Prøv avisen

Pop-poesi demokratiserer litteraturen

”Jeg forsøgte at forandre mig. Lukkede min mund mere, forsøgte at være blødere, pænere, mindre vågen,” citerer Beyoncé den britisk-somalisk-fødte digter Warsan Shire. Populærkultur og poesi har de seneste år præget hinanden. Foto: PARKWOOD/XPOSUREPHOTOS.COM

Populærkultur og poesi har indgået et ægteskab kaldet pop-poesi. Pop-poesien er med til at demokratisere litteraturen og er samtidig del af en tendens, hvor litteraturen griber ind i samfundsdebatten, siger litterater

"Tæller til hundrede/ undrer mig over, hvad Beyoncé gør/ når jeg er alene."

Den svenske digter Tom W-O Silkeberg har udgivet en samling af haikudigte om den verdenskendte sangerinde Beyoncé. Og Beyoncé inkorporerer selv digte af digteren Warsan Shire i sit voldsomt populære album ”Lemonade”.

Det første viser, hvordan populærkulturen er blevet en fast del af poesien. Det sidste, hvordan poesien samtidig bliver en større og større del af populærkulturen.

Det er de to strømninger, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, der er litteraturanmelder og gennem mange år har beskæftiget sig med ny dansk litteratur, lidt tøvende kalder pop-poesi.

”Man kan bruge pop-poesi i to betydninger, som overlapper hinanden. Det ene er poesi, der er så populær, at den i sig selv bliver en form for populærkultur. Det andet er en poesi, som henter sit inventar, som genstande, referencer og sprog, fra populærkulturen,” siger hun.

Pop-poesi afspejler, at poesi ikke længere behøver være finkulturel og forbeholdt mennesker med en længere uddannelse. Den drypper af friture og smider om sig med popkulturelle referencer. For digterne er ikke blevet voksne. De er blevet unge i en tid med tv-serier, statusopdateringer og hashtags.

Yahya Hassan var for alvor med til at skubbe poesien frem i det populærkulturelle lys sidste år, da han udkom med sin selvbiografiske digtsamling ”Yahya Hassan”. Men pop-poesien trækker tråde helt tilbage til 1970’ernes knækprosa, til Vita Andersen, Karl Ove Knausgaard og Jørgen Leths sportsdigte i 1960’erne.

Pop-poesien demokratiserer litteraturen ved at gøre den mere tilgængelig og genkendelig for almindelige mennesker og insisterer samtidig på, at digternes egen hverdag med pomfritter, smelteost og statusopdateringer har en plads i litteraturen, siger Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

”Pop-poesi er et forsøg på at demokratisere litteraturen ved at gøre alle mulige slags erfaringer til noget, der kan være plads til i poesien. Det er også en måde at sige til almindelige mennesker, at deres erfaringer har plads i poesien. Det er ikke en ophøjet, tidsløs poesi, men en poesi der er nært forbundet til sin samtid,” siger Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Poesien er blevet popkulturel, og den er samtidig også blevet mere selvbiografisk og politisk. Pop-poesien er bare én strømning i en større tendens til, at litteraturen blander sig i samfundsdebatten og gør oprør med idéen om det høj- og lavkulturelle, siger litteraturforsker Stefan Kjerkegaard. Poesien handler ikke om at være eksklusiv. Tværtimod. Netop derfor skal den også kunne omfavne syndfloder af smelteost og 7eleven klokken tre om natten.

”Jeg håber, at pop-poesien er et udtryk for, at vi definitivt snart er ved at slippe af med idéen om det høj- og lavkulturelle. Jeg tror, den er del af et oprør mod den idé,” siger han.

”Det pop-kulturelle er et forsøg på at være i øjenhøjde med verden. Det er del af en strømning, hvor litteraturen griber ind i verden, river nogle bestemte forestillinger ned og intervenerer i samfundsdebatten. Der er en tendens til, at poesien gerne vil være politisk og samfundsdebatterende, og pop-poesien er en måde at gøre det på,” siger han.

Caspar Eric er en af de forfattere, der bruger populærkulturen i sin litteratur. Både med sine to egne digtsamlinger ”7/11” og ”Nike”, og med digtsamlingen ”Sarah Jessica Parker 2”, der er udgivet i fællesskab med Karl Kristian og sammenskriver Sex and the City-karakteren Carrie Bradshaws klummer.

”Og du sagde at 7/11/ kunne give en følelse/ af at alt også bare var en lang dag/ og at det betyder/ at det også kan føles som en ny dag/ hver gang du går ind i en 7/11/ og kommer ud igen/ med babybites i hænderne.”

Sådan skriver Caspar Eric i digtsamlingen ”7/11”, som skaber associationer til både den skelsættende historiske begivenhed 9/11 og den evigt åbne butikskæde 7eleven og på den måde stiller det fjerne politiske op mod det nære personlige. ”Jeg bruger den bare,” svarer han i Politikens Poptillæg på spørgsmålet om, hvorfor populærkultur spiller en så fremtræden rolle i hans litteratur.

Ifølge Caspar Eric er pop-poesi måske bare poesi, der går dybt ind i sin tid. Der bruger det massekulturelle, det kommercielle og hverdagsagtige, fordi det er sådan, virkeligheden ser ud. Caspar Eric afspejler med sin litteratur en verden, hvor grænserne mellem det lav- og højkulturelle er udviskede, siger Stefan Kjerkegaard.

”Caspar Erics verden er ikke opdelt i det høj- og lavkulturelle. Titlen "Nike" demonstrerer dette, både navnet på sejrsgudinden i græsk mytologi og et sportsbrand på samme tid. Han kan gå i operaen den ene dag og tage ind og se Hunger Games den næste. Caspar Erics ærinde er at skrive om verden, som den ser ud. Det, tror jeg, er det overordnede mål med pop-poesien,” siger han.