Prøv avisen

"Gøgereden" påvirker stadig billedet af psykiatrien

"Gøgereden" fra 1975 af Milos Forman med Jach Nicholson som Randle Patrick McMurphy, der overføres til en lukket psykiatrisk institution og sætter gang i tingene blandt indsatte og ansatte. Filmen vandt fem Oscars, blandt andet for bedste skuespil af Jack Nicholson,

Den biografaktuelle film ”Joker” får ros af anmelderne for sin skildring af en personlighedsforstyrret mand. Der er behov for realistiske historier om psykisk syge personer, der ikke bruger stereotyper, påpeger psykiater og formand for foreningen Sind

En scene i en over 40 år gammel film var så overbevisende, at den stadig påvirker manges opfattelse af psykiatrien i dag. Jack Nicholson spiller en patient på en psykiatrisk institution, hvor han holdes fast af et hold læger og sygeplejersker, imens han udsættes for elektrochok med en pind mellem tænderne og en summende lyd fra maskinen. Det er ikke et behageligt syn i Milos Formans berømte ”Gøgereden” fra 1975.

”Vi møder stadig patienter, der taler om den scene og vil undgå den form for behandling,” siger Jesper Nørgaard Kjær, der er reservelæge på Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Han mener, at ”Gøgereden” er et godt eksempel på, at fiktion kan have stor indflydelse på folks opfattelse af både psykiatrien og menneskesindets mange facetter.

Psykosen lurer også i den nye og meget omtalte film ”Joker”, der handler om Arthur Fleck, der kæmper med et voksende mørke i sit plagede sind. Personforstyrrelsen viser sig i ukontrollerede, katatoniske grineanfald, som er svære for omgivelserne at kapere. ”Det værste ved at have en mental lidelse er, at folk forventer, at du opfører dig, som om du ikke har en,” siger han et sted i filmen, som viser hans langsomme transformation fra at være en tilfældig medicineret psykisk syg borger, der går til ugentlige samtaler på socialkontoret, til at blive Batmans ærkefjende, superskurken Jokeren.

Anmelderne roser både Joaquin Phoenix’ indlevelsesevne i rollen som Arthur Fleck, der aldrig har haft en glad tanke, og instruktøren Todd Phillips forsøg på at vise et menneske bag psykoserne, som ikke passer ind i samfundet. ”I ’Joker’ er han mere menneskelig end systemet, samfundet og alt det normale,” skriver DR's filmanmelder Per Juul Carlsen om filmen, som han giver seks stjerner.

Instruktøren har selv fortalt om de tydelige referencer til klassikerne ”Taxidriver” og ”King of Comedy”, der også skildrer udfordrede, skæve eksistenser.

”Joker” skriver sig ind i en lang tradition for film og tv-serier med psykisk syge og sårbare. Filmen ”The Caretakers” fra 1963 med blandt andre Joan Crawford foregår på et psykiatrisk hospital og beskriver også nye og gamle behandlingsformer. Men ”Gøgereden” 20 år senere forandrede en hel generations syn på psykiatrien, forklarer Peter Schepelern, der er filmekspert og lektor emeritus i filmvidenskab ved Københavns Universitet.

”Men ikke til det psykiatriske systems fordel,” fortsætter han. ”Systemet, der er personificeret af en sygeplejerske, er ondt og vil ikke patienterne det bedste. Mange film om psykiatere og deres patienter har en tendens til at latterliggøre psykiatere og psykologer eller ligefrem gøre dem til slemme karakterer, der selv er mere eller mindre vanvittige.”

Når det kommer til film, der omhandler personer med mentale udfordringer, er de ifølge filmforskeren ofte lavet ud fra to modeller:

”Enten er der tale om et menneske med adgang til en særlig visdom, og som er ret følsomme over for ordinære mennesker. Det er den positive skildring af det kunstneriske geni, som man har set i utallige film. Eller også er de typisk psykisk afvigende, den vanvittige og morderiske farlige,” siger han.

I den sidste kategori er Jack Nicholson igen på færde med mentale udfordringer denne gang som den skizofrene og morderiske familiefar i Stanley Kubricks ”Ondskabens Hotel” fra 1980.

”Der er ikke salg i historier om søde og rare psykisk syge eller dygtige psykiatere, der redder deres patient,” siger Peter Schepelern.

Ofte bliver patienter med skizofreni portrætteret som voldelige, istemmer reservelæge Jesper Nørgaard Kjær. Det er lidt det samme problem i medierne, fordi der ikke er mange kendte med skizofreni, og så bliver mediebilledet desværre hurtigt fyldt med negative historier om vold og tyveri, påpeger han.

Mange film er med til at give et forkert og fortegnet billede af psykisk syge og sårbare, mener også landsformand Knud Kristensen fra Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind. De stereotype skildringer bruger ofte mentale sygdomme eller diagnoser til noget enten positivt eller negativt, forklarede han for nylig til DR’s P1. Han nævner som eksempel tv-serien ”Broen”, hvor den svenske kriminalkommissær Saga Norèn har en form for autisme, som giver hende en særlig evne til at opklare mord. Til gengæld forstår hun ikke ironi.

De senere år er der dog kommet flere film og tv-serier, der er med til at nedbryde fordomme om både systemet og mennesker med en sindslidelse, mener Jesper Nørgaard Kjær.

”De er med til at vise kompleksiteten i en positiv retning. For eksempel har den norske serie ’Skam’ en karakter med mani og viser på fornem vis det at have en lidelse, og hvordan det er for de pårørende,” siger Jesper Nørgaard Kjær, der har bemærket, hvordan psykiatriens terminologi har bevæget sig ind i hverdagens sprog.

”Man taler meget om at føle sig angst, om at være depressiv, når man er trist. Begge dele kan være alvorlige sygdomme, og mange forstår ikke rigtig kernen af disse ting. Termer bruges ofte uden for kontekst, og man kommer let lidt for langt væk fra det, vi opfatter som reel sygdom,” siger han.

Derfor er det godt med fiktion, der giver et reelt billede af psykisk syge, mener han, men det er endnu bedre, når rigtige mennesker står frem og deler deres oplevelser og liv.

”Det hele er med til at at åbne den verden op for flere. Vi har for nylig set forfatteren Peter Øvig Knudsen skrive og fortælle, at han har lidt af alvorlige depressioner, og at elektrochok var godt for ham. Det er godt, at der kommer en anden fortælling om psykisk syge og om, at terapi og medicin faktisk hjælper mange.”

Knud Kristensen mener også, der er sket et skifte i fiktionen siden ”Gøgereden”, som er med til at afstigmatisere psykiske lidelser. Et godt eksempel ifølge ham er den Oscar-vindende film ”A beautiful Mind”, der giver et mere nuanceret billede af det matematiske geni John Nash (Russell Crowe), der har skizofreni og tror, han er hemmelig agent.

Joaquin Phoenix nævnes af mange som en oplagt Oscar-kandidat for sin rolle som den sindslidende Arthur Fleck i "Joker". Foto: SF Studios
Skuespiller Søren Østergaard og Anne Louise Hassing i Nils Malmros ´ film "Kærlighedens smerte" fra 1992 om en ung kvinde, hvis mentale uligevægt og depressioner tager til, så hun må under psykiatrisk behandling.