Hos Dansk Folkehjælp, der er landet største uddeler af julehjælp, har man i år fået ansøgning om julehjælp fra 18.796 familier. Aldrig før har man fået så mange ansøgninger, fortæller konstitueret generalsekretær Peder Thorning.
"Det er jo kedeligt, for det er jo ikke en rekord, som vi ønsker at slå. Allerede sidste år så vi en stigning i antallet af ansøgere på 10 procent. Og nu er den steget voldsomt igen."
Sidste år fik Dansk Folkehjælp 16.831 ansøgninger, og organisationen kan altså se en stigning på knap 2000 familier, efter ansøgningsfristen blev nået sidst i november. Og grunden til stigningen er ret enkel: Krisen kradser, fortæller Peder Thorning.
"Inflationen er meget høj, og energipriserne stiger. Det, at dit rådighedsbeløb ligger på et par tusind kroner, når du har betalt dine faste udgifter, er virkelig en udfordring nu. For folk får jo simpelthen ikke det samme for 100 kroner i supermarkedet, som de gjorde for et år siden, og det er hårdt. Det kan medføre en form for desperation. Folk spørger sig selv, hvordan de skal kunne give sine børn en jul, der bare minder om noget almindeligt."
Også hos Blå Kors mærker man en kraftig stigning i antallet af familier familier, der ansøger om hjælp til at klare julen. Her har man fået 12.086 ansøgninger, hvor man sidste år fik knap 8670.
Behovet for hjælp i julen er udtryk for, at mange generelt er presset, siger Thomas Røddik Korneliussen, chef for kommunikation i Blå Kors Danmark.
"Vi hører, at familier begynder at bruge børnepengene til at betale varmeregningen og skærer ned på antallet af måltider. Altså at man simpelthen dropper et af dagens måltider, fordi man bliver nødt til at spare på dagligvarerne for at få pengene til at slå til."
Selvom økonomien generelt er presset, er julen dog noget ekstraordinært, siger Thomas Røddik Korneliussen.
"Man kan se på sine børn, at de ser frem til julen. Der skal være lidt ekstra sukkerkugler og nogle gode gaver. Men der er mange udgifter i julen. Og det rammer de familier, som ikke har så meget. Og det er børnene, der bliver taberne. For de vil gerne ligne alle de andre henne i skolen, og hvis man hverken har fået julegaver eller en julefejring derhjemme, så er der en risiko for, at de børn føler sig endnu mere skæve og ved siden af, end de i forvejen gør."
Lokal frygt
Hos Dansk Folkehjælps lokalafdeling i Guldborgsund Kommune mærker man ligesom på landsplan, at julehjælpen er tiltrængt. Her har 380 familier søgt om julehjælp. Det gør kommunen til den, der har fået næstflest ansøgere i Region Sjælland. Lokalformand Stig Larsens største frygt er, at man ikke vil være i stand til at hjælpe alle familierne.
"Vi ved, at de, der søger, har behovet. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvad konsekvensen er for de familier, der eventuelt ikke måtte få julehjælp. Nogle af dem er så dårligt stillet, at det betyder ingen julegaver og måske slet ingen fejring overhovedet. Julen bliver en kamp. Det er enlige mennesker, der sidder med mindreårige børn. De børn skal i skole efter juleferien, og der skal de høre på de andre børn, der har fået andesteg og julegaver. Det er der, bekymringen har sin rod, for hvor kan det gøre ondt på børnene."
Alligevel knokler lokalafdelingen ufortrødent på. Man har fået flotte donationer fra organisationer i lokalområdet, og så kæmper de frivillige for at samle penge ind på gader og stræder.
"Vi har mod på at gå i gang og knokle for at samle penge ind til julehjælpen. Det er simpelthen fodarbejde med en bøsse i hånden og ud på gaden," siger Stig Larsen.
Han tilføjer, at han har stor respekt for alle de frivillige ildsjæle, der på forskellige måder knokler for at gøre julen lidt bedre for de mennesker, der har mindst.
Opbakning sætter også rekorder
Selvom inflation og høje energipriser påvirker de fleste danskere i øjeblikket, skorter det ikke på donationer til julehjælp. Tværtimod, fortæller Peder Thorning.
"Vi sendte meget hurtigt nogle følere ud til virksomheder og lignende, da vi gik i gang med planlægningen af årets julehjælp. Der var nogle få virksomheder, der måtte sige, at i år kunne de ikke donere til julehjælpen, fordi de selv er i økonomiske problemer. Men det tyder på, at opbakningen fra erhvervslivet og større pengetanke generelt er intakt. Og det gælder også donationer fra privatpersoner."
Både hos Dansk Folkehjælp og Blå Kors samler man penge ind i flere uger endnu, så det endelige beløb er ikke klart. Men hos Blå Kors oplever man også stor opbakning, siger Thomas Røddik Korneliussen.
"Vi mærker, at der er fonde, som er klar over, at situationen er ekstra tilspidset i år, og de tager et stort ansvar. Det er virkelig positivt at se, at vi rykker sammen i krisetider. Der kommer mange penge ind fra et hav af private, både børn og voksne, der har lyst til at give et bidrag til julehjælpen. Jeg tror, at vi kommer til at slå rekord på antal uddelinger."
Selvom opbakningen er stor, anerkender Thomas Røddik Korneliussen, at man ikke kommer til at kunne give julehjælp til alle de familier, der har søgt.
Og fra Dansk Folkehjælp lyder det, at man ikke skal have dårlig samvittighed, hvis man ikke har råd til at give penge til julehjælpen i år.
"Man skal ikke underkende, at det også er tanken, der tæller. For det er ikke kun velhavende mennesker, der donerer penge til julehjælpen hos os. Det er også mennesker med helt almindelige og lavere indtægter, og det er blevet stramt med økonomien for rigtig mange," siger Peder Thorning.
Han påpeger, at der er mange andre måder, man kan hjælpe på.
"Man kan være sammen med andre mennesker og prøve at efterleve julens budskab, som jo i bund og grund handler om næstekærlighed. Kender man nogen, der er ensomme, så er der jo også mulighed for at julehjælpe ved at bruge tid sammen med dem. Eller ved at investere noget tid i frivilligt arbejde."