Prøv avisen

At rejse sig er at leve

Tom Buk-Swienty har opholdt sig en del på Det Kongelige Bibliotek i København, mens han har researchet til sit tobindsværk om kaptajn Dinesen. Her har han blandt andet med Dinesens barnebarns tilladelse stavet sig igennem familiens personlige breve og dagbøger, der ellers tidligere var klausuleret. – Foto: Leif Tuxen.

Forfatter Tom Buk-Swienty har i bogen Kaptajn Dinesen forsøgt at fortælle en del af Europas historie gennem Karen Blixens far gods-ejeren, krigeren, politikeren og forfatteren Wilhelm Dinesen

I 1895 hængte Karen Blixens 49-årige far, godsejeren, forfatteren og krigsveteranen Wilhelm Dinesen, sig under mystiske omstændigheder, da den senere så berømte baronesse kun var 10 år. Men som voksen forfatter valgte Karen Blixen alligevel netop at debutere under pseudonymet Isak Dinesen. For det var patriarkerne i familien Dinesen, der havde pustet liv i hendes egne forfatterdrømme med deres selvdestruktive forkærlighed for både kunst og krig.

LÆS OGSÅ: Danske politikere drømte om mere krig efter 1864

Allerede hendes farfar, officeren, forfatteren og godsejeren A.W. Dinesen, mødte som ganske ung H.C. Andersen i Paris, hvor de blev venner. Sammen med en tredjemand, der som Dinesen var militærmand, rejste de senere med Andersens ord som en nordisk trekløver eller måske snarere som en digter med to nyttige bodyguards til det lovløse Italien.

I sin dagbog fra 1833 beskrev Dinesen således Andersen som en stor poet, men en lille helt. Anderledes mod på virkelige og langt farligere eventyr havde han selv.

Det fortæller journalisten og bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty, der er aktuel med første bind af værket Kaptajn Dinesen, der fokuserer på Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, men altså også trækker trådene længere tilbage. For det er en bog om fædres sønner og synder, som han udtrykker det. Og allerede A.W. Dinesen markerede et vendepunkt i slægtens historie, der havde rejst sig fra simple fæste-bønder til Danmarks rigeste godsejere gennem en enestående forretningssans. Men A.W. Dinesen var også anderledes krigerisk anlagt.

LÆS OGSÅ: Krig tager liv og giver mening

Som Andersen elskede A.W. Dinesen at rejse, og det var særligt spændende i den tid, hvor Europa var under kraftig forandring. Overalt i Europa blomstrede en ny kunstnerisk bevidsthed frem med romantikkens fokus på skønhed i kølvandet på de ødelæggende Napoleonskrige, der samtidig havde vendt op og ned på magtbalancen på kontinentet og blandt andet kostet Danmark sin stolte flåde, en statsbankerot og afgivelsen af Norge.

Det var den virkelighed, Andersen og Dinesen rejste rundt i. Men selv ville A.W. Dinesen ikke nøjes med at rejse, han ville også rejse sig selv som dansk soldat. Og han var vitterligt et militært stortalent, der hurtigt steg i graderne. Han meldte sig frivilligt i Frankrigs koloni-krig mod det senere Algeriet og blev allerede Ridder af Dannebrog som 27-årig efter sin succesfulde indsats i treårskrigen.

Der var således noget at leve op til, da han senere slog sig ned som godsejer, mens hans næstældste søn, Wilhelm Dinesen, der ikke skulle arve godset, også blev militærmand. Men Wilhelm Dinesen havde blod på tanden og fik hurtigt også blod på både uniformen og hænderne, da han i en alder af bare 18 år blev den yngste danske officer i krigen mod prøjserne i 1864. Men han vendte ikke sejrrigt hjem. Under sig havde han 150 mand, men kun syv med tilbage fra slaget.

Nederlaget i 1864, der ændrede Danmarks skæbne, kom også til at præge ham resten af livet, forklarer Tom Buk- Swienty, der faldt over Kaptajn Dinesen under sin research til sine succesfulde bøger om 1864, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als.

Der findes tusindvis af skriftlige kilder om 1864, men kaptajn Dinesens erindringer om krigen skiller sig ud med sine medrivende og litterært stærke beskrivelser fra Den ottende brigade. Han kunne skrive! Det gjorde mig interesseret i at finde ud af, om han var i familie med Karen Blixen, der jo debuterede bag pseudonymet Isak Dinesen. Og det viste sig, at han ikke alene var hendes far, men også havde været øjenvidne til en central del af Europas historie, fortæller Tom Buk-Sweinty, der gennem Dinesens nu 80-årige barnebarn fik fingre i Wilhelm Dinesens dengang ellers klausulerede dagbog og breve på Det Kongelige Bibliotek.

De tegnede et billede af en rastløs sjæl, der konstant var drevet mod nye slagmarker og eventyr. For mens andre krigsveteraner fra 1864 stak piben ind og forsøgte at holde så lav profil så muligt, var han tændt af hævntørst og viljen til succes. En del af den daværende regering delte hans lyst til mere krig, men forhandlingerne om at alliere sig med Frankrig trak ud og strandede til sidst.

Wilhelm Dinesen behøvede dog ikke en officiel dansk krigserklæring mod prøjserne for at gå i krig, så han meldte sig frivilligt på fransk side i den fransk-tyske krig 1870-1871, hvor han oplevede et endnu større nederlag:

I europæisk sammenhæng var 1864 en lille, næsten ubetydelig krig. Den fransk-tyske krig var mindst 50 gange større. Og den lagde kimen til den franske hævnlyst, der senere var med til at drive Første Verdenskrig frem. For franskmændene blev decideret ydmyget af prøjserne, der tvang den franske hær så langt tilbage, at den til sidst flygtede gennem Schweitz på en ubarmhjertig strækning af 100 kilometer sneklædte bjerge, siger Tom Buk-Swienty med en professionel kunstpause i sin talestrøm, inden han tilføjer:

Jeg var selv dernede og køre ruten sammen med mine børn i bil, og det må have været modbydeligt at gå til fods igennem de bjerge i sådan en kulde. Jeg vil gerne kunne se de scener, jeg skal beskrive, for mig, så jeg kan sætte så mange sanser på som muligt. Derfor har jeg også rejst rundt i kaptajn Dinesens fodspor. Det betyder også, at jeg aldrig vil kunne gå igennem Paris igen uden at se massakre for mig. For Dinesen oplevede selv, hvordan oprørerne i pariseropstanden blev decideret slagtet. Det var kvinder og civile mænd, han så blive skudt gennem hovedet.

På det tidspunkt var Wilhelm Dinesen kun 25 år, men det var den tredje krig, han oplevede. Og det skulle ikke blive den sidste. For selvom han også tog til Amerika i et forsøg på at finde sjælefred som jæger og senere blev både forfatter og politiker, trak krigslysten i ham, og han nåede at deltage i mange slag, inden han til sidst slog sig selv ihjel. Men hans historie handler også om at finde sig til rette i tid, hvor verden forandrer sig.

Wilhelm Dinesen var på mange måder en moderne mand. Han blev født i en verden uden danske jernbaner og telegrafer, men døde i en tid, hvor industrialiseringen havde overtaget samfundet. Men allerede i 1871, mens Georg Brandes holdt sine berømte forelæsninger om at sætte problemer under debat, skrev han på den måde som en moderne forfatter i reportagebogen Paris under kommunen, og senere gik han ind i Venstre med sympati for bønderne, selvom han var godsejersøn. Men Dinesen formåede aldrig at bekæmpe sin egen rastløshed.

Du skriver også, at det aldrig var helt klart, om det var Gud eller Djævelen selv, kaptajn Dinesen søgte og fandt?

Nej, han ledte måske efter den ene, men det er kun sikkert, at han mødte den anden, siger Tom Buk-Swienty lakonisk, inden han selv tilføjer:

Derfor var det også dunkelt sagt af Karen Blixen, da hun bekendte sig til sine fædres gud. For de søgte og fandt ofte fred i krig, hvor verden var mere simpel end hverdagen derhjemme. Men smuk var den ikke. Og hvis man endelig skal lære noget af Kaptajn Dinesen, er det at nyde livet, selv når det er absurd. På et tidspunkt fik han for eksempel arrangeret en fornem middag sammen med en officerskammerat hos en lokal fransk familie som en lille lykkelig lomme på et par timer med god vin, mad og en smuk datter at beundre, inden han fortsatte ud i krigens meningsløshed, siger Tom Buk-Swienty, der heller ikke selv kan slippe krigene som forfatter. Og efter interviewet styrter han op på læsesalen i Det Kongelige Bibliotek for at studere gamle kort til andet bind af sin rejse i fodsporet på kaptajn Dinesen og hans gådefulde selvmord. For arkivrotten er drevet af action.

Kaptajn Dinesen udkom i går, hvor den blev anmeldt i Kristeligt Dagblad. Læs anmeldelsen her.