At rejse med øjne, krop, sjæl og intellekt

Anne-Marie Steen Petersen skriver fortræffeligt om europæiske kunstværker og katedraler i bogen "Ansigt". Men hvorfor er der ingen billeder?

At rejse med øjne, krop, sjæl og intellekt

Denne bog om Europas kulturhistorie, filtreret gennem tegneren Anne-Marie Steen Petersens fintmærkende sind og præcise pen, er så charmerende og åndfuld, at to indvendinger mod "Ansigt" skal overstås i en fart: dels er det en stor mangel, at der ikke er billeder i bogen af de mange seværdige kulturperler, som forfatteren besøger sammen med sin rejseledsagerske og mand, Henning Prins, dels mangler der undertiden en sammenhæng mellem bogens adskilte essay, der må være skrevet over flere år, men så vidt vides ikke har været offentliggjort før.

Resten er godt.

Petersen er tegner, gennem mange år tilknyttet Politiken og Ekstra Bladet og som sådan langt mere visuelt indstillet som rejsende end de fleste andre med rygsækken over skulderen. Hvad enten hun skriver om Grundtvigskirken i København, om Walt Disneys tegnefilm "Fantasia", om Rodins skulptur "Borgerne fra Calais" i Basel eller om katedralen i Strasbourg, ser hun former og rids af det menneskelige ansigt for sig. Hun afsøger de billeder, vi mennesker gør os af Gud, Satan eller narren, og undersøger, hvad det siger om os, hvordan vi har forestillet os disse figurer gennem tiden.

Disse "rejser i det indre Europa", som den på en gang præcise og dunkle undertitel på bogen lyder, fører hende naturligt tilbage til barndommen og de første oplevelser med kunsten. Petersen er vokset op i et hjem med masser af bøger og fri samtale om kunst og kultur en, fornemmer man, vidunderlig og privilegeret barndom, der blev afgørende for hendes senere kunstneriske virke.

I en alder af otte år fortrylles hun af Walt Disneys ansigter og figurer i mormoderens tv-stue og bestemmer, at hun vil være tegner (en omfangsrig efterrationalisering, men o.k., essayisten har store frihedsgrader). Ikke længe derefter møder hun under et museumsbesøg i Wien med sine forældre et af Rembrandts selvportrætter fra omkring 1660, og en livsbane er lagt. Hun skriver i en passage, der er typisk for bogen ved at være både personlig og, i sin bestemmelse af, hvad kunst er og kan, af almen, erkendelsesmæssig interesse:

"Maleren lod mig se levet liv, jeg ikke kendte, men som måske lå inden for det, jeg ville kunne komme til at kende, det var som et langt skridt ind i en erfaringsverden, som jeg hidtil havde haft anelse om, men som nu blev lagt fuldstændig blot, den var ikke smuk, ikke god, ikke moralsk, men den var tiltrækkende i al sin prøvethed, al sin udlevethed, al sin viden".

Bogen veksler mellem barndomserindringer, refleksioner over kulturhistorien og rejsereportager fra voksenlivet sammen med forfatterkollegaen Prins. Enkelte samtids-debatterende kommentarer finder også vej til siderne, for eksempel om Muhammed-tegningerne.

Forfatteren kritiserer Jyllands-Posten for ikke at tage højde for, at satire, som hun skriver, forudsætter en høj grad af indforståethed og kun virker inden for fælles rammer.

Mere går hun ikke ind i sagen, som man ellers gerne havde hørt uddybet, eftersom forfatteren både er kristen og tilhænger af alle former for satire, så hun har forudsætninger for at forstå Muhammed-krisen fra flere positioner.

"Ansigt" udkommer på et for bogsæsonen dødt tidspunkt, men på et for læseren aldeles livgivende tidspunkt: det er jo ferie og tid for rejser, og en mere pålidelig, personlig og kultiveret rejseguide til store rejsemål i europæisk åndshistorie end Anne-Marie Steen Petersen i "Ansigt" får man ikke i denne feriesæson. Tak for turen!

Anne-Marie Steen Petersen: Ansigt. Rejser i det indre Europa. 304 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

bach@kristeligt-dagblad.dk