Prøv avisen
Bog

Reddet fra et helvedesægteskab

5 stjerner
Maria Hellebergs ”Stormene” er ikke historisk romankunst af samme kaliber som Danmarks stærkeste prosaist Kim Leine, men det er immervæk et imponerende romanværk, som fortjener bred opmærksomhed fra det læsende publikum. Foto: JACOB EHRBAHN/Ritzau

Maria Helleberg imponerer med sin livfulde roman om Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen i reformationstidens Danmark. Bogen udkommer i dag

Året er 1515. Yndige, forældreløse Elsebe Gyldenstjerne er 15 år gammel og skal efter sin højadelige slægts ønske giftes bort til den 40 år ældre Bonde Due. Hun har aldrig set ham og er selvfølgelig spændt på at møde sin kommende ægtemand. Spændingen bliver imidlertid først forløst på selve bryllupsdagen.

Og da Bonde Due træder ind i rummet, hvor hun venter, får hun et veritabelt chok. For han er en ”tung”, ”klumpet” og ”ildelugtende” mand. Det bliver ikke bedre af, at han højlydt udtrykker sin misfornøjelse med den unge brud, fordi hun angiveligt ser for voksen ud. Han foretrækker nemlig ”helt unge piger”, som han bizart udtrykker det.

Åbningsscenen i Maria Hellebergs stort tænkte historiske roman om Danmark under Reformationen er måske ikke behagelig læsning, men man må give forfatteren, at hun fanger læserens opmærksomhed fra første færd med sin fortælling om unge Elsebes ægteskabelige prøvelser. Bonde Due viser sig snart som en hæslig tyran, han slår Elsebe og låser hende ofte inde, men mister på grund af sin tiltagende alkoholisme og svigtende potens så småt også interessen for hende.

I 1500-tallets Danmark kunne en kvinde ikke for alvor fremme sine egne interesser eller stå fast på sine juridiske rettigheder uden en stærk mandlig værge. Elsebe forsøger derfor at skaffe sig en værge, så hun kan vriste sig fri af ægteskabet med Bonde Due, men det er bestemt ikke let for hende. Mange af de mænd, hun møder på sin vej, er måske nok erotisk interesseret i hende og fascineret af hendes åbenlyse vilje til at sige fra, men de er på ingen måde parat til at hjælpe hende på hendes egne præmisser.

Først da hun møder kongens unge begavede klerk og skatteopkræver mester Stygo, der viser sig at være ingen ringere end Stygge Krumpen, aner hun et håb, som ikke er ubegrundet. For da Stygge Krumpen sidenhen bliver katolsk biskop, gennemtrumfer han skilsmissen mellem Elsebe og Bonde Due med pavelig velsignelse og baner dermed vejen for sit eget intense og illegitime kærlighedsforhold til den fraskilte og dog jomfruelige adelskvinde, der måske nok falder smukt på plads i første omgang, men efterfølgende udfordres af uforudsigelige begivenheder.

Elsebe og Stygge Krumpen er imidlertid ikke de eneste skikkelser fra historien, som Maria Helleberg maner frem for sine læsere. Man møder også den unge intelligente munk Andreas og den oprørske nonne Dorotea, som på hver deres måde er indflettet i den bredt anlagte fortælling om tiden under det store magtskifte, der finder sted, da Martin Luthers tanker bryder igennem i Danmark.

”Stormene” er mildt sagt ikke eksperimenterende litteratur. Det er derimod en god, gedigen fortælling nærmest skåret til, som romanen så ud, da oldemor var en ung smuk kvinde. Mere præcist formuleret er det en anonym fortæller, der ikke er involveret i handlingen, som fremstiller det fortalte først i parallelle og siden i elegant sammenflettede kronologiske forløb med et indre blik på Elsebes, Andreas’ og andre karakterers tankestrøm. Den klassiske form klæder det historiske stof godt.

Man kunne måske indvende, at romanen sine steder tangerer det erotisk-kulørte, eller at Helleberg måske ikke altid er hundrede procent historisk troværdig i sin skildring af personernes indre liv, samt at forlaget kunne have været mere grundig med korrekturlæsningen, men det ville i så fald være en kritik, som let kunne skygge for de mange kvaliteter i Hellebergs værk. For Maria Helleberg levendegør Reformationen på en både fængende og overbevisende måde.

Blandt bogens utallige farverige scener er der særligt en, som fæstner sig i bevidstheden, nærmere bestemt stedet, hvor den førnævnte munk Andreas overværer henrettelsen af ærkebisp Didrik Slagheck, der bliver brændt på bålet som kætter på Gammeltorv. Scenen er eminent velskrevet. Man formelig mærker heden, når bøddelknægtene rejser ”stigen med den skrigende, hængende ærkebiskop” og lader ”den falde ind i bålet”.

Maria Hellebergs ”Stormene” er ikke historisk romankunst af samme kaliber som Danmarks stærkeste prosaist Kim Leine, men det er immervæk et imponerende romanværk, som fortjener bred opmærksomhed fra det læsende publikum.