Prøv avisen
Bog

Raffineret roman om vifter, magi og kongemord

"Vi får en broget blanding af magi og realisme, helhedsvisioner og magtbegær, alt sammen udspillet på en farvestrålende scene af grevinder, kokkepiger, apotekere, viftemagere, kortspillere, toldere, sømænd og prostituerede," skriver Kristeligt Dagblads anmelder. Fra bogens forside. Foto: Forlaget Turbine

En debutroman om magtspil og okkult selvudvikling i Stockholm i slutningen af 1700-tallet underholder godt. Kristeligt Dagblads anmelder er tilfreds

Hvad har kortspil og kartomanti med politik at gøre? Tilsyneladende en hel del, i hvert fald i den amerikanske forfatter Karen Engelmanns debutroman om magtspil og okkult selvudvikling i Stockholm i slutningen af 1700-tallet. Tiden, hvor Gustav den Tredje var på tronen og til stor utilfredshed for adelen havde ophævet nogle af dens privilegier til fordel for de borgerlige.

Fra Frankrig kommer der dramatiske meldinger om Stormen på Bastillen, og i Sverige lægger dele af den forsmåede adel op til et oprør mod kongen. Tiden emmer af forandringer, og i Stockholm er Karen Engelmanns hovedperson optaget af sit eget lille hverdagsliv, uvidende om de store begivenheder, han efterhånden inddrages i.

Emil Larsson er tolder og kortspiller og med sin fattige baggrund ivrig efter at sikre sig kone og fast stilling. Gennem sit kortspil får han kontakt til en nær veninde af kongen, fru Sparv, som er fransk monarkist og drømmer om at få den svenske konge til at hjælpe den franske ud af landet. Hendes storpolitiske ønsker viser sig for hende i syner og kortspil, og hun fatter interesse for Emil. Da hun opstiller hans såkaldte octavus, en okkult kabale, forstår hun, at han er en brik i de politiske forandringer.

Selv ser han i begyndelsen sin octavus som et middel til at realisere sine sociale ambitioner. Det okkulte spil viser ham hjælpere og modstandere i kampen for at nå sine personlige mål og fører ham ind i centrum for opgøret med kongen. Initiativtageren er grevinde Uzannen, der er ekspert i vifter og oplærer unge piger til at forføre og fastholde bejlere. Under dække af sine store selskaber udvikler hun kupplanerne og tager blandt andet Johanne til sig, en ung pige, der er på flugt fra et arrangeret ægteskab og med sin store viden om giftige planter kan være til gavn for Uzannen.

Fru Sparvs politiske drømme mislykkes. Hovederne ruller som bekendt i Frankrig, og kong Gustav når ikke at komme sin franske kollega til hjælp. Han bliver selv offer, men ikke sådan som Uzannen havde ønsket det. Også Emils søgen udvikler sig anderledes end oprindeligt tænkt, jagten på en kone, der kunne være med til at sikre ham status, erstattes af noget andet, og han får mod til at efterstræbe dette andet, da han erkender dets værdi. Således sejrer den okkulte indsigt i, at der er sammenhænge, større end mennesker kan forstå, og at den enkeltes opgave er at finde sin vej i helheden.

Det er næppe en pointe, det er vigtigt for forfatteren at understrege. Hun forholder sig uhøjtideligt til det esoteriske og bruger spådomskunst og magi som en utraditionel indgangsvinkel til et historisk stof.

Vi får en broget blanding af magi og realisme, helhedsvisioner og magtbegær, alt sammen udspillet på en farvestrålende scene af grevinder, kokkepiger, apotekere, viftemagere, kortspillere, toldere, sømænd og prostituerede.

Man spørger undervejs sig selv, om sprog og attituder ikke er lige lovlig moderne for tiden, men som raffineret underholdning fungerer det. Og som sidegevinst får man detaljeret oplæring i viftens forførende egenskaber.

kultur@k.dk