Prøv avisen
Bogen i tiden

Marie Krarup forsøger med vanlig frygtløshed at nuancere debatten om Rusland

Marie Krarup slipper skidt fra i et afsluttende kapitel selv at drage nogle konklusioner, mener Henrik Kaufholz i Politiken. – Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvorfor er forholdet mellem Rusland og Europa så dårligt? Marie Krarup (DF) forsøger med vanlig frygtløshed at nuancere debatten i en ny interview-bog

”Ny kold krig. Marie Krarup taler med 17 eksperter fra øst og vest” fra forlaget Hovedland er blot få dage gammel og har allerede skabt debat. Eller måske er det snarere dens kontroversielle forfatter, der med sine tidligere udtalelser har bragt sindene i kog. Hun har blandt andet sagt, at der såvel i den nationale som i den internationale debat bliver tegnet et unuanceret billede af Rusland, fordi man særligt i EU har brug for et fjendebillede, samt at Vesten bør ophæve de økonomiske sanktioner mod landet, som blev indført i 2014.

I et interview med Merle Baeré i Information i anledningen af bogudgivelsen pointerer Marie Krarup dog, at hun forholder sig særdeles kritisk til Vladimir Putin og det autoritære system i Rusland. Hvilket dog ikke har forhindret hendes kritikere i at kalde hende nyttig idiot, femte kolonne, Putins ven og landsforræder. Og således er der flere, der ikke har ønsket at medvirke i bogen, fortæller de i samme interview.

Det gælder blandt andre Anna Libak, journalist og ruslandsekspert. Hun er bekymret for, ”at folk begynder at tro på de her overfladiske kommentarer med, at man savner en fjende, og at man skal have en grund til at opruste. I mange år har vi ikke villet se Rusland som en trussel. Det er først efter, at de har taget en bid af Ukraine, at vi er vågnet op”.

Heller ikke Søren Liborius, tidligere pressechef for EU’s delegation i Rusland, nu diplomat i EU, har haft lyst til at være med i bogen. Han kalder Marie Krarups syn på det moderne Rusland ”meget selektivt” og mener, at det er ”politisk og ikke fagligt funderet”, samt at hun ”forsømmer nok at erkende, at Kremls sande intention er at nedbryde EU og det europæiske og transatlantiske fællesskab, Danmark er afhængigt af”.

Men skal man tro Henrik Kaufholz i Politiken, havde de ikke behøvet at være slet så bekymrede. Han giver nemlig fire hjerter ud af seks og leverer en stor tak til en bog, der giver ”alle hovedsynspunkter og argumenter om spændingerne mellem Rusland på den ene side og EU og Nato på den anden”.

Han mener, at bogens store styrke er, at alle eksperter får de samme grundspørgsmål – som for eksempel, hvorfor forholdet mellem Rusland og resten af Europa er så dårligt lige nu, om de baltiske lande har grund til at frygte et russisk angreb og om presse- og ytringsfrihedens vilkår i Rusland og Ukraine.

Men han er imidlertid også kritisk over for bogen:

”Marie Krarup drager i et afsluttende kapitel selv nogle konklusioner. Det synes jeg, at hun slipper skidt fra. Hun hører ikke engang ordentligt efter dem, hun er mest enig med, og det trækker ned i den samlede vurdering af bogen.”

I Ekstra Bladet er der imidlertid ros fra den tidligere konservative forsvarsminister Hans Engell, der også giver fire stjerner ud af seks.

Han skriver, at Marie Krarup, præcis som sin far, både kan ”give og tage umådelig mange tæsk”, og at hendes bog absolut er værd at læse:

”Krarups tese er, at den islamiske fundamentalisme og terror er en langt større trussel mod vores sikkerhed end Putins Rusland. Det forsøger hun at sandsynliggøre gennem egne og eksperters vurderinger. Mange kloge ord, men også meget ensidig snak. Især i lyset af Putins troldefabrikker, manipulationer og grove undertrykkelse. Vist er det værd at se på Rusland med andre briller end dem, der anvendes i danske ministerier og efterretningstjenester, men Krarup underspiller markant Ruslands aggression på Krim.”

Men Marie Krarup er ikke bleg for at gentage sit synspunkt om, at vi ikke behøver at være så bange for Rusland. Således siger hun i et interview forud for udgivelsen i Kristeligt Dagblad til Henrik Hoffmann-Hansen:

”(…) dybest set er denne Ruslands-frygt en afledningsmanøvre fra de rigtige trusler, som er så alvorlige, at vi slet ikke tør tale om dem. Det er den demografiske udvikling i forhold til den indvandring, vi har haft, og selvfølgelig islamisk terrorisme, radikalisering og så videre. Den virkelige fjende står jo allerede i landet. Så hellere tale om noget andet, men jeg tror ikke, at forsvarsministeren i virkeligheden frygter Rusland, men han har fået et godt forsvarsforlig ud af det.”

Og netop det specielle i, at forsvarsordføreren for regeringens støtteparti så markant går egne veje, bemærker Hans Engell i sin anmeldelse:

”Det fortæller meget om rummeligheden i dansk politik, at Marie Krarup kan være DF’s forsvarsordfører med sit eget trusselbillede, der adskiller sig fra det forsvarsforlig, hun og hendes parti lige har indgået. Men det er godt at blive provokeret på et højt fagligt niveau, og den vare leverer Marie Krarup – ligesom farmand Søren.”

Hvorvidt også Venstres tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen synes, at Marie Krarups provokation befinder sig på et højt fagligt niveau, melder historien ikke noget om.

Men da hendes bog i mandags blev diskuteret på en konference i Vartov i København, skulle han ifølge Jesper Kongstad og Morgenavisen Jyllands-Posten have udtalt, at Marie Krarups pro-russiske kurs medvirker til ”at svække Danmarks robusthed over for angreb fra Rusland, der med for eksempel misinformation eller cyber-angreb har til formål at undergrave de politiske systemer i de frie vestlige lande”.

Et udsagn, som Marie Krarup efter sigende skulle have affærdiget som ”vrøvl og vås”.