Prosamesteren Kim Leine stivner som spændingsforfatter

Personerne i ”Karolines kærlighed”, det første bind af tre, fremstår næsten umenneskelige i deres overfladiske reaktioner på de voldsomme hændelser, de udsættes for i Leines nye roman

Prosamesteren Kim Leine stivner som spændingsforfatter
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Hvis ikke det stod på omslaget, ville det være svært at tro, at det er Kim Leine – forfatteren til den anmelderroste Grønlandstrilogi – der står bag Gyldendals nye spændingssatsning ”Karolines kærlighed”. Bogen er første bind i en planlagt trilogi, hvis to andre bøger allerede har titler med annoncerede forventede udgivelsesdatoer om hhv. et og to år.

Det lugter grangiveligt af velsmurt pengemaskine, for det er vel de færreste, der kan ryste en 450 sider lang roman ud af ærmet om året, uden at det har visse omkostninger for kvaliteten – selv når det gælder prosamesteren Leine.

Året er 2013. Forsvarsattache Hermansen på ambassaden i Moskva har mistanke om, at Putin pønser på noget stort, måske en invasion af Krim. Karoline Blicher, assisterende forsvarsattaché, får derfor til opgave at bruge sin kvindelige charme til at forsøge at skaffe oplysninger om sagen. Til en rutinebriefing i det russiske forsvarsministerium forhører hun sig diskret hos talsmanden Mikhail Petrov.

De to diplomater indleder et samarbejde, og snart udvikler relationen sig i intim retning, selvom Karoline er gift. Pludselig stilles hun i en situation, hvor hun til gengæld for fortrolige danske oplysninger tilbydes hjælp fra russiske cyberbots til at nå til tops i sin politiske karriere hjemme i Danmark, hvor der snart er folketingsvalg. Hun afbryder opholdet i Moskva og rejser hjem for at hellige sig valgkampen under påskud af, at hun er forsøgt hvervet af den russiske efterretningstjeneste.

Karolines far er stifter af partiet Demokratisk Alliance, som er romanens fiktive pendant til Dansk Folkeparti. Karoline ser sig selv som partiets naturlige arvtager og kæmper for at fastholde en stueren partiprofil, mens hun stormer frem blandt vælgerne med paroler om en strammere flygtningepolitik, et ”Danmark for danskerne” etc.

Karolines ungdomskæreste Jesper, nu russisk gift, har et blakket ry som journalist, men får en ny chance, da han sender en kontroversiel prorussisk artikel om Krim-konflikten til avisen Aftenbladet. Jesper skal dække Borgen-stof, men får desuden en særlig opgave med at grave i Blicherfamiliens fortid. Han kommer i besiddelse af jødefjendske udtalelser fra både far og farfar Blicher, men tøver med at offentliggøre sin viden. I mellemtiden er der opstået problemer på hjemmefronten, da Jespers kones opholdstilladelse udløber, og hun flytter tilbage til Rusland sammen med parrets søn.

Herfra bliver tingene uendeligt meget mere komplicerede med forviklinger, dobbeltspionage og plottwists, som jeg ikke skal afsløre her.

Det politisk-diplomatiske klima i bogen kan minde om et afsnit af ”Borgen”, men desværre langtfra lige så overbevisende udført. Som tingene udvikler sig, tager handlingen sig mere og mere farceagtig ud i sin nette, men ikke desto mindre fortænkte og absurde, store sammenhæng.

Der er for mange hændelser, der virker decideret usandsynlige, hvad enten det gælder scenen med Karolines søster, den fraskilte præst Kamilla, som tilsyneladende vil have sex med Jesper i kirkens sakristi, da han skal interviewe hende, eller den belejlige tilstedeværelse af den gammelkommunistiske Bettina, der bringer Jesper i besiddelse af de inkriminerende dokumenter om Blicherfamilien, simpelthen fordi hun ”for en gangs skyld vil gøre noget rigtigt”. Klicheen runger, og i det hele taget lider romanens dialoger, og dermed store dele af bogen, under en for Leine ukarakteristisk sproglig stivhed.

Det mest absurde i romanen er imidlertid karaktererne, der stort set alle til hobe er underligt afstumpede og samvittighedsløse. Ikke at der i sig selv er noget galt med karakterer, som udfordrer læserens sympati – den russiske litteratur, som der i flæng henvises til, er fuld af dem. Men i ”Karolines kærlighed” bliver karaktererne nærmest umenneskelige i deres overfladiske og sorgløse, nærmest ligegyldige reaktioner på de voldsomme hændelser, de udsættes for. Og hvis ikke litteraturen handler om mennesker, så har jeg svært ved for alvor at interessere mig for den.

Kim Leine: Karolines kærlighed. 450 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.