Prøv avisen
Bog

I populismens maskinrum

4 stjerner

Mogens H. Hansen analyserer klart populistiske partiers argumenter om frihed, ulighed og nationen, men går uden om den kulturelle elite

Mogens H. Hansens bøger om græsk historie og græsk demokrati er internationalt an- erkendte. Han har siden udvidet sit interessefelt til også at omfatte det moderne demokrati, og med denne vægtige ballast analyserer han her de populistiske partier i Europa og præsident Trump i USA.

Mogens H. Hansen udpeger tre temaer, som er populisternes slagnumre: folkets frihed, den voksende økonomiske ulighed og indvandring fra både andre EU-lande og landene syd for Europa. Herefter gennemgår han i et ret langt afsnit de populistiske partier i Europa, hvorefter Trump beskrives som USA’s bidrag til populist-selskabet.

Populisme er udbredt i den vestlige verden, og det hænger sammen med, at populisternes tre slagnumre kan vinde genklang i alle disse landes befolkninger. Bogens bedste afsnit er en analyse af populisternes brug og misbrug af temaerne folkets frihed, økonomisk ulighed og indvandring.

Der er en udbredt politisk frihed i de vestlige demokratier. Men populisterne prøver alligevel at optræde som frihedens forsvarere. De påstår, at eliten ikke regerer ud fra folkets sande interesser, men bare rager til sig. Her kan man bemærke, at populister altid omtaler folket i ental, og de går uden videre ud fra, at de er talerør for dette ene folk. Men det er kun sprogligt, at folket er ental. I virkeligheden er folket et flertal, fordi folket består af mange forskellige individer og grupper med forskellige synspunkter og livsvilkår.

Mogens H. Hansen påpeger klart, at der er en modsætning mellem frihed og lighed. Hvis alle skal eje lige meget, vil det begrænse nogles frihed. Den traditionelle socialdemokratiske politik er at lægge vægt på lighed, mens liberalister lægger vægt på friheden, som da Margaret Thatcher sagde, at ”man skulle være stolt af uligheden”, for den gav de rige mulighed for at skabe arbejdspladser til de fattige. En løsning på dilemmaet frihed-lighed, som vil tiltale flere, er at sikre alle lige muligheder. Men det lykkes dårligere og dårligere i den vestlige verden, og det udnytter populisterne ved – korrekt – at påpege, at de rige bliver rigere og rigere, mens almindelige mennesker enten har mindre eller det samme som før.

Endelig er der populisternes opfattelse af nationen. Mogens H. Hansen skelner mellem etno-nationalisme og borger-nationalisme. Den første forudsætter, at alle landets borgere har samme sprog og kultur. Den anden betyder blot, at alle er statsborgere i samme land. Populisterne ønsker, at etno-nationalismen skal være enerådende, og det giver dem et godt angrebspunkt, for de fleste lande i Europa har i mange år haft etnisk sammensatte befolkninger, og i hele Europa har der for nylig tilmed været en betydelig indvandring. Men man kan spørge, om ikke populisterne argumenterer for et ideal, der af samme grund er urealistisk.

Disse politiske stridspunkter og dilemmaer beskriver Mogens H. Hansen klart og velinformeret, og det er bogens styrke.

Hvis man skulle påpege en svaghed ved bogen, kunne det være, at Mogens H. Hansen er tilhænger af de traditionelle demokratiske partier og ikke inddrager, hvordan de kulturelle eliter selv har hjulpet populistiske kræfter som Trump og Dansk Folkeparti frem. De fleste danskere føler sig provokeret af bankdirektørers astronomiske honorarer. En del bliver kede af det, når nogle gør grin ad Dannebrog og glæden ved at være dansk. Mange føler sig provokerede, når pseudolærde religionshistorikere fortæller os, at religion er latterlig, og kristendommen er en ganske særligt latterlig religion. Få har noget imod homoseksuelle i dag, men mange gider ikke høre diskussioner om transseksuelles problemer med at finde et toilet, de synes om. Og mange frygter, ikke altid med urette, at globaliseringen vil koste dem deres job. Disse menneskers sag blev først talt af populister.

Man kan måske sige det sådan, at mens mellemlagene gjorde oprør og formulerede deres værdier i 70’erne og 80’erne, fortæller mere jævne folk nu selv, hvad de mener, og hvad deres værdier er. Det er også en del af baggrunden for populisternes succes disse år.