"At leve er at lyve." Sådan skriver digteren Thomas Boberg i sin nye samling ”69 dæmoner”, som han har skrevet i en meget stærk bølge af inspiration som ét langt faderopgør. Men det hele begyndte – måske – med et besøg af løgnens fader.
”Det føltes i hvert fald satanisk, som om jeg fik besøg af Djævelen selv, da jeg en nat omkring sidste nytår sad på mit arbejdsværelse på Fejø og så en tynd skygge med sit eget uhyggelige liv på væggen – lidt som H.C. Andersens ’Skyggen’. Tro det eller ej, men jeg fik et syn af, at der kom en skygge ud af væggen, og jeg havde det, som om at der stod én i rummet,” siger Thomas Boberg, der stadig ikke ved, om han skal tolke oplevelsen religiøst eller som et udslag af sin fantasi.