Prøv avisen
Interview

Professor: Luthers økonomikritik taler lige ind i vores tid med svindelsager

Jørn Henrik Petersen har været en fabelagtig forvalter af sine egne talenter. I sidste uge takkede han af på Syddansk Universitet efter 44 år som professor og udgav samtidig bogen ”Den glemte Luther”, der handler om Luthers samfundssyn, der med sin økonomikritik taler lige ind i vores svindeltid og grådighedskultur. – Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

Allerede på Luthers tid var økonomien baseret på griskhed, grådighed og havesyge, men arbejdets sande mål bør være næstekærlighed, mente Luther, der – noget overset – også var en social reformator. Og Luthers økonomiske lære opsummerer også, hvad den netop pensionerede og bogaktuelle velfærds-professor Jørn Henrik Petersen selv tror på som økonom, historiker og ”glad amatørteolog”

Et punktum ligner et sort hul. Det er jo egentlig kun en lille prik, men det kan hurtigt opleves som en afgrundsdyb brønd, det mildt sagt ikke er rart at falde ned i. Sådan har dr.phil. Jørn Henrik Petersen haft det, hver gang han har afsluttet et større projekt. Og i sidste uge satte den anerkendte velfærdsprofessor sit foreløbigt største punktum, da han iført sort jakkesæt og kridhvidt profethår på samme dag holdt afskedsforelæsning på Syddansk Universitet efter 44 år som professor og udgav bogen ”Den glemte Luther”.

Bogen handler om Luthers oversete rolle som social reformator, og Luthers hårde økonomikritik af sin egen tids grådighedskultur taler med svimlende aktualitet lige ind i vores egen svindeltid. Men det vender vi tilbage til. For Luthers lære er også en vej til at forstå mennesket Jørn Henrik Petersen, der har levet med og for den protestantiske arbejdsetik gennem hele livet.

Det er Jørn Henrik Petersens tredje Luther-bog i træk, og den var egentlig ikke svær at skrive, men nærmest ulidelig at give slip på. For den produktive professor har altid haft det bedst, når han er i gang med noget, hvad enten det har været at opbygge (endnu) en uddannelse, sidde i kommissioner og bestyrelser eller skrive en ny bog. Sådan er hans arbejdsliv gået i (doktor)ring i mange år.

”Jeg ryger altid ned i et sort hul, når jeg er blevet færdig med et projekt, der har fyldt livet med formål. Derfor har jeg i mange år haft den strategi at begynde på mindst et nyt projekt, inden jeg for eksempel har afsluttet en bog, for jeg har hverken haft tid eller lyst til at sidde nede i et sort hul. Men da jeg blev færdig med den her bog, var der pludselig ikke noget nyt projekt, der ventede på mig, fordi jeg nu skulle indstille mig på et nyt liv som pensionist.”

Det gav en usikkerhed over for det liv, der nu skal leves.

”Jeg tænkte på, om det her er det sidste, jeg får gjort, eller om der kommer et liv efter. Det var ret ubehageligt. Det var en fornemmelse af meningsløshed, fordi jeg oplevede en usikkerhed på, om jeg ville vende tilbage til det, der giver mig mening, nemlig at holde mig selv ud ved at lave et produkt, som jeg indimellem kan glæde mig over, at andre også gider interessere sig for. Måske var den del af mit liv slut nu. Og derfor blev jeg faktisk længe nede i det sorte hul, men nu er jeg ved at grave mig op ad væggene, fordi jeg har indset, at mit arbejdsliv ikke er slut, fordi jeg ikke længere skal hæve en fast løncheck for det,” siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

”Jeg har altid været i den velsignede situation, at mine interesser og mit arbejde er gledet sammen i en glad enhed. Og de interesser vil jo være nøjagtig de samme i fremtiden, selvom jeg nu også får mere tid til at læse skønlitteratur.”

Titler er alligevel noget, man hænger ude i våbenhuset i kirken. For vores værdi som mennesker afhænger i eksistentiel og kristen forstand hverken af, hvad vi kan kalde os, eller hvad vi kan producere og præstere. I Guds – og Luthers – øjne er vi alle Guds lige højt elskede børn, uanset hvor mange projekter vi får afsluttet. Og det bliver stadig vigtigere for Jørn Henrik Petersen. Men sådan tænkte han ikke helt som ung og slet ikke på sin første skoledag, der antændte en tidlig titeltrang i ham. For han glemmer aldrig, hvordan hans snobbede privatskolelærer bad de nye elever på Aalborg Katedralskole rejse sig op en efter en for at præsentere sig selv – ud fra sin fars titel.

Det var en gammel tradition på skolen, men Jørn Henrik Petersen sad og svedte i sin stol med en mere og mere tør mund, mens han hørte sine klassekammerater fortælle om deres fine fædre, der var overlæger, ingeniører, jurister og gymnasielærere. Dengang kunne Jørn Henrik Petersen ikke måle sig med de andre akademikerbørn i klassen, for hans egne forældre havde ”aldrig sat deres ben i den lærde skole”, så det var ”en pinlig affære”.

Men fra den dag var der ingen, der kunne følge med ”Jern-Henrik”, der allerede i 7. klasse hjalp sin far, der i mellemtiden gennem hårdt arbejde selv havde slidt sig til en fin titel som socialdirektør, med at udregne kommunens budget. Og da Jørn Henrik Petersen som 29-årig blev landets yngste professor, havde han for længst skrevet både guldmedaljeafhandling og Danmarks første ph.d-afhandling i økonomi.

”Jeg er opdraget til, at den, der kan, også skal, så jeg lærte hurtigt at arbejde, så blodet springer. Og jeg gik målrettet efter at blive professor med de afsavn, det også havde. For det var i de samme år, jeg stiftede familie. Man skulle måske tro, at jeg så ville slappe lidt af, da jeg kunne krone mit slid med en professortitel med kongelig underskrift, men det lå ikke rigtigt til mig at geare ned,” siger Jørn Henrik Petersen, der før har fortalt om, hvordan det høje arbejdstempo engang var tæt på at koste ham hans ægteskab.

”Vi flyttede fra hinanden en overgang, mens jeg i den periode talte meget med en norsk kollega, som mente, at det var sundt for mig at komme til den erkendelse, at arbejdet ikke skal fylde det hele. Og hun sagde med et vidunderligt norsk udtryk, at min krise nok havde gjort mig til et ’helere’ menneske, da min kone heldigvis flyttede hjem igen. Men jeg er desværre ikke helt sikker på, at jeg for alvor tog ved lære af det. For jeg har aldrig kunnet holde op med at arbejde,” siger han og holder en sjælden pause i sin nordjyske sætningsstrøm:

”Selv da jeg for nogle år siden fik en blodprop i hjernen, så jeg i begyndelsen ikke kunne åbne øjnene, var det første, jeg tænkte på, da jeg senere kunne konstatere, at alle lemmer stadig fungerede, at jeg måtte tilbage til arbejdet med at skrive den danske velfærdshistorie. For det var lige i opstarten af det projekt, hvor vi skulle lave seks bind om velfærdshistorien, og i min sædvanlige klædelige ydmyghed troede jeg ikke, at det ville blive til noget, hvis far her ikke fik det ordnet. Og til alles forbløffelse blev vi også færdige til tiden.”

Det punktum glædede han sig mere over. Men i løbet af sin karriere har han også altid haft en klar fornemmelse af, hvad han nu skulle i gang med, hvad enten han har været formand for Fyens Stiftstidende og TV 2 eller oprettet nye institutter i journalistik og sundhedsvidenskab. Og han har i det hele taget spændt over alt fra økonomi til teologi, ligesom han ikke opnåede sin doktorgrad i økonomi, men i historie. For han opdagede hurtigt, at økonomien ikke er livets eneste sandhed.

”Da jeg var blevet professor i økonomi, begyndte jeg hurtigt at stille spørgsmål til den økonomiske tilgang til verden, hvor alting skulle sættes i matematiske formler, der ikke nødvendigvis havde særlig meget med virkeligheden at gøre. Engang stod jeg og underviste økonomistuderende i et lokale uden vinduer og spurgte dem, om de kunne regne ud, hvorfor lokalet var så velvalgt til at undervise i økonomi. Det havde de mange bud på, men ingen svarede, at det var, fordi der ikke var nogen vinduer ud til verden, der kunne give dem en virkelighedsforståelse,” siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

”Jeg har selv været heldig at få lov til at sprede mine interesser i alle retninger, mens mange af mine yngre, kloge kolleger har fået i opdrag at specialisere sig på et lille felt, som hurtigt kan blive virkelighedsfjernt, fordi virkeligheden jo hverken er økonomisk, sociologisk, teologisk, matematisk, filosofisk eller historisk, men det hele på en gang. Og meget af den økonomiske tænkning i dag er i virkeligheden religiøs, fordi den baserer sig på en virkelighedsfjern idé om, at den enkelte nærmest arbejder til kollektivets gavn, hvis han bare tænker på sig selv. Men det er her, at Luther har noget at sige ind i vores tid. For Luther mente, at enhver handling skal bedømmes på, hvilken betydning den har for det andet menneske. Det er jo et fundamentalopgør med hele den økonomiske tænkning, vi har i dag,” siger Jørn Henrik Petersen og tilføjer:

”Luthers økonomikritik er en 500 år gammel beskrivelse af, præcis hvad der foregår i dag. For Luthers beskrivelser af griskhed og grådighed i den finansielle verden på hans egen tid kunne lige så godt være møntet på de svindelsager, der optager folk nu.”

Titlen ”Den glemte Luther” spiller på, at det er overset, at Luther ikke kun var en kirkelig reformator, men også en social reformator.

”Hvis man ser på de aktuelle svindelsager med finansielle aktører, der malker statskasserne, så minder det kolossalt meget om det, Luther skriver, hvor han forholder sig til sin tids finansielle sektor med det, han kalder handelshusene. Han ser på den finansielle entreprenør med en sand foragt og føler, at man i handelshusene kun varetager hensynet til sig selv. Og når jeg snakker om en besindelse på den lutherske arv, er det selvfølgelig for netop at sige, især også til kirkefolket, at luthersk lære er noget andet og mere end blot at sidde på kirkebænken og føle, at man har fået skænket nåden gratis. For Luther mente faktisk, at hvis man gør troen til navlepilleri, hvor man kun ser på sit eget forhold til Vorherre, men glemmer medmennesket, så er troen tom. Det er en markant formulering, som for mig at se er gået tabt eller i hvert fald er blevet nedtonet i den lutherske kirke.”

Mange ser kun Luther som den, der gjorde op med katolikkernes gerningsretfærdighed med sin nådetænkning, påpeger han.

”Det er rigtigt, at Luther mente, at du får frelsen kvit og frit, men det er overset, at han mente, at du så også skal elske din næste kvit og frit. Du er sat fri for at drage omsorg for det andet menneske, og det er du forpligtet til.”

Derfor mente Luther også, at arbejdet er et kald. Og den tyske teolog tordnede både mod dovenskab og mod grådighed. For han pegede på, at arbejdet allerede blev indstiftet af Gud i den syndfrie verden, hvor mennesket blev skabt til at arbejde for andet end sin egen skyld.

”Adam blev jo verdens første gartner, da Gud ansatte ham til at forvalte og navngive naturen. Og det gav hans liv indhold og mening at få den opgave, så han kunne være til gavn for andet end sig selv. Og for Luther har arbejdet også til formål, at man ud over at kunne forsørge sig selv kan hjælpe sit medmenneske. Vi skal altså ikke arbejde for vores egen skyld, men vi er først og fremmest sat i arbejde til gavn for andre,” forklarer Jørn Henrik Petersen.

Han tilføjer, at Luther sågar indførte skattepligt i Leisnig og argumenterede for, at et godt kristent menneske ikke bør tage mere end fire procent i udlånsrenter, fordi det ellers var ågerkarlerenter, der kapitaliserede på andres fattigdom:

”Det kunne nok udfordre den finansielle sektor i dag. For Luther ville sige, at vi som mennesker tænker på en helt forkert måde. Vi er styret i vores handlemåder af, hvad der bringer os selv i den bedst mulige situation. Det har økonomer også argumenteret for, at vi skulle siden Adam Smith. Men når vi er villige til at sælge trepattede køer i Jesu navn, så går det galt. For man skal i sine valg først og fremmest tænke på, hvad konsekvenserne er for ens medmennesker. Men hele vores økonomiske tænkning er baseret på egennytte.”

Men har du ikke selv skrevet, at velfærdsstaten bygger på kristne værdier?

”Jo, velfærdsstaten hviler på et stærkt etisk fundament. Problemet er, at velfærdsstaten, som mit eget hjerte stadig banker for, har været i en legitimitetskrise siden 1970’erne, fordi en stadig større gruppe af befolkningen bliver betragtet som nassere af dem, der skal betale for festen. Og når folk så samtidig ser, at fidusmagere i finanssektoren ubemærket kan malke statskasserne for 410 milliarder kroner, mens en funktionær gennem flere år kan slippe af sted med at stjæle 110 millioner fra de svageste, så hun kan pleje sin interesse for dyre heste, kan det hurtigt skabe en yderligere modvilje og mistillid mod systemet. Men jeg håber, at min bog om Luther kan være med til at få folk til at tænke over, hvad vi dybest set arbejder for. For det er fattigt kun at tænke på sig selv.”

Men er det så også arbejdet, der giver livet mening for dig som pensionist?

”Jeg sidder her som en gammel tudse, der snart går ind i sit 75. år. Jeg har for filan skrevet ganske meget om, at man skal passe på, at arbejde ikke bliver en værdi i sig selv, men jeg kan ikke sige mig fri for at have været meget båret af, at arbejdet har betydet meget. Er det så derfor, at jeg har befundet mig nede i det sorte hul, fordi jeg har set, at det arbejde forsvinder? Der må jeg bare nå til den erkendelse, at det gør det ikke, for arbejde er i min verden ikke bare noget, jeg gør for penge. Arbejde er at gøre nytte, og arbejde er at være til gavn for andre. Jeg giver for eksempel stadig min mangeårige præst skriftlig efterkritik på hendes prædikener, selvom hun har haft den frækhed at flytte til Maribo. Og sidste år holdt jeg 100 foredrag om Luther. Det har været vidunderligt at møde begavede og livserfarne folk, der ikke er født i går, men stadig gerne vil blive klogere. I den forstand fortsætter arbejdet jo bare, indtil Vorherre en dag stopper mig med et rigtigt punktum.”

Hør professor Jørn Henrik Petersen fortælle, hvor Luther stadig er vigtig i dag