Reformationens rødder var årsag til rystelser i europæisk kultur

Dette stort anlagte værk om Reformationen markerer et udgivelsesmæssigt højdepunkt i Luther-året

Reformationens rødder var årsag til rystelser i europæisk kultur

”Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den meget læsning bliver man træt af.”

Sådan står der i Prædikerens Bog, og den fornemmelse kan mangen en læser blive grebet af i den uendelige strøm af bøger, der markerer reformationsåret.

Orker man flere bøger om Luther & Co.?

Men det ville være en fejl, hvis man forbigik dette vældige værk, som Aarhus Universitetsforlag har udgivet. Første bind har fokus på Europa, mens andet bind omhandler Danmark. Med professor Steffen Kjeldgaard-Pedersens indledende portræt af Martin Luther er læseren godt klædt på til de øvrige artikler, som i flere tilfælde har karakter af afhandlinger.

Kjeldgaard-Pedersen skriver klart og kronologisk om Luthers liv og værk, og synes man, at man har læst ordene før, så er det sikkert, fordi man tidligere på året har anskaffet sig ”Nåde og fred i Kristus! Martin Luther i lyset af hans breve”, hvortil netop Kjeldgaard-Pedersen havde skrevet indledningen.

Der burde have været en forbrugeroplysning om sammenfaldet mellem de to indledninger, men når det er sagt, så skal det også siges, at professorens Luther-biografi er flot og lægger snittet helt præcist: ”Hvis Reformationen betragtes som en kulturrevolution, er Luther-bibelen uden tvivl dens vigtigste dokument.”

Ole Høiris tager prisen for at have skrevet det morsomste bidrag til værket. ”Protestanterne og de vilde” hedder hans bidrag. Tupinambaerne var kannibaler bosiddende i Brasilien, og Høiris fortæller blandt andet om franskmanden Jean de Lérys syn på dem.

Léry var calvinist og dermed i et modsætningsforhold til den katolske nadverforståelse, ifølge hvilken brødet bliver til Jesu kød og vinen til Jesu blod. I Lérys øjne var dette udtryk for en kannibalisme, som var værre end tupinambaernes, eftersom de trods alt stegte eller kogte menneskekødet, inde de spiste det, hvorimod katolikkerne spiste Jesu kød råt!

Hans-Jørgen Schanz er professor i idéhistorie, og i hans kortfattede essay får man revideret en del fordomme vedrørende Luthers omgang med filosofien, der har ry for at være demonstrativt afvisende. Men det var Luther i virkeligheden ikke, anfører Schanz og påpeger, at det jo også ville have været umuligt, så sandt som kristendommen rummer ”en intellektuel-rationel komponent i sin identitetsdannende kerne”.

Schanz påpeger, at reformatorens allervigtigste bidrag til filosofien bestod i, at han insisterede på hverdagssproget – derfor var Lutherbibelen en milepæl – og det var et spor, som mange århundreder senere blev fulgt op af Ludwig Wittgenstein.

Schanz ræsonnerer, at Luthers mishagsytringer angående filosofien opstod, når han fornemmede, at filosofien ville isolere sig fra teologien og blive til en selvstændig disciplin.

Mange gode bidrag er der også i bindet om den danske reformation. Værd at fremhæve er Rasmus Dreyers omfattende afhandling ”Den lange reformation”. Dreyer indleder med at skrive, at alle danskere kender årstallet for den danske reformation, skønt årstallet 1536 i virkeligheden blot var kulminationen på en proces, der havde været i gang i hen ved 20 år, hvor ikke mindst borgerskabet i byerne havde stimuleret interessen for protestantismen.

Man fornemmer, at de mange bidragydere har haft ret frie hænder til at anlægge deres foretrukne perspektiv på Reformationen, ligesom jeg gætter på, at de heller ikke har haft redaktørernes præsentation af deres arbejder til gennemlæsning. Ellers havde professor mso, ph.d. Anna Vind givetvis protesteret mod at blive udstyret med titel af dr.theol.

Vind skriver i lighed med Dreyer udførligt om ”den danske Martin Luther” – Hans Tausen. Tausen var i sine prædikener selvsagt præget af Luther, men han har et mere enkelt greb om forkyndelsen end sin læremester, idet ”han undlader at stille de mere vanskelige spørgsmål angående forholdet mellem troen og sanserne, som Luther stillede”.

”Reformationen – 1500-tallets kulturrevolution” undlader til gengæld ikke at stille de vanskelige spørgsmål, hvad enten det gælder Reformationens betydning for ægteskab, skoler, ritualer, hekse eller kunst.

På den måde repræsenterer denne udgivelse en kulmination i malstrømmen af reformationsudgivelser.