Rektor på Den Danske Filmskole: Vi uddanner folk til både ”Badehotellet” og de smalle kunstfilm

Som filmmager skal man have en unik, kunstnerisk stemme, men det er en katastrofe, hvis man kommer ud fra filmskolen og ikke forstår, man står på skuldrene af en tradition, erklærer Tine Fischer, som sidste år tiltrådte som rektor på Den Danske Filmskole efter en række turbulente år for skolen

Tine Fischer er den første rektor på Den Danske Filmskole, som ikke er kunstnerisk uddannet, men har en universitetsuddannelse i film. Men hun har fuld respekt for det håndværk, det kræver at være tonemester, klipper eller filmfotograf.
Tine Fischer er den første rektor på Den Danske Filmskole, som ikke er kunstnerisk uddannet, men har en universitetsuddannelse i film. Men hun har fuld respekt for det håndværk, det kræver at være tonemester, klipper eller filmfotograf. . Foto: Leif Tuxen.

Hvis Tine Fischer skal formulere ét håb, én drøm, for den uddannelsesinstitution, hun siden den 1. maj sidste år har været rektor for, er det, at der endnu engang vil udgå én idé fra Den Danske Filmskole, som giver genlyd i hele filmens verden, ligesom det skete i 1995 med dogmefilmene.

"Jeg kunne godt tænke mig, at elever herfra finder en tilsvarende måde at sætte en helt ny dagsorden for filmindhold og formater," siger rektoren.

Ganske vist er det kun tre af de fire oprindelige dogmeinstruktører, Lars von Trier, Kristian Levring og Thomas Vinterberg, der er uddannet fra filmskolen, men en femte hovedkraft var skolens daværende manuskriptlærer Mogens Rukov, og dogmeidéen voksede ud af et forløb på filmskolen, der hed "Spilleregler og konditioner".

Det var i de glade, ubekymrede dogme-1990'ere, at Den Danske Filmskole flyttede fra Christianshavn til de nuværende bygninger på Holmen i København, hvor scenekunstskolen er nærmeste nabo og det rytmiske musikkonservatorium ligger et husnummer længere nede ad gaden. En kreativ højborg med højt til loftet, egen biografsal med røde plyssæder og en masse dyrt filmgrej, som ellers ikke er til at komme i nærheden af for unge filmentusiaster.

Cirka 100 elever er sluppet igennem nåleøjet til dage og aftener i dette filmparadis, og rektoren holder sig ikke tilbage fra at slå fast, at det er en uddannelse for de bedste.

"Dette er en eliteuddannelse. Vi er en skole med få elever og en ret stor normering af lærere og gode faciliteter omkring dem. Der er andre steder i landet, hvor man kan lære at klippe, bruge et kamera eller lave lyd, men vi uddanner til A-funktion, det vil sige ledere på alle funktioner," siger Tine Fischer.

Hun betoner, at Den Danske Filmskole er for stærke individualister, som skal bruge en væsentlig del af tiden på at udvikle deres egen kunstneriske stemme. Men samtidig lægges der meget vægt på co-creation eller samskabelse, altså den ene kunstners evne til at fungere sammen med de andre. Uden dette samarbejde kommer der ingen film. Og film er heller ikke så personligt, at eleverne ikke skal have en basal filmdannelse.

"Ud over de seks funktioner har vi en række fællesfag som filmhistorie, formsprog og æstetik. De skal forstå og stifte bekendtskab med alt det, de står på skuldrene af. Det ville være en katastrofe, hvis elever gik ud herfra uden at forstå denne tradition," siger Tine Fischer.

Filmfolk er efterspurgte

Selv blandt de kunstneriske skoler er Den Danske Filmskole i klasse A. Ifølge en kulturministeriel rapport, som i november sammenlignede og evaluerede de kunstneriske skoler, er det de nyudklækkede filmelever, som står til at få den højeste indtægt sammenlignet med fremtidens skuespillere, billedkunstnere og musikere. Filmens verden er også den verden, hvor der skal rejses flest penge for overhovedet at skabe sit værk, men det ser ud til, at der er penge til en hel del.

"Som filmfolk bliver vores elever ikke skolet til at være i en isoleret celle, de kommer ud i et effektivt økosystem. Lige nu vækster produktion af film og tv helt vanvittigt, og vi kan slet ikke honorere den efterspørgsel, der er på færdiguddannede filmfolk," fortæller Tine Fischer.

Hun oplyser, at Filmskolen arbejder efter den såkaldte sixpack-model, som blandt andet den norske filmskole har kopieret. Uddannelsen er delt i seks filmiske grundfunktioner, som er klipper, tonemester, fotograf, manuskriptforfatter, instruktør og producer.

"I alle seks funktioner ligger der et kunstnerisk ansvar og hver har sit håndværk, man skal mestre. Når man bliver optaget, har man nogle talenter, men mangler at lære en masse teknikker. Dem skal man lære, for ambitionen er, at man, når man dimitterer efter fire år, kan gå direkte ind og være med til at lave en film eller en tv-serie," siger Tine Fischer.

Jeg oplever eleverne som kritisk tænkende og ansvarsfulde mennesker, der vil debattere, hvordan man sikrer arbejdsvilkårene i den branche, man er på vej ind i.

Tine Fischer

Hun understreger samtidig, at det håndværksmæssige og det kunstneriske efter hendes opfattelse ikke kan skilles ad, og at man som Danmarks eneste statslige filmuddannelse "både skal uddanne til at lave 'Badehotellet' og de kunstnerisk helt unikke film," som hun formulerer det.

Kunstner eller akademiker

Mens rektoren ser lyst på fremtiden og berømmer 1990'ernes Dogme-fortid, så har de seneste års medieskriverier om Filmskolen ikke alle været lige rosenrøde. I 2014 overtog Vinca Wiedemann rektorposten efter Poul Nesgaard, som havde ledet skolen siden 1992. Wiedemann kom med et godt omdømme, men efter fem år blev hun i 2019 tvunget til at gå af efter mistillidserklæringer fra både elever, lærere og filmbranchen. I den mellemliggende periode var Bo Damgaard været konstitueret rektor, indtil Tine Fischer tiltrådte.

Modsat sine forgængere er hun ikke uddannet i branchen eller på filmskolen, men har en kandidatgrad i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Dette kunne lyde "farligt", når man tænker på, at en central del af kritikken mod Wiedemann var, at hun ville gøre filmuddannelsen mere akademisk og mindre kunstnerisk. I øvrigt en debat, der føres næsten parallelt på alle de kunstneriske skoler.

Men skønt uddannet som akademiker har Tine Fischer haft hænderne godt nede i filmverdenen, både som filmproducer og ved gennem 18 år stået i spidsen for dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, og hun føler selv, at der er blevet taget godt imod hende.

"Jeg kom hertil på et tidspunkt, hvor der lige var blevet lavet en ny studieordning, så jeg ville ikke som det første træffe en afgørelse om ændringer," siger hun.

Der er i tiden nogle krav om akkreditering, altså en tilpasning til det øvrige uddannelsessystem måder at sikre og udvikle kvalitet, og her slår små, komplekse kunstneriske uddannelser sig let på det store bureaukrati, som er designet til store universiteter. Men ifølge rektoren må målet være at blive en del af systemet uden at give køb på det, der har værdi.

"Filmskolen er en af de eneste uddannelser, som slet ikke akkrediteret, For mig er det ikke så farlig en proces for en institution. Hvis vi har værdimæssigt styr på, hvad skolen skal være, vil en akkreditering bare være en kvalificering," siger hun.

Gamle hvide mænd

Hvis balladen skolen har handlet om dens kunstneriske sjæl mod det store bureaukrati, så har en del af balladen om skolen handlet om identitetspolitik og om nogle vil have forbudt, at man på uddannelsen ser film, der kan tolkes som racistiske, sexistiske eller på anden måde krænkende.

Vores elever er blevet tolket som en meget moralsk, forsigtig og hensyntagende generation. Men når jeg ser de værker, de laver, tænker jeg helt modsat. Så ser jeg en meget modig generation af filmelever.

Tine Fischer

Denne debat udspillede sig i januar efter et debatindlæg fra en elev i filmmagasinet Ekko om, at halvgamle hvide mænd fylder for meget i både skolens pensum og lærerstab. Men Tine Fischer konstaterer blot, at der ikke internt i skolens organer som elevrådet har været fremført kritik af denne art eller krav om, at bestemte film tages ud af pensum.

"I forhold til den måde, det her har været beskrevet i medierne, synes jeg, der er tale om en proportionsforvrængning, ligesom i andre sager om identitetspolitik. Det fylder faktisk ikke så meget på skolen, men ét anonymt indlæg i Ekko fik sat en tsunami af meningsdannere i sving," konstaterer Tine Fischer.

Hun benægter ikke, at der er elever på Filmskolen, som er meget optaget af emner som racisme, ligestilling, MeToo og klimaforandringer og gerne vil lave film, der berører disse emner, men hendes indtryk er, at samtaler om disse emner foregår uden konflikter.

"Eleverne er jo ved at blive uddannet til ledere i en branche. som er udskældt for ikke at have været bevidst om sine egne magtforhold, og for en række MeToo-sager. Jeg oplever eleverne som kritisk tænkende og ansvarsfulde mennesker, der vil debattere, hvordan man sikrer arbejdsvilkårene i den branche, man er på vej ind i," siger rektoren.

Hun nævner, at en film fra skolen, der handlede om en mandecamp har været til debat, men understreger, at ingen bliver bedt om at censurere deres værker, fordi de støder andre på manchetterne. Selvom kritikken mod Den Danske Filmskole har handlet om den påståede holdningsmæssige ensretning, afviser rektoren, at dette skulle have noget på sig.

"Jeg har lyst til at invitere de meningsdannere ind, som ser spøgelser på Filmskolen," siger Tine Fischer og tilføjer:

"Vores elever er blevet tolket som en meget moralsk, forsigtig og hensyntagende generation. Men når jeg ser de værker, de laver, tænker jeg helt modsat. Så ser jeg en meget modig generation af filmelever."