Prøv avisen
Bog

Reformationen fortsætter også her i 2018

Selvom det kan synes post festum at udgive to små hæfter om reformations-temaer, giver det alligevel god mening

På et banner på hovedkirken i Eisleben, hvor Luther blev født, har der gennem hele 2017 stået: ”Reformation geht weiter” (Reformationen må fortsætte). Det må den, ellers stivner den i ortodoksi, hvilket er sket før i dens 500 år lange historie.

Vi er lige kommet ud af jubilæumsåret for Reformationen med alle dets festlige markeringer, og derfor kunne man tænke, at nu stopper festen. Nu har vi fået nok! Hvad skal vi så med to små hæfter om temaer fra den lutherske reformation? Jo, vi skal, som banneret i Eisleben siger, gå videre med vores tradition, og det gøres ganske glimrende her.

De to små hæfter er fra forlaget Eksistensen, og begge begynder de med ordet ”hvorfor”. Professor i systematisk teologi på Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen svarer på spørgsmålet om, hvorfor vi er protestanter, og programmedarbejder ved DR Anders Laugesen svarer på spørgsmålet om, hvorfor Luther kaster skygger på folkekirken.

Det første hæfte om, hvorfor vi er protestanter, er en fin redegørelse for Luthers teologi i samspil med både fortid og samtid og nutid. Gregersen kigger tilbage på Luthers inspirationskilder som Wycliff og Jan Hus. Han belyser glimrende Calvins forhold til Luthers tænkning, og hele tiden får vi den katolske position med.

Herefter springer han i tid til den lutherske ortodoksis tid og berører senere også Grundtvig og Kierkegaard. Det lyder, som om det er de tunge drenge, der tramper i haven, og det er det, men det er gjort fint og let forståeligt. Specielt godt er afsnittet om, hvordan vi formulerer den lutherske retfærdiggørelseslære, så vores samtid nu i dag forstår den revolutionerende idé. Den gamle formulering om, at ”den retfærdiggjorte skal leve af tro alene”, er blevet til: ”Du skal acceptere, at du er accepteret.” Det er en tankevækkende formulering.

I et kapitel om Luthers syndslære formår Gregersen at gøre denne tilsyneladende umoderne og pessimistiske lære ganske befriende, da den får en ny formulering: ”Du skal acceptere, at du aldrig bliver perfekt.” Det er en sætning med dyb relevans for vores perfektions- og kontrolkultur.

Interessant er også kapitlet om den globale protestantisme. Vi glemmer ofte i vores danske udgangspunkt, at det, vi betragter som ”vores” lutherske arv, deles af ret mange andre i verden. Vi lutheranere fylder faktisk under 10 procent af det samlede antal protestanter. Vi er 75 millioner, mens for eksempel pinsekirken tæller 300 millioner medlemmer. Der er mange andre, der trækker på den reformatoriske arv. Protestanter er en mangefarvet flok.

Det andet hæfte handler om de skygger, der falder på folkekirken fra den lutherske tradition. Og skygger er altså ikke forstået positivt, men som noget, der skygger for lyset. Anders Laugesen har en uro og bekymring for folkekirkens fremtid. Kan den løfte sin opgave og berede nye veje for kristendommen, der gør, at fremtidige generationer kan ”få gudsforholdet til at leve i hjertet”?

De skygger, han ser falde på folkekirken, har på mange måder rod i den teologi, Gregersen behandler i sit hæfte. Den er massiv og tung og taler et sprog, som danskerne ikke forstår. De er religiøst et andet sted henne. Nyreligiøsiteten, spiritualismen og anti-dogmatismen passer ikke med den teologiske arv fra Luther.

Laugesen ser en række skygger såsom kirkens tætte forbindelse med staten og magten, kirkens manglende evne til at gøre medlemmerne myndige i religiøse forhold, dens teologiske selvfedhed, der blandt andet manifesterer sig i manglende nysgerrighed over for anden teologi og dens angst for at formulere sig politisk i for eksempel klima- og indvandrerdebatten. Desuden har kirken et problem i, at den er mandsdomineret på trods af den kvindelige overvægt af præster. Den er præget af et maskulint ordunivers. Kirken skal være åben for en ny reformation, blandt andet den stille, og så skal den være aktiv for at skabe en trosdebat.

Det sidste kan vel ingen stille sig imod. Muligheden er der jo også, nu da DR med ”Herrens Veje” har lanceret en 20 afsnit lang søndags-tv-serie om tro. Folkene bag serien har samme intention, nemlig at vække trosdebat i Danmark. Den mulighed kan man jo passende gribe rundt omkring i Danmarks sognegårde, og så selvfølgelig inddrage disse to små hæfter, der hver er på 76 sider.

Gregersens hæfte kan bruges til oplysning og Laugesens til oplæg for samtaler. Begge hæfter skal nok få knubbede ord med på vejen, og det er ganske sundt. Gregersen og Laugesen kaster bolden op, og det skal de have tak for. ”Reformation geht weiter.”