Christian Mørk debuterer inden for den internationale genre, der er båret af forestillingen om, at en sammensværgelse af ganske få mennesker styrer verdens gang med penge, manipulationer og likvideringer. Sædvanligvis går en del af spændingen i en sådan fortælling ud på at finde ud af, hvem de intrigante herrer og damer er, og hvad de er ude på. Men hos Mørk slås det tidligt fast, at de ti herskere eksisterer, hvem de er, og hvad de vil. Læseren tages venligt i hånden og ledes ind i de rette, skummelt belyste intrigekontorer. Til gengæld har Mørk noget andet i baghånden.
Historien starter med dogens overherredømme i 1300-tallets magtfulde Venedig. Her grundlægges de ti herskeres rædselsregime. Det fortsætter i vor tids New York med en tilsyneladende håbløs forsker, Victor Tallent, der kommer i vejen for de ti herskere med sine ambitioner om at gensplejse en modstandsdygtig ris til udviklingslandene. Kærligheden mellem ham og den blinde Arabella, som han møder til en konference i Venedig, er også en streg i regningen. Efter megen hæsblæsende action ender det hele i Venedig igen i en elegant løkke.
I første halvdel er omdrejningspunktet den nørdede Victor Tallents manglende talent for at se intriger og forstå genrens præmisser: Selvfølgelig er der en sammensværgelse. I anden del af romanen skiftes både tempo og forståelsesramme. Victor mister sin uskyld og kan med ét som en trænet læser se sammenhæng i intrigerne og endda forudse dem. Derved bliver han i stand til at deltage i al ramasjangen selv, i stedet for bare at være offer for den – og det gør han med Indiana Jones-agtigt eftertryk.
I takt med at Victor griber til mere hårdhændede metoder, viser kvinderne mere og mere tænder, for ikke at tale om håndvåben. Det gælder ikke bare hans elskede Arabella, men adskillige andre uskyldigt udseende piger og damer. På samme måde bliver der på herlig vis sået tvivl om, hvem der egentlig er heltene og heltinderne, hvem skurkene. Det hersker der nu ikke den store tvivl om til sidst, lige som ingen vilde hemmeligheder afsløres.
Fra første side får Christian Mørk erotiske stemninger til at pulsere, og han skaber tilmed voldssituationer med klar sexappeal. Uanset hvad man mener om det, virker det. Siderne emmer af skiftende stemninger, og personerne lever i bedste velgående og kan samtidig på ingen tid og med troværdigheden i behold ændre sig for næsen af læseren. Indimellem giver Mørk den dog for meget på sammenligningstangenterne, især når Venedig skal skildres.
"De ti herskere" er altså en gennemført, erotisk og stemningsladet, men, hvad intriger og tempo angår, knap så vovet debut.
**Christian Mørk: De ti herskere. 500 sider. 249 kroner. Politikens Forlag. Udkommer i dag.