Randers Teater viser et rørende indblik i kunstneren Sven Dalsgaards liv og kunst

Forestillingen har særligt sans for smukke scenebilleder og stærkt skuespil - og er et imponerende portræt af Sven fra Randers

I hvide hospitalsklæder og med lidende ansigt møder publikum Klaus T. Søndergaard i rollen som Sven Dalsgaard, mens Holger Østergaard spiller Sven Dalsgaards spejling eller tvilling.
I hvide hospitalsklæder og med lidende ansigt møder publikum Klaus T. Søndergaard i rollen som Sven Dalsgaard, mens Holger Østergaard spiller Sven Dalsgaards spejling eller tvilling. Foto: Martin Gundesen

Rummet er hvidt og sterilt, og i midten af scenen ligger kunstneren Sven Dalsgaard i en seng på hospitalet. Ved siden af står Randers Teater Kor i samlet gruppe, mens de enkelt og virkningsfuld lader os høre et messende ”du”, der leder tankerne hen mod lyden af en hjertemåler. Sven Dalsgaards krop er måske ved at dø, men kunstneren er ikke klar til at forlade denne verden, for der er stadig så meget kunst at skabe.

Vi befinder os på Randers Teater, som for tiden opsætter et visuelt teaterportræt af en af byens egne – kunstmaleren Sven Dalsgaard.

Et par skarpe blå øjne kigger på os fra scenens bagvæg og indikerer, at her er langt mere på spil end et realistisk univers.

I hvide hospitalsklæder og med lidende ansigt møder vi Klaus T. Søndergaard i rollen som Sven Dalsgaard. Han hoster grimt mellem smøgerne, mens han sidder i sengen og skriver breve til sig selv. Fra en anden seng rejser sig en mere adræt skikkelse. Det er skuespiller Holger Østergaard, som i forestillingen spiller Sven Dalsgaards spejling eller tvilling. To udgaver af samme mand, der gennem livet kæmper mod hinanden. Klaus T. Søndergaards udgave af Dalsgaard er menneskelig og nærværende i jagten på et meningsfuldt liv med fællesskaber. Som modpol tilbyder Holger Østergaard os en udgave af Dalsgaard, der stræber efter at skabe sublim kunst, som giver ekko ind i evigheden.

Det er forestillingens genistreg, at de to herrer klæder hinanden så godt, ligner hinanden og har et unikt samspil, hvor timing og følelse rammer den rigtige tone hver gang.

Dramatiker Jesper Brædstrup Karlsen har skrevet det virkningsfuldt ind i manuskriptet, mens det er forløst scenisk af instruktør Moqi Simon Trollin.

”Jeg elsker dig. Jeg hader dig,” råber de vendt mod hinanden som ind i et spejl, og det viser publikum den dualitet og indre kamp, som Sven Dalsgaard gik med gennem hele livet – en kamp mellem mennesket og kunstneren.

Også Jesper Riefensthal fanger øjet som henholdsvis inderlig pølsemand, når han for en stund deler kærligheden med Dalsgaard – mens han i andre scener overrumpler med komiske og vellykkede optrin.

Mens hospitalsuniverset danner rammen for forestillingen, så får vi i forskellige scener glimt tilbage til tidligere episoder i Sven Dalsgaards liv. Vi er med til en fødsel, hører om kunstnerisk inspiration og lytter, når befolkningen i Randers kalder hans kunst for grim og underlig. Forestillingen rummer også enkelte interaktive elementer. Publikum får udleveret en gennemsigtig maske med blå øjne – et af Sven Dalgaards motiver – som vi bliver bedt om at tage op til ansigtet. Virkningen udebliver desværre og fremstår som en kort gimmick, da det uden tvivl må være et mere interessant syn fra skuespillernes vinkel.

Ted Pierce har skabt forestillingens imponerende scenebilleder, hvor de hvide vægge fyldes af videoprojektioner. Her hænges Dalsgaards billeder op, forstørres og bliver en del af det rum, som forestillingen foregår i, så man som publikum i den grad fristes til at tage videre til Randers Kunstmuseums aktuelle udstilling om kunstneren.

En hypnotiserende scenevæg med røde og hvide cirkler danner baggrund, mens skuespillerne sidder med hvide papkasser på hovedet, som har fået påmalet blå øjne. Det er langt fra naturalistisk scenekunst, der møder publikum her, men i stedet er det en invitation ind i et kunstnerisk univers.

At tage udgangspunkt i en lokal kunstner, når der skal skabes teater, virker som en tendens i tiden. Sidste år gav Baggårdteatret os i ”Jagten på det gode menneske” en interessant fortælling om den (næsten) glemte forfatter Karin Michaëlis, mens Vendsyssel Teater i 2018 præsenterede den visuelt og musikalsk stærke ”Det tabte land” om maleren Poul Anker Bech (sidstnævnte i øvrigt også med tekst af Jesper Bræstrup Karlsen).

Det giver mening at skabe teater på denne måde, når der tages udgangspunkt i en kunstner, der er underbelyst og samtidig også interessant for et bredere publikum i hele landet. Det må siges at være tilfældet med Sven Dalsgaard, der med sine abstrakte og modernistiske billeder opnåede international berømmelse – selvom han blev boende i Randers hele livet.