Rabbiner advarer mod vold i religionens navn

Den tidligere britiske overrabbiner Jonathan Sacks begynder med beretningen om Kain og Abel fra Første Mosebog i sin bog ”Not In God's Name” (Ikke i Guds navn), hvor han argumenterer imod, at vold kan være motiveret af religion

Jonathan Sacks var overrabbiner for Storbritannien og Commonwealth-landene fra 1991 til 2013. Her markerede han sig som en markant samfundsdebattør og intellektuel i den britiske debat.
Jonathan Sacks var overrabbiner for Storbritannien og Commonwealth-landene fra 1991 til 2013. Her markerede han sig som en markant samfundsdebattør og intellektuel i den britiske debat. Foto: Toby Melville/Reuters.

”Da fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden. Han var bedrøvet.”

Den tidligere britiske overrabbiner Jonathan Sacks begynder med beretningen om Kain og Abel fra Første Mosebog i sin bog ”Not In God's Name” (Ikke i Guds navn), hvor han argumenterer imod, at vold kan være motiveret af religion.

Bibelcitatet er med til at understrege, at drab og mord har været en del af kristendommen og jødedommen fra begyndelsen - men også, at det er menneskene og ikke Gud, der står bag.

Jonathan Sacks var overrabbiner for Storbritannien og Commonwealth-landene fra 1991 til 2013. Her markerede han sig som en markant samfundsdebattør og intellektuel i den britiske debat.

Han taler om, at Abraham er stamfaderen til 2,4 milliarder kristne, 1,6 milliarder muslimer og i den sammenligning beskedne 13 millioner jøder. Fælles for de tre religioner er, at alle tre af de abrahamitiske religioner er brugt til at begå overgreb, vold og mord, og han drager også de eksempler frem, hvor jøder har dræbt i Guds navn.

Fra starten gør Jonathan Sacks det klart, at bogen er et modsvar til de, ”der dræber i navnet af den Gud, der bringer liv, fører krig i navnet af den Gud, der bringer fred, og prædiker had i navnet af en kærlig Gud.”

Han understreger, at det er en ny type ondskab, som bliver begået i Guds navn.

”I modsætning til nazisterne, som var meget omhyggelige med at skjule deres ugerninger fra resten af verden, er nutidens terrorister lige så omhyggelige med at vise deres gerninger til resten af verden.”

Et gennemgående argument fra Jonathan Sacks er, at netop religion skal være modsvaret på den vold, som begås i Guds navn. Men også at det sekulære samfund har skabt et moralsk vakuum, hvor unge bliver radikaliserede.

”Verdens store religioner skaber identitet. De tilbyder en mening, viser vej og sætter normer for et moralsk og åndeligt liv på en måde, som de frie markeder i et liberalt Vesten ikke gør,” argumenterer Jonathan Sacks, der hele vejen gennem bogen ikke kun trækker på teologi, men også filosofi. Sekulariseringen af moral var eksempelvis noget, som den britiske filosof John Stuart Mill var blandt de første til at tale om.

En særlig udfordring er den måde, som voldelig ideologi spredes på. For snart 500 år siden var det takket være trykpressen, at Martin Luthers 95 teser blev spredt. Nu er det internettet, som uden filter spreder hadefulde budskaber. Og hver gang en organisation bliver nedkæmpet, vil en ny og brutal opstå. Netop det brutale er den store udfordring.

”De har ingen betænkeligheder ved at slagte og halshugge de, som de er uenige med, bruge civile som menneskelige skjold, holde folk som slaver og bruge 10-årige piger som selvmordsbombere,” skiver Jonathan Sacks.

Han peger på, at fælles for de, der dræber i Guds navn, er, at de genskaber Gud i deres eget billede og ikke den anden vej rundt.

”Terror er indbegrebet af afgudsdyrkelse. Dets sprog er magt, dets princip er at dræbe dem, du er uenig med . Det er den ældste og mest primitive form for konfliktløsning. Det var Kains måde,” konstaterer Jonathan Sacks, som dermed vender tilbage til Første Mosebog.