Prøv avisen
Interview

Professor: Luthers økonomikritik taler lige ind i vores tid med svindelsager

Jørn Henrik Petersen har været en fabelagtig forvalter af sine egne talenter. I sidste uge takkede han af på Syddansk Universitet efter 44 år som professor og udgav samtidig bogen ”Den glemte Luther”, der handler om Luthers samfundssyn, der med sin økonomikritik taler lige ind i vores svindeltid og grådighedskultur. – Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

Allerede på Luthers tid var økonomien baseret på griskhed, grådighed og havesyge, men arbejdets sande mål bør være næstekærlighed, mente Luther, der – noget overset – også var en social reformator. Og Luthers økonomiske lære opsummerer også, hvad den netop pensionerede og bogaktuelle velfærds-professor Jørn Henrik Petersen selv tror på som økonom, historiker og ”glad amatørteolog”

Et punktum ligner et sort hul. Det er jo egentlig kun en lille prik, men det kan hurtigt opleves som en afgrundsdyb brønd, det mildt sagt ikke er rart at falde ned i. Sådan har dr.phil. Jørn Henrik Petersen haft det, hver gang han har afsluttet et større projekt. Og i sidste uge satte den anerkendte velfærdsprofessor sit foreløbigt største punktum, da han iført sort jakkesæt og kridhvidt profethår på samme dag holdt afskedsforelæsning på Syddansk Universitet efter 44 år som professor og udgav bogen ”Den glemte Luther”.

Bogen handler om Luthers oversete rolle som social reformator, og Luthers hårde økonomikritik af sin egen tids grådighedskultur taler med svimlende aktualitet lige ind i vores egen svindeltid. Men det vender vi tilbage til. For Luthers lære er også en vej til at forstå mennesket Jørn Henrik Petersen, der har levet med og for den protestantiske arbejdsetik gennem hele livet.

Det er Jørn Henrik Petersens tredje Luther-bog i træk, og den var egentlig ikke svær at skrive, men nærmest ulidelig at give slip på. For den produktive professor har altid haft det bedst, når han er i gang med noget, hvad enten det har været at opbygge (endnu) en uddannelse, sidde i kommissioner og bestyrelser eller skrive en ny bog. Sådan er hans arbejdsliv gået i (doktor)ring i mange år.

”Jeg ryger altid ned i et sort hul, når jeg er blevet færdig med et projekt, der har fyldt livet med formål. Derfor har jeg i mange år haft den strategi at begynde på mindst et nyt projekt, inden jeg for eksempel har afsluttet en bog, for jeg har hverken haft tid eller lyst til at sidde nede i et sort hul. Men da jeg blev færdig med den her bog, var der pludselig ikke noget nyt projekt, der ventede på mig, fordi jeg nu skulle indstille mig på et nyt liv som pensionist.”

Det gav en usikkerhed over for det liv, der nu skal leves.

”Jeg tænkte på, om det her er det sidste, jeg får gjort, eller om der kommer et liv efter. Det var ret ubehageligt. Det var en fornemmelse af meningsløshed, fordi jeg oplevede en usikkerhed på, om jeg ville vende tilbage til det, der giver mig mening, nemlig at holde mig selv ud ved at lave et produkt, som jeg indimellem kan glæde mig over, at andre også gider interessere sig for. Måske var den del af mit liv slut nu. Og derfor blev jeg faktisk længe nede i det sorte hul, men nu er jeg ved at grave mig op ad væggene, fordi jeg har indset, at mit arbejdsliv ikke er slut, fordi jeg ikke længere skal hæve en fast løncheck for det,” siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

”Jeg har altid været i den velsignede situation, at mine interesser og mit arbejde er gledet sammen i en glad enhed. Og de interesser vil jo være nøjagtig de samme i fremtiden, selvom jeg nu også får mere tid til at læse skønlitteratur.”

Titler er alligevel noget, man hænger ude i våbenhuset i kirken. For vores værdi som mennesker afhænger i eksistentiel og kristen forstand hverken af, hvad vi kan kalde os, eller hvad vi kan producere og præstere. I Guds – og Luthers – øjne er vi alle Guds lige højt elskede børn, uanset hvor mange projekter vi får afsluttet. Og det bliver stadig vigtigere for Jørn Henrik Petersen. Men sådan tænkte han ikke helt som ung og slet ikke på sin første skoledag, der antændte en tidlig titeltrang i ham. For han glemmer aldrig, hvordan hans snobbede privatskolelærer bad de nye elever på Aalborg Katedralskole rejse sig op en efter en for at præsentere sig selv – ud fra sin fars titel.

Det var en gammel tradition på skolen, men Jørn Henrik Petersen sad og svedte i sin stol med en mere og mere tør mund, mens han hørte sine klassekammerater fortælle om deres fine fædre, der var overlæger, ingeniører, jurister og gymnasielærere. Dengang kunne Jørn Henrik Petersen ikke måle sig med de andre akademikerbørn i klassen, for hans egne forældre havde ”aldrig sat deres ben i den lærde skole”, så det var ”en pinlig affære”.

Men fra den dag var der ingen, der kunne følge med ”Jern-Henrik”, der allerede i 7. klasse hjalp sin far, der i mellemtiden gennem hårdt arbejde selv havde slidt sig til en fin titel som socialdirektør, med at udregne kommunens budget. Og da Jørn Henrik Petersen som 29-årig blev landets yngste professor, havde han for længst skrevet både guldmedaljeafhandling og Danmarks første ph.d-afhandling i økonomi.

”Jeg er opdraget til, at den, der kan, også skal, så jeg lærte hurtigt at arbejde, så blodet springer. Og jeg gik målrettet efter at blive professor med de afsavn, det også havde. For det var i de samme år, jeg stiftede familie. Man skulle måske tro, at jeg så ville slappe lidt af, da jeg kunne krone mit slid med en professortitel med kongelig underskrift, men det lå ikke rigtigt til mig at geare ned,” siger Jørn Henrik Petersen, der før har fortalt om, hvordan det høje arbejdstempo engang var tæt på at koste ham hans ægteskab.

”Vi flyttede fra hinanden en overgang, mens jeg i den periode talte meget med en norsk kollega, som mente, at det var sundt for mig at komme til den erkendelse, at arbejdet ikke skal fylde det hele. Og hun sagde med et vidunderligt norsk udtryk, at min krise nok havde gjort mig til et ’helere’ menneske, da min kone heldigvis flyttede hjem igen. Men jeg er desværre ikke helt sikker på, at jeg for alvor tog ved lære af det. For jeg har aldrig kunnet holde op med at arbejde,” siger han og holder en sjælden pause i sin nordjyske sætningsstrøm:

Hør professor Jørn Henrik Petersen fortælle, hvor Luther stadig er vigtig i dag