Jovist kan Margrete Auken da prædike, og det både fyndigt og myndigt. Hendes prædikener er virkelig talte, og ikke bare oplæste. Når man læser dem i dette udvalg, som datteren Ida Auken Nielsen har udvalgt i anledning af moderens 60-årsdag, fornemmer man klart det talte og mundtlige i prædikenerne. Kan det indimellem blive lidt snakkende, tager man det gerne med, fordi prædikanten tydeligvis har noget på hjerte, og det snakker hun sig ikke fra. Det kommer klart og tydeligt - ofte båret af et salmecitat.
De udvalgte prædikener spænder over 14 år, fra 1990 til 2004, og det mærker man tydeligt i den forstand, at dagsaktuelle kommentarer spiller en væsentlig rolle i dem. Margrete Aukens afsæt for forkyndelsen tages ofte i det politiske – selvfølgelig ikke i det partipolitiske – men i det, man kunne kalde det civilisationskritiske.
Hun svinger veloplagt svøben over vores overforbrug, vores ødelæggelse af naturen, vores forkerte holdninger til Irak-krigen eller den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hun har gennemskuet vores energifråds, og hun har en dybt ironisk holdning til moderne transportpolitik - især bilkørsel. Og så taler hun, med inspiration fra Thorkild Bjørnvig, naturens og dyrenes sag, så det er på nippet til at blive et evangelium i sig selv.
Men det får aldrig evangeliet til at forsvinde. Og dér er hun ikke bange for at bruge de store ord fra traditionen. Margrete Auken har ingen problemer med at sige Gud eller Helligånden, eller frelse og fortabelse. Men de store ord forekommer aldrig som dogmatisk vraggods.
For Margrete Auken er den bibelske verden en stor og forunderlig billedverden, hvor billederne kan udtrykke det, der ellers ikke kan siges. Hun er også en sprogfornyer, når det f.eks. om Jesus bliver sagt, at han er "ikke en leder, han er en indvier, han stifter et fællesskab, som han selv er helt med i og fælles i". En prædiken om den fortabte søn med den kærlige far får hende til at tale om Guds moderlighed - godt set! Og vel er Jesus da den gode hyrde, men derfor skal vi mennesker ikke vedblive at være får, men se at blive voksne!
Auken kan udtrykke sig næsten Grosbøllsk, så al vægten i den kristne tro kommer til at hvile på Jesus: "Guds rige er jo Jesus, han er svaret på livets og kærlighedens gåde, i ham og hans liv kan vi både se og forstå så meget af kærligheden at det tager os om hjertet; i hans opstandelse får håbet om liv sit svar", for så i en senere prædiken direkte at vende sig imod en sådan reduktion og sige: "For overhovedet at opfatte evangeliet må man længes efter noget, der er større, mere holdbart end en selv, ja end alverdens visdom og rigdom." Og hun kan lovprise treenighedens mangfoldighed, som heldigvis undgår den strenge monoteismes fanatisme.
Det er således en broget buket, Ida Auken Nielsen har bundet af sin mors blomster. "Lys & Salt" er titlen, der i forordet forklares med henvisning til den allehelgen-prædiken, hvor netop lys og salt fremhæves som disciplenes og vores forpligtelse. Ved lyset ser man alt andet, ved saltet får maden smag. Og det er rigtigt: Margrete Aukens prædikener er lys og salt i den forstand, at man får åbnet øjne og ører, både for vores verden og Guds rige. Det er veloplagte prædikener, ingen tvivl om det, men man kan indimellem savne lidt mere kamp med selve teksten, der til tider fornemmes som en trampolin for prædikantens afsæt. Det forhindrer dog ikke anmelderen i varmt at anbefale Aukens prædikener.
Margrete Auken: Lys & Salt. Prædikener. Forord og udvalg af Ida Auken Nielsen. 128 sider. 139 kr. Forlaget ANIS