Vidunderlig post-disco
★★★★★☆
Over 10 millioner lyttere har hørt Jessie Wares madpodcast ”Table Manners”. I ni sæsoner har London-sangerinden kokkereret med sin mor – men først og fremmest står hun altså i gæld til musikken, og denne nye servering, ”What’s Your Pleasure?”, har klare strejf af Earth, Wind & Fire-atmosfære og beats a la Moloko og Robyn. Og Ware er mere introvert end Lady Gaga på sit nye dansealbum, men hun er også mere mættende, uden at ty til Eurodance.
Krisetider hører sammen med disco. Vi vil se endnu flere udgivelser med dansevenlig synthmusik med boblebas. Jessie Ware-numre som ”Save A Kiss” og ”Adore You” frister allerede nu til at finde et dansegulv. Måske bare i et hjørne af køkkenet.
Franske hjemmesysler
★★☆☆☆☆
På ”Domesticated” sætter electropopmusiker Sébastien Tellier fokus på de hjemlige sysler. Melankolske synthesizere snurrer langsomt i pariserens vaskemaskine, meget skønt på åbneren ”A Ballet” og ”Atomic Smile”. Men de mere sprudlende rytmer på flere af de otte sange bærer – sikkert meget bevidst – rundt på anakronistiske beats; ”Venezia” minder om lydsiden til 1980’er-filmen ”Le Grand Bleu”.
Vi er ret langt fra hittet ”La Ritournelle” (med afdøde Tony Allens geniale trommer), som i 2003 gjorde Tellier til stjerne. Der er ikke så spændende hjemme hos kongen af fransk pops avantgarde, som repræsenterede Frankrig ved Eurovision i 2008. Kender du typen? Man havde forventet mere fra Tellier efter det fine ”My God is Blue”-album (2012). Tellier famler un petit peu med irriterende vocoder-stemmemaskine, og det ligner venstrehåndsarbejde. Salonmusikken bør renvaskes.
Lovano i polske hænder
★★★★★☆
Det var trompetisten Tomasz Stanko, som i 2002 engagerede en dengang ukendt polsk gruppe til en ECM-indspilning. På ”Arctic Riff” er den polske gruppe Marcin Wasilewski Trio gået sammen med saxofonisten Joe Lovano. Og de gør det samme som for Stanko: skaber et rum rigt på rubato, indlevelse og krystallinsk atmosfære.
Denne gang tør pianist Marcin Wasilewski, bassist Slawomir Kurkiewicz og trommeslager Michal Miskiewicz (der har spillet sammen siden gymnasietiden) markere sig meget mere og bopper igennem på ”L’amour Fou”. De to versioner af Carla Bleys ”Vashikar” (dobbeltalbummets eneste cover) er forskellige demonstrationer af impressionistisk legen tagfat mellem solist og rytmegruppe. Balladen ”Old Hat” – sidste nummer – er endnu et smukt leje for den 67-årige veteran Joe Lovano, hvis saxtone kun bliver mere og mere varm.
Solsveden R&B
★★★★☆☆
Coronaen forsinkede det amerikanske band Haims tredje album. I karantænetiden har de tre søstre Este Haim, Danielle Haim og Alana Haim holdt ugentlige danselektioner på Zoom. Og vil man have lyden af Los Angeles uden at flytte sig ud af stedet, er der 16 sprælske numre på det nye album. Næsten over-frisk er musikken – akkurat som byen – og med indflydelser fra Eagles, Fleetwood Mac, vind-i-håret-funk og sjove riffs.
Men en solsveden tristesse truer i teksterne. To af søstrene led af depression under arbejdet med albummet ”Women in Music Pt. III”. Sangen ”Summer Girl” rummer en modernisering af teksten i ”Lo Yisa Goy”, en sang, som synges på jødiske sommerlejre, og referencer er der masser af, også til politik.
Albummet stikker ud i mange retninger med lige så mange følelser. Man skal – som det mindste – selv have en god dag, når man sætter Haims musik på. Eller elske L.A. ubetinget.
Uimodståelige Phoebe Bridgers
★★★★★☆
I 2019 dannede den erfarne Conor Oberst og den unge Phoebe Bridgers bandet Better Oblivion Community Center. Der sang hun om plastikpenge og falske attituder, og det gør den 25-årige amerikaner såmænd stadig på sit andet soloalbum ”Punisher”. Råt for usødet, og hellere med tjavset end pæn guitar.
Bridgers synger om tosomhed og sværger, hun ikke er vred; sådan ser hun bare ud. Og hun synger om den afdøde sanger Elliott Smith på ”I Know the End,” så man selv kigger ned i den store apokalyptiske brønd. En tur med Elvis, ”Graceland Too”, har trædeorgel og banjo, men overalt er dirrende synth-loops, der passer enormt godt til hendes frembrusende stemme. Dirrende er også balladen ”Moon Song”, en af Bridgers’ bedste sange til dato.
”Punisher” er rå charme, en helstøbt samling sange fra en sjæl, der virker ældre, end hun er.