Prisbelønnet digter: Man behøver ikke beruse sig hensynsløst i sit eget ego for at være kunstner

En række mandlige forfattere gør for tiden op med deres fædre og en maskulin arv, der har vist sig mere hæmmende end frisættende. For forfatteren Thomas Boberg, der i næste uge udsender digtsamlingen "69 dæmoner", betyder faderopgøret, at han er blevet mere nærværende

Digteren Thomas Boberg har skrevet sin nye digtsamling "69 Dæmoner", som er et faderopgør, der både retter sig mod hans stedfar, far og kunstneriske fædre gennem tiden. - Foto. Leif Tuxen.
Digteren Thomas Boberg har skrevet sin nye digtsamling "69 Dæmoner", som er et faderopgør, der både retter sig mod hans stedfar, far og kunstneriske fædre gennem tiden. - Foto. Leif Tuxen. .

"At leve er at lyve." Sådan skriver digteren Thomas Boberg i sin nye samling ”69 dæmoner”, som han har skrevet i en meget stærk bølge af inspiration som ét langt faderopgør. Men det hele begyndte – måske – med et besøg af løgnens fader.

”Det føltes i hvert fald satanisk, som om jeg fik besøg af Djævelen selv, da jeg en nat omkring sidste nytår sad på mit arbejdsværelse på Fejø og så en tynd skygge med sit eget uhyggelige liv på væggen – lidt som H.C. Andersens ’Skyggen’. Tro det eller ej, men jeg fik et syn af, at der kom en skygge ud af væggen, og jeg havde det, som om at der stod én i rummet,” siger Thomas Boberg, der stadig ikke ved, om han skal tolke oplevelsen religiøst eller som et udslag af sin fantasi.