Rejsen mod forsoning

Peter Legård Nielsen har investeret meget i sin roman ”De kendte”

Rejsen mod forsoning

Hovedpersonen i Peter Legård Nielsens roman ”De kendte” hedder Peter og er i to perioder formand for Danske Skønlitterære Forfattere. Det samme har Legård været.

Atmosfæren i foreningen, kampen om magten og de økonomiske midler skildres nærgående. Det gør også – og ikke mindst – flere af medlemmerne, der dog optræder under dæknavne. Men disse har de indforståede uden tvivl let ved at skifte ud med de virkelige.

I det hele taget er det – må man regne med – de i forvejen indforståede, der med størst interesse vil læse de pågældende, ret omfattende passager. For andre vil de kun have begrænset relevans.

Bogen rummer imidlertid meget andet, ja, næsten uoverskueligt meget andet. Såsom psykologisk indsigt, dyk ned i underbevisthedens virkelighed, religion, samfundsbeskrivelse, Muhamed-krise og spørgsmålet om ytringsfrihed.

Men grundlæggende drejer det sig om et indtrængende personligt værk, hvor Peter Legård Nielsen åbner ned til det dybeste i sig selv, både i barndommen og i livet senere hen, i skyggen fra fortidens traumer, åbner ned til følelsen af mindreværd, angst og ensomhed, samtidig med at han forholder sig så professionelt til alt det, der tynger, at det aldrig virker privat.

”Peter fornemmede ofte, hvordan det, der var sket i barndommen, gjorde det svært for ham at have et forhold til et andet menneske.” Det er en hentydning til tragedien, der ramte ham, mordet på hans mor, måske begået af hans far.

Peter oplevede i den forbindelse sig selv på forsiden af formiddagsaviserne og i nogle af sladderbladene, hvad der for de andre børn i landsbyen, hvor han voksede op, var en opfordring til nådeløs mobning.

Som voksen bosætter han sig i København, i et forsøg på at leve under beskyttelse af anonymiteten.

Alligevel beslutter han efter en forståelig tøven at lade sig opstille til formand for Danske Skønlitterære Forfattere.

Peters eksisentielle situation kompliceres som udgangspunkt yderligere af, at han er homoseksuel. Hans åbenhed om dette fører til fordømmelse fra den nærmeste familie. Men kærligheden er til – også for ham: På den tid, da han nedfælder sin historie, lever han i et harmonisk ægteskab med en mand.

I det hele taget er der i den komplekse roman en overordnet bevægelse frem mod afklaring og forsoning.

Peter finder sig selv – og et erhverv, der forløser ham. Han bliver behandler, arbejder med rolfing, der ifølge et opslag er en metode, der specialiserer sig i kropsholdning og kroniske smerter og altid betragter et poblem i relation til andre kropsdele.

Bogen indrammes af en begravelse – af Peters far. Sidste afsnit er et smukt brev fra denne, et brev, hvor han dels fortæller sandheden om drabet på moderen, dels forsikrer sønnen om sin kærlighed, hvis eksistens indtil da ikke har været indlysende.

Peter Legård Nielsen har investeret meget i ”De kendte”. Og man overbevises om, at bogen har været livsnødvendig for ham at skrive. Den brænder – også igennem.8