Prøv avisen
Bog

Provinsgys og vandrehistorier

Thomas Thurah har valgt jylland som scenetæppe i sin nye novellesamling.

Thomas Thurah ser i novellesamling på virkeligheden gennem en ung mands øjne

”Det er mærkeligt at se, hvordan mennesker pludselig kan blive helt forandrede, både i måden, de ser ud på og taler på, og sådan som de føles. Det er, som om en eller anden dims indeni holder op med at virke, og så går de lige så langsomt ud.”

Denne erfaring er et genkommende tema i Thomas Thurahs nye historier ”Leifs far var borgmester”. I titel-novellen gælder det den friske Allan, der har byens største bilforretning, og som er stor i slaget og strør om sig med penge. Han bliver også borgmester og handler lige lovlig smart med byens entreprenører.

Korthuset ramler sammen, da hans menneskesky kone tager sit eget liv. Der er noget i hans liv, som ikke hænger sammen, sladderen går, og han ender også med at skyde sig selv, uden at sønnen Leif kan forhindre det. Den egentlige årsag til tragedien står hen i det uvisse. Fortælleren af historien er, som i de fleste øvrige fortællinger, en yngre mand, der ikke helt kan forstå, hvad der er på spil. Gang på gang må han undre sig over mennesker og begivenheder. Ingenting er så enkelt, som man måske kunne ønske, men derimod kompliceret og ufortolkeligt.

Alle samlingens 10 historier foregår i en mindre jysk provinsby - noget lignende Silkeborg. Her spiller ikke mindst sladderen og den lokale avis en rolle. Det er herfra, man har sine mere eller mindre tvivlsomme informationer og historier om folk. ”Man” siger, og ”man” mener - og det er ud fra sådanne tvivlsomme udsagn, at den unge fortæller skal orientere sig i livet og verden, og det er selvfølgelig svært. Hvad skal man tro på, og hvad kan man tro på? Det gælder for eksempel søndagsskolelæreren, der går amok, og hvis søn er ved at stikke ham ihjel med en kniv. Hvorfor kommer det dertil?

Og hvor forunderligt er det ikke med søster Ingeborg, der er stum og senere bliver blind, men som folk alligevel kommer til for at tale om livet? Det er ikke, fordi der er mere mellem himmel og jord, at verden er mystisk. Det er ikke den slags, Thurah beskæftiger sig med. Der er nemlig rigeligt at undre sig over alene i menneskenes verden, fordi de handler så - mærkeligt. Alt det fortæller han om med en fin og autentisk stemme.

Kun i den sidste novelle skifter perspektivet, så begivenhederne ses fra de voksnes synsvinkel. I ”Murmesteren og hans kone” gælder det et ægtepar, hvis forhold er i frit fald. Han er alkoholiker og kræftramt, og hans firma går mod konkurs.

Ja, sådan set er der konkurs på alle fronter: forretningen, kærligheden og livet. Det er beskrevet med en foruroligende intensitet, der gør tragedien pinligt nærværende, og dramaet smerteligt uafvendeligt.