Prøv avisen

Realiteternes tilfældighed

Bøger: Pablo Henrik Llamb'as har noget på hjernen. »Trojaner« er en fantastisk roman. Udkommer i dag

Der står et motto foran Pablo Henrik Llamb'as' nyeste roman »Trojaner«. Der er ingen kildeangivelse, men jeg gætter på, at det er af den franske filosof Michel Serres: »Jordens geografi er ikke udgjort af skov alene, det er forudsætningen for en fortælling: at landskabet er varieret. Alt begynder i en lysning, fortsætter gennem selv den allerynkeligste skov og slutter ved havet«.

Det er ikke for meget at sige, at Llamb'as' tekster foregår i stærkt kuperede terræner. Vi svinger os rundt i landskabet, og som litterære bavianer, der søger efter føde, hopper vi fra træer med handling til frodige underskove med temaer og motiver. Måske endda på jagt efter mening, eller samtidighed, for som forfatterstemmen i »Trojaner« deklarerer: »Samtidighed. Hvad er samtidighed? Samtidighed er et punkt, hvorfra bestemte begivenheder føres sammen til et mere eller mindre meningsfuldt hele. Punktet er ingen steder eller er en pind i en lille drengs hænder. Det er derudfra, at teorien om samtidighed stråler. Pinden holder tingene sammen«.

Så hvad er samtidighed? Jo, det er også at forvirre læseren. Det er at væve flere fortællinger sammen i ét skrøbeligt hele. I »Trojaner« er der således flere af slagsen. Der er en fortløbende historie, og dén har én tidsangivelse. En ung familie, far, mor og to børn, skal på besøg hos farmor og farfar. Men da de når frem til deres hus, finder de bedsteforældrene samt deres livvagt myrdet. Faderen sørger for at få bragt konen og børnene i sikkerhed på et loft, finder et jagtgevær i husets stue og gør sig klar til at beskytte sin familie mod morderne.

Men det er ikke det hele. For denne historie er flettet sammen med meta-reflekterende og dokumentariske brokker fra et moderne liv, historiske tilløb om, hvordan man bedst kreerer netop fortællinger - hvoraf vi jo sidder og læser én af dem - og ikke mindst hvilke rekvisitter, sådan nogle fortællinger bør indeholde. Der er endelig også dagbogsfragmenter om kærlighed og angsten for at miste et barn, om tid og om betydningen af det, der skrives, og selve skrivningens proces.

Forestil Dem, at verden er en terning, en kube, og at denne tre-dimensionale virkelighed er omsluttet af et to-dimensionalt mønster, et grid. Denne mønsterdannelse kan være myter, sociale praksisser, litterære konventioner. Hérnede lever vi altså. Tegn dernæst en livslinje igennem dette grid, og forestil Dem endelig, at der er andre linjer, der til tider krydser den første eller måske bugter sig uendeligt tæt op ad den. Kort sagt: realiteter er noget parallelt noget, og forfattergerningen - sådan tænker jeg det - består i at bringe disse parallelliteter sammen i skriften. At fortælle er at skabe en simulationsmaskine, en matrix for ophobning af viljesbestemt tilfældighed - »hvad nu hvis É?«, og »hvad nu hvis É?« Eller som forfatteren selv skriver: »Hvad er realiteter? Realiteter er det særlige øjeblik i universets historie, hvor teori, model og verden synes at passe sammen. Omkring dette øjeblik eksisterer milliarder af andre øjeblikke. Disse er skyggerealiteterne«.

Llambias' force og »Trojaners« mesterstykke er at folde disse skyggerealiteter rundt om, ind i og på tværs af bekvemmelighedens lineære fremdrift. »Trojaner« modsætter sig ganske enkelt det enkle, og som en skrift-virus formår den at inficere sin læser med skiftevis eksistensløse realiteter og tingstunge øjeblikke. Det hele er uden sidestykke i nutidig dansk litteratur, og man skal til Borges eller den stærkt undervurderede Philip K. Dick (mest af alt den fabelagtige »Time Out of Joint«) for at finde noget, der bare ligner.

Sådan som forfatteren kigger ud på én fra inderomslagets sort-hvide beskæring, må man tro, at han har noget på hjernen. »Trojaner« er årets bogudgivelse, 95 fantastiske sider.

Pablo Henrik Llamb'as: Trojaner. 95 sider. 148 kroner. Gyldendal.

Pablo Henrik Llamb'as taler om sin bog på BogForum lørdag kl. 11.40.

kulturkristeligt-dagblad.dk