Rane Willerslev er ny direktør for Nationalmuseet: Historien må gerne få kant

Forskningen skal aldrig underprioriteres, for det undergraver et museums levedygtighed. Men formidlingen må gerne være en blanding af fakta og fiktion. Det mener professor i antropologi Rane Willerslev, der i dag blev udnævnt som ny direktør for Nationalmuseet

Rane Willerslev lægger vægt på, at forskning også i fremtiden skal være den rygrad, der danner grundlag for alle andre aktiviteter.
Rane Willerslev lægger vægt på, at forskning også i fremtiden skal være den rygrad, der danner grundlag for alle andre aktiviteter. Foto: CICILIE S. ANDERSEN/Ritzau foto.

Da Rane Willerslev i 2008 blev direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo, stod det sløjt til med besøgstallet, og der var, med hans egne ord, indtrådt en vis mathed i organisationen. Det fik den 45-årige professor i antropologi lavet om på, og museet blomstrede op i de to år, han ledede det.

Fra den 1. juli bliver han ny direktør for Nationalmuseet i København, og også her handler det om at skabe rum for nye ideer. Men som den gode antropolog han er, lægger Rane Willerslev vægt på, at han først vil undersøge museet til bunds.

”Jeg skal først forstå, hvad det er for en organisation, jeg bliver leder af. Derfor vil jeg rejse rundt og finde ud af, hvad det er for et museumsmiljø, der udfolder sig og hvilke dedikerede medarbejdere, jeg har med at gøre. Nationalmuseet indeholder helt givet en masse kreativ energi og mennesker, der brænder for det, de laver. Den entuisiasme skal sættes i spil på nye måder, så museet bliver et udfordrende, vildt og engageret sted for de besøgende,” siger han.

Rane Willerslev lægger vægt på, at forskning også i fremtiden skal være den rygrad, der danner grundlag for alle andre aktiviteter.

”Et levende og stærkt forskningsmiljø er helt afgørende. Der er en tendens til, at forskning underprioriteres på museerne, men det er en farlig udvikling, da det undergraver et museums levedygtighed. Kigger vi tilbage på 1950’erne, så var Nationalmuseet verdenskendt blandt andet for sin arktiske forskning. Derfor er det en væsentlig pointe, at museet også i fremtiden bygger på solid forskning,” siger han.

De faglige rammer indenfor både forskning, bevaring og formidling skal dog sprænges, mener han og især med henblik på det sidste, er han ikke bange for at blande fakta med fiktionens virkemidler.

”Vi oplever lige nu en kæmpestor interesse for historie, og det hænger ikke mindst sammen med tv-seriers fiktionsbrug af historien. Den interesse afspejler sig ikke stærkt nok i museernes publikumstal, så opgaven er at bygge bro mellem de to verdener. Museerne skal turde at give historien noget mere kant og personlighed,” siger Rane Willerslev.

Han er blandt andet meget begejstret for DRs evne til at skabe universer, der kan fortælle historie på nye måder, og var selv en af de medvirkende i første afsnit af DRs ”Danmarkshistorien”, der ruller over skærmen hver søndag aften i denne tid.

Han er også begejstret for kulturministerens tiltag med to nye museumsråd for henholdsvis Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Til at stå i spidsen for museumsrådet for Nationalmuseet har Mette Bock (LA) valgt direktør for DR Kultur, Tine Smedegaard Andersen, og hendes ekspertise har Rane Willerslev tænkt sig at benytte sig af i vid udstrækning.

I formidlingen handler det, ifølge Rane Willerselv, også om at tænke i flere platforme.

”Et museum er i dag ikke kun et fysisk sted, vi skal også tænke digitalt,” siger han.