilen i den forrige bog, for der er noget i emnet, der kræver, at man udtrykker sig klart på meget lidt plads. Når man, som jeg i den nye bog, skriver om konkrete politiske emner, så stiller det krav om præcision. Det er ikke, som det kan være i en roman, en undersøgelse af sproget eller et spørgsmål om at udvikle personer. Poesien taler fra en stemme inden i mig, som man kan kalde min revolutionsliderlige stemme. Derfor træder jeg som person tydeligere frem, end jeg før har gjort. Det her er ikke en leg med ord, det er noget, jeg virkelig mener.”

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

”Jeg havde ikke på forhånd besluttet mig for en fastlagt form og er først og fremmest lettet over, at det rent faktisk blev til en digtsamling. Da jeg havde skrevet det første digt, blev jeg bidt af det, men det var også svært at komme videre, fordi jeg begyndte fra et nulpunkt hver gang. Det var ligesom, digtene var til hævning inden i mig, og der kunne godt gå lang tid, før de kom ud. Det var hårdt, for jeg stiller store krav til mig selv om effektivitet. Det at skrive er jo et arbejde. Måske er det, fordi jeg er ny i det med poesi, at det føltes sådan, men jeg synes, det var megasvært, at jeg ikke kunne bestille digtene. De kom hver især ud efter nogle uger eller måneder. Det gjorde mig både overrasket og glad, da min redaktør kunne se et forløb og sagde, at nu var bogen færdig. Det havde jeg ikke selv set.”

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

”Det har Klaus Høecks ’Sorte sonetter’ fra 1981, som er en besyngelse af palæstinensernes frihedskamp. Han skriver så vidunderligt smukt, og det er den mest perfekte, politiske digtning, jeg har set på dansk. Den er mit ideal. Jeg lærte først bogen at kende, da jeg var midtvejs i min forrige bog, og det var min redaktør, der gjorde mig opmærksom på den. Siden har den været med mig, for det er en bog, jeg aldrig bliver færdig med at læse i. Den ligger som en slags amulet på mit skrivebord som et vidnesbyrd om, at man godt kan skabe politisk digtning. Altså det at skrive om noget meget barsk og hårdt på en måde, så det kommer smukt frem.”

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.