H.C. Andersen har haft sit eget museum siden 1908, og sidste år åbnede H.C. Andersens Hus i Odense for sin splinternye arkitekttegnede bygning med 5600 kvadratmeters udstilling tilegnet den folkekære odenseanske forfatter.
Også N.F.S. Grundtvig har et mindre museum, og en højskole og en kirke opkaldt efter sig.
Men hvorfor er samme ære ikke tilfaldet den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard?
Det vil en initiativgruppe nu forsøge at ændre på. De ønsker at etablere et hus tilegnet den danske tænker, der er kendt i store dele af verden som som en eksistentialismens hovedfilosoffer.
Initiativgruppen består af Joakim Garff, der er centerleder for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, sognepræst Pia Søltoft, filosof og Kierkegaardoversætter Giulia Longo og sekretariatschef Morten Kruse.
På Facebook har de oprettet gruppen "Støt et Søren Kierkegaard Hus i København", som i skrivende stund har 362 medlemmer.
Det var Morten Kruse, sekretariatschef i Skole og Forældre, der i vinter kontaktede Joakim Garff for at tage initiativ til gruppen.
"Søren Kierkegaard er, sammen med H.C. Andersen, en af de suverænt mest kendte og indflydelsesrige danskere, også internationalt. Derfor finder vi det passende at arbejde for, at også han i lighed med H.C. Andersen skal have et hus tilegnet sig," siger Morten Kruse.
Han er ikke bare en inderligt troende kristen, men også en, der virkelig vil have, at evangeliet skal tages på ordet, ellers er det noget pjat og limonade-kristendom. Det kan være vanskeligt at have med at gøre
Han understreger, at arbejdsgruppen er et privat initiativ, og at det foregår i de deltagendes fritid. Projektet er stadig i sine indledende faser, og konceptet er under udvikling.
"Allerhelst ser vi for os et museum, som både kan interessere Kierkegaard-kendere, men også den bredere befolkning og turister, som måske kun kender ham af navn og gerne vil bruge en time eller to på at blive klogere på Søren Kierkegaards liv, tanker og betydning," siger han.
Initiativgruppen ser gerne, at museet får adresse i København - og allerhelst inden for voldene.
"Det var dér, Søren Kierkegaard tænkte sine tanker og talte med høj og lav på sine lange gåture i hovedstaden, og derfor er det oplagt, at et Søren Kierkegaard-hus vil have hjemme der," siger Morten Kruse.
Tror du, det kan skyldes politisk modvilje, at Søren Kierkegaard endnu ikke har et hus tilegnet sig?
"Nej, det tror jeg faktisk ikke. Men det er altid en udfordring at skaffe tilstrækkelig med midler til drift, eftersom egne driftsindtægter nok ikke slår til. Midler, som typisk skal skaffes fra den hjemmehørende kommune og/eller fra finansloven. Der kan det måske vise sig en anelse lettere at skaffe midler til etableringen fra nogle af landets store fonde. Vi håber på velvilje fra både fondsmæssig og politisk hold," siger Morten Kruse.
Skulle have været mere folkelig
En grund til den manglende repræsentation i den danske offentlighed, kan meget vel have at gøre med Søren Kierkegaards for mange radikale kristentro, siger Peter Tudvad, der er filosof og forfatter og gennem flere år har beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og hans samtid.
"Kierkegaard bevæger sig med tiden i en temmelig fanatisk retning, der hænger sammen med en meget radikal kristendom, som de færreste af os bryder os om. Han er ikke bare en inderligt troende kristen, men også en, der virkelig vil have, at evangeliet skal tages på ordet, ellers er det noget pjat og limonade-kristendom. Det kan være vanskeligt at have med at gøre."
Men, tilføjer Peter Tudvad, det handler i høj grad også om tilgængelighed:
"Kierkegaards tekster ender ofte som noget, man diskuterer i et panel på et universitet i en helt specifik sammenhæng. Hvis Kierkegaard til gengæld havde skrevet bare et par værker, som var mere folkelige eller tilgængelige, som selv børn eller helt unge mennesker kunne læse uden at skulle sidde med real- og verbal-kommentarer for at forstå dem, havde han fyldt meget mere i offentligheden, end han gør i dag."
At Søren Kierkegaard ikke allerede har et museum i sit navn, kan hænge sammen med, at han ikke var optaget af sin ydre fremtræden, mener Niels Jørgen Cappelørn, professor emeritus og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Københavns Universitet.
"Selvom han var mindst lige så forfængelig som H.C. Andersen, var det væsentligste for Søren Kierkegaard hans forfatterskab. For eksempel ville han ikke lade sig fotografere, som mange andre gjorde dengang. Kun én eneste gang har han ladet sig tegne af sin fætter, men så ville han heller ikke mere," siger Niels Jørgen Cappelørn og tilføjer:
"De er to vidt forskellige forfattertyper. H.C. Andersen er i vid udstrækning blevet opfattet som en forfatter, der først og fremmest skrev eventyr for børn, og det passer lige ind i museumstanken, også selvom H.C. Andersens forfatterskab i høj grad har en stor dybde, som børn ikke kan forstå. Efter min opfattelse er H.C. Andersen alt for ofte gjort til en popstjerne og tilsvarende bliver Søren Kierkegaard i for vid udstrækning fremhævet som meget vanskelig tilgængelig. Men det er ofte kun en god undskyldning for ikke at læse ham."