Prøv avisen

Rawls er baggrunden for velfærdsstaten

John Rawls kæmpeværk om retfærdighed er ikke hyggelig godnatlæsning, men mange mener, at bogens ideer er blevet til virkelighed i de skandinaviske velfærdsstater. -- Foto: Scanpix.

BØGER John Rawls enorme ambition var at finde evige principper for det retfærdige samfund. Hans indflydelsesrige hovedværk foreligger nu for første gang på dansk

Alle kan blive enige om, at retfærdighed er godt. Men begrebet lider under, at det er lettere at holde af end at holde fast.

Mange jurister har hævdet, at retfærdighed er forestilling, der er uanvendeligt i al sin vaghed. I 1971 vovede den amerikanske filosof John Rawls ikke desto mindre noget så risikabelt, som at forsøge at formulere en teori, i den helt store skala, om hvad retfærdighed er. Hans egentlige ambition var intet mindre end at finde universelle og evige principper for det retfærdige samfund.

Retfærdighedsgudinden Justitias er gerne forsynet med en vægt der afslører, at vi almindeligvis tænker os retfærdigheden som nært beslægtet med lighed og balance. I vores moderne verden har vi som regel nemt ved at blive enige om, at det er retfærdigt at betragte menneskene som lige i deres egenskab af samfundsborgere.

Det er straks mere diskutabelt, hvorvidt økonomisk ulighed lader sig forene med retfærdighed. Rawls retfærdighedsbegreb vover dog at definere standarder, hvorudfra bestemte former for økonomisk fordeling kan betegnes som retfærdige eller uretfærdige.

I sin form har Rawls værk en hel del træk til fælles med Kants moralfilosofi, som Rawls da også grundlæggende føler sig solidarisk med.

Rawls knytter an til Kants og hans moralske universalnøgle "det kategoriske imperativ", men Rawls anliggende er for så vidt bredere end Kants, for her er det ikke så meget den enkelte moralske situation, som det universelle grundlag for den retfærdige stat, der efterspørges.

Som Kant har også Rawls et enkelt fikst princip, som hævdes at omfatte ethvert rationelt menneske.

Ligesom andre teorier, der forstår samfundet som en kontrakt, tager Rawls udgangspunkt i forestillingen om en oprindelig situation, der dog skal forstås som en ren hypotese. Det er nu vigtigt for Rawls, at de retfærdighedsprincipper, man i denne situation skal vælge, skal vælges som om ingen kendte sin plads i samfundet, sin sociale status eller sine særlige talenter.

Rawls indfører sit nøglebegreb "uvidenhedens slør" til beskrivelse af denne "oprindelige position". Alle skal altså her kunne forestille sig selv at havne på den ringeste plads, og tanken er nu, at når man ikke ved hvilken rolle, der vil tilkomme én selv, vil man tilstræbe, at den dårligste rolle bliver så god som mulig.

Den gennemgående teoretiske modstander for Rawls er utilitarismen, der igennem snart et par århundreder har spillet en hovedrolle, ikke bare i samfundsteorien, men også i den praktiske udformning af samfundene.

Utilitarismen interesserer sig ikke for retfærdighed, men kun for målbare størrelser – i sidste ende kun for den samlede samfundsmæssige mængde af lykke. Ethvert tiltag, der forøger den samlede velstand, vil således blive betragtet som positivt i utilitarismen. Hvordan rigdommen fordeles er ikke i første omgang utilitarismens bekymring, selvom dens købmandsregnskab ikke ret længe tillader at overse de store masser. Hos Rawls går retfærdigheden derimod forud for alt andet. Selv et nok så velfungerende og nok så rigt samfund kan ikke accepteres, hvis det ikke er retfærdigt.

Rawls lære – ofte af ham selv karakteriseret som "retfærdighed som fairness" – er født med en særlig interesse for den svageste, og det er ikke svært at forstå, hvorfor denne teori ofte er blevet kaldt social-liberal og sat i forbindelse med den samfundsform, som er blevet opbygget i de skandinaviske velfærdsstater.

Det synes at være en grundlæggende antagelse hos Rawls, at frygten for det værste er en vigtigere menneskelig drivkraft end håbet om det bedste. Man kan kritisk bemærke, at en sådan tanke nok kan forklare, hvorfor mennesker forsikrer sig, men den kan ikke forklare, hvorfor de samtidig spiller lotto. Netop disse to situationer er vel miniaturer af grundlæggende samfundsmodeller.

Det er i sig selv en glæde, at et stort nyklassisk værk som "En teori om retfærdigheden" bliver oversat til dansk, men det er ikke ligegyldigt, hvordan det sker. Under læsningen af den danske oversættelse griber man ofte sig selv i at tænke: Kan det virkelig passe, at Rawls skriver så klodset og ubehjælpsomt? Opslag i den engelske original viser hver gang, at Rawls faktisk er en glimrende skribent. Selv i et stykke filosofisk faglitteratur er sproget ikke bare bærer af betydning. Det har sin særlige stemning, rytme og stil, og mens Mogens Chrom Jakobsens oversættelse i reglen er præcis i betydningen, mangler den i udpræget grad fornemmelse for sproglig stil og vellyd.

Samtidig med udgivelsen af Rawls hovedværk er der udkommet en nyttig lille introduktion til John Rawls, skrevet af politologen Søren Flinch Midtgaard. Bogen giver et godt overblik og vil være en god støtte i læsningen af Rawls mastodontværk, der ganske vist er enkelt i sine grundlæggende figurer, men ofte ganske kompleks i sine argumentationer.

John Rawls: En teori om retfærdighed. Oversat af Mogens Chrom Jakobsen. 568 sider. 440 kr. Det Lille Forlag.

Søren Flinch Midtgaard: John Rawls. 89 sider. 120 kr. Roskilde Universitets-forlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk